Vernor Vinge har fået adskillige awards for både romaner og noveller, hvilket også er tilfældet med denne løse prequel til A Fire Upon The Deep, og i øvrigt langt mere fortjent end for Rainbows End. Universet er det samme som i A Fire Upon The Deep, men adskillige tusind år før og da handlingen udspiller sig “the slow zone”, hvor det ikke er muligt at rejse hurtigere end lyset, står den alligevel alene, med små referencer til dem der har læst den anden bog.

Udgangspunktet er en ekspedition til en speciel On/Off stjerne, der har den egenskab at den i 213 år ud af 250 år ligger helt død, og producerer kun energi i de resterende 37 år. Der er to flåder på vej dertil fra hver deres fraktion af den menneskelige civilisation. Qeng Ho, et interstellar handelssamfund og the Emergents, der bygger deres kultur på at slavebinde menneskers sind med et kraftigt Focus, så de bliver hyperintelligente og yderst loyale overfor deres herre. Dette moralske dilemma og kampen mellem de to former, bliver et centralt diskussionsemne i romanen.
Da de to flåder når frem til On/Off-systemet, angriber de hinanden med katastrofale følger for begge parter. De er dermed tvunget til at samarbejde, men med the Emergents som dem der tager magten, for ingen af dem vil være i stand til at rejse hjem igen, så de bliver afhængige af den civilisation af intelligente edderkoppeagtige rumvæsener der lever på en planet i systemet (kaldet Arachna), og deres teknologiske fremskridt der er på et stadie svarende til vores i midten af det tyvende århundrede. Dermed er der en vis lighed med handlingen i A Fire Upon The Deep, hvor det var to børn der strandede på en planet og måtte hjælpe væsenerne der med deres teknologi, så de kunne komme hjem med deres rumskib. Det fremstår dog på ingen måde som om at Vinge genbruger ideer, for der kommer vidt forskellige historier ud af det. Først og fremmest med den klare forskel, at der ikke før til sidst er kontakt mellem menneskerne og rumvæsenerne, som skaber en helt anden type historie, men diskussionen af fordele og bagsider af teknologiske fremskridt er stadig et centralt emne.
Selvom det ikke er romanens fokus, så indeholder den også samme realistiske overvejelser ved de problemer der ved rumhandel uden overlyshastighedsmulighed som i Alastair Reynolds bøger, for det politiske system på en planet jo kan være væltet rundt adskillige gange når man vender tilbage et par tusind år efter, selvom det virkede som et fredeligt og stabilt samfund før. Der er heller ikke udødelighed i Vinges univers, omend man kan blive op til 400 år, men da folk er nedfrosset på de lange rumrejser, opnår de i praksis tusinder af års levetid og med spøjse følger som nogen der bliver “ældre” end deres egne børn og lignende. At det ikke er romanens fokus, men alligevel flettes godt ind i handlingen, viser en forfatter med stort overskud. Mange af elementerne er vel nok set før, men den kombination der former et fuldendt univers gør Vinge glimrende, ligesom med A Fire Upon The Deep.
Romanens mest interessante tema er derimod konflikten mellem de to samfundsformer og menneskesyn hos henholdsvis Qeng Ho og the Emergents. Grundlæggeren af Qeng Ho, Pham Nuwen (der i øvrigt er den eneste person der også optræder i A Fire Upon The Deep), har en drøm om en fælles interstellar handelsalliance der skal binde menneskeheden sammen, men eftersom det er the Emergents der har magten, må han leve i skjul og føre et stille men effektivt oprør. Selvom han har moralske problemer med the Emergents slavebindende Focus, så kan han heller ikke underkende dets effektivitet og hvordan det faktisk skaber fred.
En lidt tilsvarende kamp udkæmpes på planeten Arachna, hvor en genial videnskabsmand, Sherkaner Underhil, der godt nok skaber voldsomme teknologiske fremskridt, men han bliver også en anelse naiv og drømmende hvad det angår, og går imod samfundsordenen ved at få børn uden for den godkendte “fase”.

Der er desværre mange af romanens personer der forsvinder lidt i mængden og det er til tider ikke nemt at holde redde på, men heldigvis så træder de mest interessante personer også frem. Det er især Pham Nuwen og hans håndlanger Ezr Vinh, deres modstander – leder af the Emergents, Thomas Nau, og ikke mindst Sherkaner Underhil. Ellers er det simpelthen en fantastisk bog fra start til slut, og selvom den er lidt tung i starten, så stiger lysten til at læse videre desto længere man kommer ind i historien.
Den kan sagtens læses uafhængigt af A Fire Upon The Deep, men de bør stadig begge læses. Jeg glæder mig til at komme i gang med Vinges noveller, som jeg for nylig har anskaffet mig en antologi med.