I starten af august vil vinderne af Hugo Awarden i de forskellige kategorier blive kåret til WorldCon. Her er mine kommentarer til de fem historier i novelette-kategorien. En novelette er defineret som en historie på mellem 7.500 og 17.
500 ord.
The Cambist and Lord Iron: a Fairytale of Economics af Daniel Abraham. Denne historie er egentlig et eventyr og ikke rigtig en genretekst, omend den vel mest er ovre i fantasy. Historien følger en vekselerer, der får en svær opgave af den berygtede Lord Iron; at veksle en ukendt møntfod som ingen kurs har. Han løser det ved at sælge de ukendte sedler som indpakningspapir til en fiskehandler. Lord Iron bliver imponeret over vekselererens kreative løsning, og sætter ham på endnu mere umulige opgaver, hvor han skal forsøge at sammenligne værdien af menneskers liv og sjæl. Udover at have nogle sjove tanker omkring værdisætning af immaterielle ting, kan jeg ikke se hvorfor den skulle Hugo nomineres.
The Merchant and the Alchemist’s Gate af Ted Chiang. Denne historie er ligeledes et eventyr og nok endnu mere en typisk en af slagsen. En mand kommer i snak med en sælger i Bagdad, der fortæller om en port der giver adgang til tyve år ude i fremtiden. Han beretter om tre andre mænd, der har gået igennem porten, opdaget noget med deres fremtidige jeg og forsøgt at bringe den erfaring tilbage. Alle historier illustrerer flere kendte tidsparadokser og moralen lader til at være, at man ikke kan ændre på hverken fortiden eller fremtiden, kun blive klogere på den. Manden der har hørt disse historier beslutter dog, at han selv vil prøve, men han vil tyve år tilbage i tiden, hvilket han kan komme via en lignende port i Kairo. Det ender som man kan forvente af et typisk eventyr. Meget hyggelig historie, men jeg kan heller ikke se hvad denne laver som Hugo nomineret.
Dark Integers af Greg Egan. En “hard sf” historie med en god ide, der desværre løber lidt af sporet til sidst. Matematikerne Bruno og Alison har arbejdet på nogle matematiske teorier om parallelle universer, men deres arbejde får katastrofale følger i et andet univers og efter at være blevet kontaktet af rumvæsenet Sam fra dette univers, stopper de deres arbejde og holder det hemmeligt. Men 10 år efter kommer de på sporet af et nyt matematisk geni, der er ved at udvikle nogle lignende algoritmer, og Bruno og Alison kontaktes igen af Sam, der kan berette om store katastrofer hos dem. Men så begynder algoritmerne at blive brugt som våben. Det er et rigtigt fedt koncept Egan har skruet sammen her, men hele præmissen fejler. Min forståelse af matematik som en ren abstraktion falder jo helt fra hinanden, når den blotte brug af en algoritme på en computer, skulle kunne få fysiske konsekvenser i den rigtige verden.
Glory af Greg Egan. Endnu en matematisk “hard sf” historie fra Egan. To forskere, Joan og Anne, kommer til planeten der er hjemsted for racen Noudah. De har taget form som dem og får kontakt med hver deres nation på planeten, hvor de får lov til under dække som indfødte matematikere, at undersøge de matematiske teoremer de nu uddøde forfædre, the Niah, til the Noudah har efterladt. Deres civilisation levede for millioner af år, med tilsyneladende det ene formål, at komme frem til den endegyldige matematiske sætning der skal fortælle “sandheden”. En imponerende space opera i kompakt format, hvor Egans matematiske ideer ikke overskygger et godt plot.
Finisterra af David Moles. Læseren kastes ind i en historie om Bianca der tager et risikabelt job på gasplaneten Sky, hvor hun skal hjælpe med at dræbe nogle gigantiske væsener der lever i planeten. Væsener der er så store, at hele samfund kan leve på dem. Spændende ide og den hyppige brug af spanske og arabiske ord gør novellen unik, men den kunne godt trænge til lidt finpudsning.
De to af Egans historier appellerer klart mest til min egen smag og Glory må blive min favorit. Som det skulle være kommet til udtryk, er jeg principielt lidt imod at blande eventyrs fantasy historier ind i Hugo Awarden, for det giver jo ingen mening, at skulle forsøge at sammenligne dem med fx Egans hårde science fiction. Men nu de er valgt med, kunne jeg godt sætte Chiangs historie som en anden mulig værdig vinder.
Nu har fantasy i mange år været nært knyttet til science fiction mht. fans og forfattere, i hvert fald i USA, så at der er nomineret noveller til Hugo, som ikke er science fiction, er der ikke noget unormalt i.
Bortset fra det er jeg næsten enig: Abrahams historie er meget tynd, både som fortælling og mht. den økonomiske teori den åbenbart prøver at sige noget med. Finistera fænger ikke rigtig før til sidst. Ted Chiangs historie er meget velskrevet og fungerer godt, men jeg savner lidt af hans sædvanlige originalitet. Glory er både meget velskrevet og indeholder også nogle ganske interesante betragtinger over liv i universet m.m.
Der hvor jeg er uenig er Dark Integers. Den har en ganske original ide, som er meget godt gennemført: At der eksisterer et parallelunivers, som i modsætning til vores er baseret på “mørke heltal”. Ideen er så at vores univers og det andet univers også er baseret på en forskellig matematik, men at denne matematik kan forandres: Man beviser at matematikken er på en bestemt måde ud af flere mulige, og derved er den sådan. (Et princip der kendes fra kvantemekanik). De to universer er da forbundne på en måde så forandringer i det ene univers matematik påvirker det andet og omvendt. Men ikke på samme måde, fordi de er baserede på forskellige talsystsmer. Det var meget kort fortalt, med forbehold for at jeg har misforstået noget og uden væsentlige spoilere. Måske er ideen lidt langt ude, men ikke længere ude end tilladt i seriøs science fiction. Så det er klart min favorit, men den er nok lidt for nørdet til at kunne vinde.
Der var da vist stor postyr da en Harry Potter bog vandt en Hugo, men det var måske snarere en grund til at have to selvstændige priser i stedet for.
Jeg synes også ideen er rigtig fed i “Dark Integers”, men da de fleste af os nok har en så indgroet forståelse af matematik, som ren abstrakt modellering, der ikke kan ændre virkeligheden, er det meget svært at købe ideen.
Ellers ser jeg frem til at vi får diskuteret de nominerede i “short story”-kategorien
Hejsa!
I første omgang tak for at nævne det her. Der er 3 af de her historier, jeg ikke har læst, så de er downloadet og lagt til side til senere.
“The Merchant and the Alchemist’s Gate” husker jeg som god – men det er rigtigt nok, tidsmaskinen kunne lige så godt have været en djinn, omend vi er rundt om “kan man ændre fortiden eller ej”, som mange SF-historier jo også har fat i.
“Glory” husker jeg også som god. Jagten på sandheden. Kynismen i at vide, at andre måske vil forhindre en i at finde den og fortælle om den til andre. Hele tilgangen i, hvordan man både får lov at søge, og ikke “forskrækker de indfødte”. Jo, fin lille ting.
Jeg er både og mht. om tingene er SF eller ej. Jeg går op i det i øjeblikket, for træningens skyld. Men ellers, hvis en historie i øvrigt er god, er jeg lidt ligeglad med om det er F eller SF.
Det blev “The Merchant and the Alchemist’s Gate” der vandt. Ikke just min favorit.
http://www.denvention.org/hugos/08hugowinnerlist.php
Abraham blev nummer to – det forstår jeg så ikke, men det må vel være fordi fantasy er mere populært end sf for tiden. Dark Integers blev tre og Glory fire. Hvis Egan havde kunnet lægge stemmerne for sine to historier sammen, ville de i øvrigt have vundet, men det er vel ikke helt rimeligt. Ved nomineringen lå Chiang som en klart nummer et, mens Dark Integers faktisk var en lige så klar nummer to. Der er i øvrigt langt færre som deltager i nomineringerne end i selve afstemningen. Samme tendens (fantasy haler ind i selve afstemningen) kan ses i short story afstemningen, så hvis man er grov, kan man sige at fantasy-fans er mere dovne end science fiction-fans. (Man skal rent faktisk skrive nogle titler, ikke bare sætte kryds.)