Så er David G. Hartwell og Kathryn Cramer kommet med den trettende udgave af den årlige opsamlingsantologi Year’s Best SF med historier publiceret i 2007. Selvfølgelig med et udvalg fra magasinerne, men i år er der også markant mange historier fra nye originalantologier, herunder hele fire historier fra Fast Forward 1.

Det første man som dansker ser når man kigger i indholdsfortegnelsen med de i alt 25 noveller er, at Bernhard Ribbeck står der med novellen A Blue and Cloudless Sky, oversat fra “En blå og skyfri himmel” af Niels Dalgaard. Det er ikke den eneste oversatte historie. Finske Johanna Sinisalo med historien Baby Doll er en kommentar til de senere års debat omkring børns seksualitet og påvirkning fra pornoindustrien. Historien er så kvalmende, at den nok har den ønskede effekt, men den anstrenger sig lidt for meget, hvor jeg bedre kan lide når man får en pointe frem mere subtilt.
Den lange Memorare af Gene Wolfe kalder redaktørerne i indledningen for muligvis årets bedste science fiction historie, og da den ligeledes var nomineret til en Hugo Award i novella-kategorien, forventer man en hel del. Desværre skuffede den fælt. Ideen er ellers god nok. En dokumentarfilminstruktør flyver rundt ude i asteroidebæltet, for at lave en film om de mange gravkamre nogle af asteroiderne er blevet lavet om til. Historien ødelægges bare af et trivialiseret trekants kærlighedsdrama, og den kører meget i tomgang på dens 80 sider.

I det hele taget er dette års antologi en skuffelse sammenlignet med tidligere år. Mange af novellerne efterlod mig blot med en følelse af Nå, var det det, og når jeg kigger indholdsfortegnelsen igennem igen, er der ikke mange titler der står frem og minder mig om en god historie. Ikke at jeg forventer at samtlige 25 noveller skal sætte sig spor i hukommelsen, men kigger jeg på titlerne fra tidligere års samlinger, er der flere gode historier der huskes.
Enkelte af de bedre noveller fortjener dog kort at blive nævnt. John Hemrys As You Know, Bob, der ironiserer over science fiction genrens tilstand i dag, i en udveksling mellem en forfatter og en redaktør med renskrivninger af starten på en ny science fiction roman, hvor redaktøren først kræver flere “sci-fi” begreber, men da det bliver for meget, ender forfatteren med at skrive fantasy, hvilket gør redaktøren glad. For det forstår folk nemlig! Aristotle OS af Tony Ballantyne, der handler om et operativsystem der “opfører” sig efter Aristoteles filosofi, var også ganske morsom. Kathleen Ann Goonan leverer en klassisk detektivhistorie i The Bridge, hvor en efterforskning efter digitale backups af to kunstige mennesker, fører detektiven uforudsete steder hen. Mindede mig en del om Robert J. Sawyers “Identity Theft“.

Om Hartwell og Cramer bare har valgt historier jeg personligt ikke synes om eller om 2007 blot har våret et sløjt år for science fiction noveller, skal jeg ikke kunne sige, men som sagt – desværre ikke en imponerende antologi.