Scott Sigler gjorde noget nyt med denne fortsættelse til Infection (der sidenhen har skiftet titel til Infected), ved at udgive den som hardcover bog inden den var færdig som podcast. En håndfuld episoder blev frigivet inden udgivelsen 31. december sidste år og den kører stadig på scottsigler.net.

Som nævnt er det en efterfølger til Infection, og de rumvæsener Perry Dawsey fik hakket, skåret og brændt ud af sin krop, har nu spredt sig til endnu flere ofre og de er blevet mere målrettede. De overtager menneskekroppe og sind, indtil de er blevet store nok til at udklække (i bedste Alien stil med blod allevegne). Vi finder ud af, at de er styret af en lille skjult intelligent sonde der flyver i et geostationært kredsløb over USA, og som de bliver flere, samles de om en mission om at bygge en gateway, angiveligt en portal der skal åbne op for en invasionshær fra en fjern planet.
Hvor Infection udelukkende havde fokus på Perry Dawseys indre kamp med disse parasitter inden i ham, har Contagious en vinkel der er velkendt fra den type Hollywood-film om invasioner fra rummet. Der er den amerikanske præsident, generaler, forskere, diverse agenter og Perry Dawsey spiller også en central rolle. Præsidenten er bekendt med truslen og forsøger at få den smittende infektion under kontrol, og Dawsey er tilsyneladende i stand til at finde frem til de inficerede. Problemet er bare at han slår dem ihjel, inden at forskerne kan undersøge hvad det er for en fremmed livsform de er oppe imod. De får ham dog under kontrol undervejs og handlingen bliver en ren militaristisk voldsspiral. Konsekvent kører diskussionen om præsidenten skal dræbe nogle uskyldige i håb om at redde resten af USAs (og verdens) befolkning, og gang på gang stiger antallet af uskyldige ofre blot. Jeg afslører ikke alverden ved at afsløre, at det ender med at man atombomber en større amerikansk by og dræber over 100.000 mennesker, og slutningen ligger selvfølgelig op til at det måske ikke fjernede truslen helt alligevel.

Min oplevelse er lidt, at romaner som denne faktisk fungerer bedre at lytte til som podcast, end at læse. Actionfilmssproget, de korte kapitler og den ene voldelige scene efter den anden fanger ikke på samme måde når det bare læses, end når Scott Sigler på sin velkendte højenergiske måde fortæller sin historie eller hvis man så den slags blodsudgydelser på film (som jeg også elsker). De ellers nok så interessante science fiction ideer, med disse rumvæsener der vil invadere jorden på denne voldsomme måde, går i baggrunden til fordel for stereotypiske figurer, som doktoren der hele tiden forsøger at tale for at de skal redde liv fremfor at dræbe folk (et argument hun taber), præsidentens rådgiver der ønsker at fortælle befolkningen sandheden (hun taber også), krigsveteranen der nærmest bliver liderlig af at være i kamp igen, og den ultimativt største “bad ass”, Perry Dawsey, der har smerten som sin ven.

Scott Sigler har klart et trofast publikum i denne genre og bogen har da også udelukkende fået gode brugeranmeldelser på Amazon og indenfor podcastromaner er han stadig førende, og selvfølgelig skal jeg da følge med i hvad han udgiver. Det kunne bare være rart at se en anden type science fiction historier, end de plots der kun kan lede til maximale mængder vold, blod og ødelæggelse.