Brian M. Stablefords første roman fra 1969 er den længere halvdel af denne Ace Double udgivelse. Historien finder sted i en ikke specificeret fjern fremtid i en verden i forfald, hvor rotter har opnået bevidsthed og intelligens. Begge racer står dog til at uddø og tilsyneladende er der ikke nogen der bekymrer sig videre om det. Men en gammel bibliotekar, der vedligeholder hele den menneskelige civilisations forhistoriske kilder, bliver opsøgt af en rotte der overbeviser ham om, at det er en ondskabsfuld ydre trussel der er skyld i de to racers forfald, og at det kan stoppes ved at en gruppe på tre mennesker og tre rotter, drager til et sted kaldet Tierra Diablo, som så skal sprænges i luften med en kraftig bombe.
Denne gruppe bliver ledet af Kavan, der beskrives som den sidste levende kujon og en mand der lever af sin frygt. Rationalet skulle være, at pga. hans frygt er han den rette til ekspeditionen, fordi den holder ham i live og han er simpelthen for bange for ikke at gøre det. På den lange tur, der foregår til fods og til hest, møder de mange farer og mærkelige skabninger, som er resultatet af bizarre biologiske eksperimenter med mennesker. En for en bliver de dræbt på makaber vis, indtil kun Kavan står tilbage med mødet med bagmanden og kan få det hele forklaret.

Som helhed er bogen ikke noget videre at skrive noget interessant om. For det første føler jeg mig ikke helt overbevist om selve grundpræmissen, at total frygt skulle kunne vendes om til mod og heltegerninger på en sådan måde, men Kavan er da en veludviklet anti-helt. Det er egentlig også kun bogens start og slutning der er egentlig interessant, mens det øvrige bare bliver en masse fyld, bestående af endeløse beskrivelser af kampscener uden reelt indhold og diverse meningsløse samtaler med Kavan om hans frygt.