Endelig kom filmatiseringen af Claus Deleurans tegneserie Rejsen til Saturn og i en animeret udgave fra holdet bag Terkel i knibe filmen. Interessen for filmen har været stor. Jeg har fået adskillige hits til bloggen fra søgninger på titlen og i morgennyhederne fortalte de, at den gamle tegneserie nu var blevet genoptrykt endnu engang, med 2000 flere eksemplarer. Det er velkendte komikere som Casper Christensen, Frank Hvam, Simon Jul og Iben Hjejle der har lagt stemmer til og de fleste gør det glimrende, selvom det nu også kunne have været interessant at høre nogle nye stemmer.
Udgangspunktet i handlingen er bevaret fra tegneserien, men humoren og satiren er selvfølgelig gjort mere nutidig, og nogle steder måske lidt mere plat. Den danske forretningsmand Karl Maj igangsætter en ekspedition til Saturn, med det formål at berige Danmark med dets resurser så velfærdsstaten kan sikres. Et holdt mildest talt uduelige astronauter sendes af sted i en raket proppet med øl og dansk smørrebrød. De når dog til Saturn, men bliver hurtigt taget til fange af de overlegne indfødte (de gad åbenbart ikke lære om “demokrati og ytringsfrihed”). Saturnboerne har dog deres egen plan med Jorden. De mangler vand til deres flåde og Jordens have er nok til 20 år.
Det er navnlig via besætningsmedlemmet Jamil, en indvandrer der endnu ikke har bestået danskerprøven og er med på turen for at lære nyt, der ligger grund til meget af den politiske satire vinklet mod Danmarks behandling af indvandrere, men alle står for skud i denne film, så ingen kan føle sig rigtig ramt. Det er hård grovkornet satire, af typen som man allerede kender det fra den nye generation af komikere og diverse sære programmer på DR2, men det er egentlig ikke langt fra Deleurans egen satire, og filmen har da også direkte taget flere af hans pointer og jokes med. Ydermere er det også tydeligt, at filmskaberne har skelet til Tim Burtons Mars Attacks! og det gør det bestemt ikke dårligere.
Med filmatiseringen her synes jeg klart man både har opdateret den originale tegneseries indhold og satire til moderne dansk grov humor, og samtidig bibeholdt essensen af Deleurans stil og humor. Medmindre man har meget snævre grænser for hvor langt humor kan gå, så går man ikke galt med Rejsen til Saturn, uanset om man er bekendt med den originale tegneserie eller ej.
Jeg skal ind og se den i eftermiddag. Forsøger at holde forventningerne nede, så jeg ikke bliver skuffet… men jeg glæder mig som et lille barn :)