Hugo Award 2008 – novelle nomineringer

I Fantastiks læsegruppe har vi de sidste to gange læst de nominerede til Hugo awarden i “short story”-kategorien. Definitionen er en historie på mindre end 7.500 ord. Og annonceringen af vinderne er vist ved at være lige op over.

Last Contact af Stephen Baxter. Med udgangspunkt i teorien om The Big Rip, hvor universets acceleration får alle atomer til at blive flået fra hinanden, har Baxter skrevet en helt klassisk, men original, novelle om verdens undergang.

Tideline af Elizabeth Bear. En gigantisk kvindelig krigsrobot har tilsyneladende mistet resten af sin besætning i en gigantisk krig, og vandrer nu rundt på en strand for at samle skaller til brug i halskæder, der skal blive mindesmærker for hendes faldne krigskammerater. Der møder hun en forældreløs dreng og de udvikler et tæt venskab. Velskrevet, original og også klart favoritten i læsegruppen.

Who’s Afraid of Wolf 359? af Ken MacLeod. Her er en space opera historie der virkelig savner plads. Den starter godt, med en kriminel der tager sin straf ved at tage til en koloni ved den røde dværg Wolf 359, for at undersøge hvad der er blevet af den. Han finder et samfund på randen af undergang og iværksætter store planer for at genopbygge det. Desværre bliver slutningen enormt forhastet og utroværdig, og det virker generelt som MacLeod bare har fyldt på med (mange gode) ideer fra skrivebordsskuffen, bare for at få dem brugt.

Distant Replay af Mike Resnick. En historie jeg simpelthen ikke fatter er blevet nomineret. Den er håbløst uoriginal, forudsigelig, pladderromantisk og har absolut intet med sciene fiction eller noget lignende at gøre. En ældre mand sidder på en restaurant, hvor han får øje på en ung kvinde der ligner hans nu afdøde kone på en prik da hun var ung. Han begynder at tale med hende og finder ud af, at hun på stort set alle måder er som hans kone.

A Small Room in Koboldtown af Michael Swanwick. Denne novelle er godt nok fantasy, men hvad man kan kalde “hard fantasy”. I en fantasy verden der er en blanding af vores kendte verden og en masse underlige væsener, skal en detektiv opklare et besynderligt mord hvor en række omstændigheder ikke hænger sammen. God blanding af en fantasy setting og detektivhistorie.

Med undtagelse af Distant Replay synes jeg alle de nominerede historier i år er ganske gode, hvor mine favoritter må blive Tideline og A Small Room in Koboldtown for deres originalitet.
Podcastudgaver af alle historierne kan høres på Escape Pod.

7 thoughts on “Hugo Award 2008 – novelle nomineringer

  1. Det kan jo være svært at skelne mellem om det er en ting der kan stå for sig selv, eller om den skal læses i sammenhæng med andet. Koboldtown er i hvert et eller andet sted midt i mellem. Man ville nok kunne have glæde af at vide noget mere. Jeg har stadig ikke fået undersøgt hvordan nomineringerne foregår.

  2. Kriteriet må vil være om den kan stå for sig selv, og det synes jeg den kan. Proceduren omkring Hugo-nominering er sådan at tilmeldte til Worldcon kan nominere efter et vistnok ret indviklet system. Man kan måske gætte på at systemet favoriserer forfattere som Mike Resnick, f.eks. hvis mange gennemsnitlige karakterer tæller mere end relativt få høje, og de fleste synes at Resnicks historier er ok uden at være de bedste. I selve afstemningen tror jeg nu ikke han har mange chancer. Det har min favorit (Baxter) nok heller ikke, og Ken McLeods historie er for rodet til at ligne en vinder, så jeg tror det ender med Bear eller Swanwick. Håber det bliver Bear, Swanwicks synes jeg ikke er speciel original udover at kombinere fantasy med krimi og det er efterhånden set en del gange før. Det er i øvrigt i aften USA-tid at vinderne annonceres, så vi ved det nok i morgen.

  3. Jeg har “læst”, dvs hørt Tideline læst op, og den er helt sikkert en værdig vinder. Jeg har ikke læst/hørt alle novellerne, men Tideline sidder i min hukommelse.

  4. I øvrigt blev Swanwich nummer to og Baxter nummer tre. Resnick endte helt nede på 5. pladsen, selv om de fire sidste pladser lå ret tæt. Bears historie lå derimod et pænt stykke over de andre, og var også den der havde fået langt de fleste stemmer ved nomineringen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>