Consider Phlebas

Nu da Iain M. Banks er æresgæst til Oslo SF Festival, måtte jeg hellere komme i gang med bøgerne fra hans meget roste Culture-serie. Consider Phlebas er fra 1987 og den første han skrev i serien. Allerede efter de første kapitler synes jeg, at det her var bragende godt! De kan altså noget med space opera på de britiske øer. Det er nok en af de mest heftige, voldlige, spændingsmættede space opera romaner jeg har læst, og bestemt også noget af det fedeste.

The Culture og Idiran-imperiet kæmper mod hinanden i en galakseomspændende kompromisløs krig. The Culture er et utopisk kommunistisk lignende samfund hvor intelligente maskiner og mennesker lever uden at mangle noget, bortset fra mening med tilværelsen. De har brug for at være til nytte og det kan en krig opfylde. De kæmper for deres ret til at eksistere, da Idirans angriber dem på et religiøst grundlag og havde håbet på en hurtig overgivelse, men the Culture viser sig at være mere hårdt kæmpende end antaget.
I denne konflikt følger romanen Horza. Han er en såkaldt Changer, hvilket gør ham i stand til at ændre udseende efter behov. Han arbejder for Idrian-imperiet, ikke fordi han støtter deres sag, men fordi de kæmper imod the Culture. Han får til opgave at hente et Culure Mind, en avanceret kunstig intelligens der styrer større rumskibe, der er strandet på en planet. En Culture agent sendes på jagt efter ham.
Horza må dog gå grueligt meget igennem før han bare kommer i nærheden af planeten hvor dette Mind befinder sig. Ved et tilfælde bliver han samlet op af nogle rumpirater, hvor han må kæmpe for sit liv mod en af besætningsmedlemmerne, for at få lov til at komme med. Han tager på nogle plyndringstogter med dem, hvor alting bare går galt. Han ender på en slags ringverdenen, ala. den i Larry Nivens “Ringworld”, hvor primitive kannibaler tager ham til fange og forsøger at ofre ham. Udover det, så skal denne ringverden destrueres som et led i krigen, så han har ikke meget tid til, at flygte og derefter finde og overmande kaptajnen af rumpiraterne, for til sidst at kunne tage til planeten hvor dette Mind befinder sig, hvor endnu større udfordringer venter.

Der er fart på fra start til slut. Hverken hovedpersonerne eller læseren får mange fredelige øjeblikke fra de mange tæsk og livsfarlige situationer. Banks skriver bragende godt, med en rammende humor ind i mellem, der aldrig virker malplaceret eller unaturlig. Hovedpersoner såvel som mindre karakterer er troværdige i deres handlinger, og forholdet mellem at lade ydre begivenheder og personernes valg styre handlingen, er ramt godt. Den har dog også sine problemer, særligt med store klumper af information midt i handlingen, men han klarer det nu stadig bedre end de fleste. Selvom den er spændende hele vejen igennem, er den nu også temmelig længe om at komme til sagen, så at sige. På en måde gør den det egentlig aldrig, for hvad der egentlig sker med selve krigen kommer først i et appendix efter slutningen, som kan få hele den lange kamp Horza har kæmpet, til at se helt meningsløs ud. I et interview forklarer Banks, at han skrev det sådan som et modsvar til den kliché inden for især space opera, hvor en enkelt helt kan ændre historiens gang, hvor pointen med Consider Phlebas og Horzas utrættelige opsathed på at gennemføre sin opgave, viser sig at være nyttesløs. Jeg tror ikke en amerikansk forfatter kunne have skrevet historien sådan.

Med en sådan debut, i hvert fald indenfor science fiction, fra Banks, kan jeg kun have høje forventinger til de følgende bøger i serien.