Merchanter’s Luck

Merchanters LuckCherryh skriver om et lille hjørne af hendes Alliance-Union univers i hver af sine bøger. Merchanter’s Luck er et kig ind i Merchanter-kulturen – handelsfolk der efter krigen i Downbelow Station dannede deres egen Alliance. Cherryh har skrevet tre andre selvstændige romaner om disse Merchanters, hvoraf denne er den første fra 1982 og en meget løs efterfølger til Downbelow Station.

Sandor Kreja er eneste overlevende fra en ellers stor Merchanter-familie, efter hans familie er blevet dræbt af Mazianni, en selvstændig fraktion loyal overfor general Mazian fra Jordens flåde, der nægter at acceptere krigens udfald. Sandor kommer i kontakt med en anden Merchanter, Allison Reilly af den succesrige Reilly-familie, og han får et tip om at der er ved at være gode handelsmuligheder igen på “Downbelow Station”. Sandor beslutter sig derfor for at tage helt alene med sit skib “Lucy” dertil, hvilket er helt uhørt og meget farligt at rejse alene på den måde. Han ankommer da også noget tummelumsk til stationen, møder Allison igen, der prøver at rette op på alt det rod han har lavet, og får hjulpet ham til at sammensætte en ny komplet besætning til “Lucy”. Han får sig en last og kan tage af sted på sin første tur med den nye besætning, men alt bliver selvfølgelig ikke ved med at gå så nemt.

Merchanter’s Luck fungerer mest som et indblik i en form for hverdag for disse Merchanters og hvordan man nu får sin forretning til at hænge, snarere end en selvstændig historie med en start og en slutning. Det er særligt mødet mellem de to vidt forskellige Merchanteres, Allison og Sandor, der er interessant. Hvor Sandor er selvstændig med et mindre skib, er Allison en del af en langt større og mere organiseret virksomhed. Da Sandor får sig en besætning, skal han virkelig omstille sig og lære at stole på folk igen.
Jeg kan godt lide at Cherryh skriver den slags historier her, hvor det er helt jordnære personer og deres liv det handler om, som en del af en større helhed vi som læser ikke får så meget at vide om. Dog var Merchanter’s Luck langt fra så spændende som Downbelow Station, og personkarakteristikken slog aldrig rigtig igennem på samme måde. Måske skal man have læst lidt flere bøger i universet, før disse noget mere perifere sidehistorier bliver interessante, og den bør i hvert fald ikke være den første. Med sine 200 sider er den dog hurtigt læst.

This entry was posted in Litteratur and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>