“Half Share” af Nathan Lowell er fortsættelsen til “Quarter Share”. Den kan downloades fra Podiobooks. Fortsættelsen er ikke ret meget anderledes. Samme “good-feel” plotløse rolige fortælling.
Ishmael er rykket et løntrin op og arbejder nu i “environmental”-sektionen. Han bliver bedre og bedre venner med resten af besætningen, tjener gode penge på sine private handler, opdager endnu en gang at han er meget klogere end han selv tror, da han ved en fejl kommer til at læse til en eksamen langt over hans niveau og alligevel kan bestå, og efter han har fået noget smart tøj sværmer kvinderne også ham.
Alt er fryd og gammen. Ingen dårlig stemning, ingen skænderier, ingen ulykker og intet science fiction. Hele historien om et geni der ikke forstår sig selv og rejser galaksen tyndt, kunne foregå hvor som helst. Der er ikke engang nogen interessante science fiction “gadgets” eller udtryk. Selv deres handelsvare er garnnøgler. Ordet “spaceship” kunne snildt udskiftet med “sea ship” og intet vil ændre sig. De planeter de besøger er ligeledes ualmindeligt ens.
Dette der kunne bære denne form frem, skulle være et forsøg på at give et realistisk bud på livet ombord på et fremtidens handelsrumskib, men den del af det er heller ikke troværdig. Jeg har svært ved at føle mig overbevist om, at alting vil gå så problemfrit. Ingen skænderier eller konflikter eller problemer overhovedet. Det kan ikke engang kaldes et utopisk syn på fremtiden, det er bare utroværdigt.
Alligevel lytter man til det. Det er især Nathan Lowells gode fortællestemme der gør den værd at lytte til, og så almindelig vanedannelse, som jeg kunne forestille mig man også får ved at se sæbe operaer på Kanal 4. Min anden undskyldning er at jeg lige har fået en ny mp3-afspiller, med otte gange så meget plads og den halve vægt, og Half Share har fungeret som tidsfordriv mens jeg har prøvet at finde en anden podcastroman at gå i gang med, og det er svært at finde en der fænger. Den bedste mand på den front, Scott Sigler, har gang i en horror-roman “Nocturnal”, men håber han da snart kommer i gang med fortsættelserne til enten “Infection” eller “Earthcore”.
I
Den forbedrede trykkekvalitet af Himmelskibet fra
I dag for hundrede år siden udkom en dansk fremtidskrigsroman med titlen Dommens Dag. Den blev trykt i adskillige oplag og vakte stor debat, og først mange år senere kom det frem at den var skrevet af Karl Larsen. Nu hundrede år senere har Science Fiction Cirklen genudgivet romanen med moderniseret retskrivning og efterord af Niels Dalgaard.
Det er ikke meget man kan forvente sig af en film med titlen Evil Aliens, og det kan man heller ikke med denne britiske satiriske horror sci-fi komedie b-film. Den skal ikke tages alt for seriøst. Umiddelbart kom jeg til at tænke på Cradle of Fear da jeg så den, der ligeledes er en britisk b-films horror med overdrevne blodlige splatterscener, fjerderangsskuespil og ikke mindst Emily Booths kavalergang. Filmen tager pis på alle klichéerne omkring UFO-fanatikere, bortførelse af rumvæsener, korncirkler og ikke mindst de tåbelige underholdningsprogrammer der forsøger at “dokumentere” UFO-hændelser.
Iain M. Banks anden roman i Culture-univseret er en noget anden størrelse end
Nu da Iain M. Banks er æresgæst til
I et dystopisk England i en nær fremtid udspiller denne film fra 2005 sig. Landet ledes af et fascistisk religiøst parti, der gør brug af massiv overvågning, mediekontrol og strenge udgangsforbud. En maskeret mand der blot kalder sig V, sætter rag i det ved at sprænge et domhus i luften mens Tchaikovskys 1812 Overture spiller i gadernes mange højttalere. Uskyldige Evey bliver rodet ind i det af den mystiske, men ganske overbevisende V, som hun får et yderst specielt forhold til. Imens forsøger myndighederne at opspore V og forhindre hans proklamerede bombeangreb på parlamenetsbygningen, men da de to efterforskere graver i sagens fortid, ved de snart ikke hvad de skal tro om den regering de arbejder for. Noget tyder på at det var den der stod bag, og ikke terrorister, en dødelig virus der dræbte 100.000 mennesker. En begivenhed der gjorde at de fik magten, ved at stå for en hård kurs mod kritikere af samfundet og alternative mennesker, for at skabe et trygt samfund.