Forårsnummeret af Proxima for 2008 er kommet, og selvsagt igen desværre noget sent til, at det kan kaldes et forårsnummer. Det skal dog så sandelig ikke afholde nogen fra at læse tidsskriftet, der på dansk giver den mest seriøse behandling af science fiction litteraturen.

Der er to interviews denne gang. Et med Anne McCaffery udført af Lea Thume på Eurocon 2007 og et med Søren Hemmingsen om kvindelige superhelte. Ingen af disse emner sig mig noget, så ingen kommentarer herfra.

Proxima tager ofte smalle esoteriske emner om (og gudskelov for det, for hvem skulle ellers gøre det indenfor science fiction?), men med Loránd-Levente Pálfis leksikografiske analyse af Niels Dalgaards fagbog Guide til fantastisk litteratur er man virkelig ude i krogene. Pálfi er særligt begejstret for Dalgaards emneregister, der gør det muligt at foretage opslag på fx “udødelighed” eller UFOer. Til netop dette kan websiden SciFan anbefales.

Den mest interessante artikel må blive franske Jean-Pierre Laigles gennemgang af temaet om udplyndring af andre planeter i science fiction litteraturen, hvori han gennemgår en række udvalgte værker primært fra første halvdel af forrige århundrede med dette tema. En gennemgående ide i disse historier lader til, at være brugen af “stråler” til, at udsuge råstof fra en planet eller simpelthen flytte vand eller luft fra Jorden til fx Månen eller Mars.

De tre noveller handler alle om et spinkelt håb i en ellers grusom verden. Camilla Wandahls Børnesatellitten minder en del om The Island. Børnene er dog ikke reservedele, men noget andet.
Eternity is for everyone af A. Silvestri følger nogle gangstertyper der i en by styret af cigaretfirmaet Eternity, indkræver gæld fra folk. Hvad denne gæld består af og hvorfor de skylder den, bliver aldrig rigtig klart, og i det hele taget savnede jeg noget mening i denne novelle, der ellers har nogle gode originale koncepter.
I Prøven af Gudrun Østergaard følger vi to drenge, der forbereder sig til en prøve de skal bestå, for at blive rigtige borgere. Novellen kan tolkes som en allegori over og kommentar til de nye “danskhedsprøver”, og selvom den del fungerer godt, savner jeg noget substans i den beskrevne verden udover symbolikken.

Noget af det bedste ved at læse Proxima er de gennemarbejde anmeldelser. Det har dog den bagside, at man får endnu flere bøger på sin “to read”-liste. Således har jeg fået interesse for de seneste romaner af Charles Stross og Kristine Kathryn Ruschs Retrieval Artist-romaner.