The Player of Games

The Player of GamesIain M. Banks anden roman i Culture-univseret er en noget anden størrelse end “Consider Phlebas”. For det første noget kortere, lettere at gå til, mere rolig og ligefrem handling, hvor hovedpersonen ikke er i livsfare på hver anden side.

Gurgeh er romanens hovedpersonen. Han er den bedste spiller i Culture-samfundet. Han mestrer ikke bare enkelte spil, men har en unik evne til at være blandt de bedste til mange forskellige spil. Alligevel keder han sig lidt, selvom han nyder livet, så da han hører fra Contact-divisionen, dem der tager kontakt til andre civilisationer i galaksen, at de gerne vil have han drager til the Empire of Azad i den anden ende af galaksen, for at spille det meget komplekse spil der udgør rygraden i deres samfund – Azad – bliver han interesseret.
Handlingen bliver således forventelig. Han lærer spillet på de to år rejsen tager, bliver taget godt imod som gæst, men det forventes ikke, at han kommer meget videre i de første indledende runder mod folk der har brugt hele deres liv på at mestre spillet. Men mod al forventning fra både ham selv og Azad-folket, overrasker han gang på gang og stryger helt til tops. The Empire of Azad er et meget anderledes samfund end the Culture og ved at sætte hovedpersonen Gurgeh i et uvant miljø, bliver de to samfundsformer sat op mod hinanden og giver dermed en god introduktion til hvad the Culture egentlig er for noget. Azad spillet er så betydningsfuldt for den civilisationen, at vinderen af spillet simpelthen bliver den regerende kejser. Imperiet er i modsætning til the Culture et hierakisk kapitalistisk samfund med diktaroisk ledelse, militant imperialisme og store sociale skel. The Culture er derimod et samfund uden ledelse og regler og uden nogen lider nød, hvor mennesker og maskiner lever i et nærmest symbiotisk fredeligt fællesskab.
Disse modsætninger skaber to spil i handlingen. Azad spillet, som er det eneste der optager Gurgeh, og det korrupte politiske spil der foregår rundt omkring ham. Da ledende positioner i imperiet fastlægges efter hvor godt man klarer sig i spillet, er udtagelserne til runderne selvfølgelig alt andet end tilfældige og der er alliancer mellem spillerne, der ellers skulle spille for sig selv.
Selve spillet bliver aldrig rigtig forklaret i dybden, men det beskrives som et slags strategisk krigsspil hvor hver spiller har nogle styrker, han kan angribe med og vinde territorier fra modspillerne. Store dele af romanen følger således Gurgehs fremfærd i spillet og hvordan han mere og mere lukker sig ind i spillets verden. Hans mange indtryk af sine modstandere og den overordnede progression i hans strategiske position. Der bliver altså ikke gået i detaljer med regler, hvilket nok også vil have ødelagt fortællingen. I stedet bliver beskrivelserne af selve spillet til tider nærmest helt poetisk, så man som læser helt glemmer verdenen udenfor, ligesom Gurgeh selv, der bliver helt opslugt af det.

Selvom handlingen som nævnt er forventelig, er den ikke forudsigelig og Banks har mange flere lag i plottet, end den ellers simple handling om en undervurderet spilmesters vej til sejr umiddelbart ligner. Jeg er specielt vild med Gurgehs følgesvend, robotten Flere-Imsaho, som forgæves prøver at få ham til at fatte hvad der foregår udenfor spillet. Banks skildrer intelligente robotter på en helt unik måde, hvor de ellers normalt enten er meget robot-agtige eller så menneskelige, at det kunne være lige meget at kalde dem robotter. Culture-robotterne har tilsyneladende alle de menneskelige følelser, særligt irritation og fornærmethed, men de virker ikke helt menneskelige alligevel. De går ofte inf i et slags “loop” af en endeløs talestrøm, uden at det giver mening. Og de kan være ligeså forskellige i sind og væremåde som mennesker. Men det er bare et af de mange lag Banks har pakket ind i denne “kun” 300 siders roman. Selvom Azad-imperiet virker ondt og barbarisk i forhold til det utopiske Culture, er intet entydigt.

På mange måder er The Player of Games nok en bedre og mere tilgængelig introduktion til Culture-universet, men Consider Phlebas bør altså også læses!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>