I et dystopisk England i en nær fremtid udspiller denne film fra 2005 sig. Landet ledes af et fascistisk religiøst parti, der gør brug af massiv overvågning, mediekontrol og strenge udgangsforbud. En maskeret mand der blot kalder sig V, sætter rag i det ved at sprænge et domhus i luften mens Tchaikovskys 1812 Overture spiller i gadernes mange højttalere. Uskyldige Evey bliver rodet ind i det af den mystiske, men ganske overbevisende V, som hun får et yderst specielt forhold til. Imens forsøger myndighederne at opspore V og forhindre hans proklamerede bombeangreb på parlamenetsbygningen, men da de to efterforskere graver i sagens fortid, ved de snart ikke hvad de skal tro om den regering de arbejder for. Noget tyder på at det var den der stod bag, og ikke terrorister, en dødelig virus der dræbte 100.000 mennesker. En begivenhed der gjorde at de fik magten, ved at stå for en hård kurs mod kritikere af samfundet og alternative mennesker, for at skabe et trygt samfund.

Filmen er blevet kritiseret fra flere kanter. Blandt andet for at forsvare terrorisme og sætte kristendom i et dårligt lys. Men hele handlingen og den dramatiske revolution skal nok ses mere symbolsk end egentlig realistisk. Handlingen vil ret åbenlyst for os til at tænke over det scenarie, hvor det er regeringer der står bag terrorangreb for at have en grund til at indføre deres anti-terroristiske politik der giver staten mere magt over borgerne. Konspirationsteorierne omkring 11 september er vel oplagte at tænke på her. Alan Moore, der har skrevet den tegneserie som filmen er bygget på, har i et interview givet udtryk for, at han ikke synes om denne amerikaniserede fordrejning. Hans historie handlede om anarki og fascisme i England!
Uanset hvad man vil ligge i filmens politiske overtoner og synlige symbolik, så er det ikke desto en fremragende film. Skuespillet og karakteropbygningen er glimrende, handlingen skrider let og medrivende frem, og filmens visuelle side er passende effektfuld, uden at være overdrevet.