Dancon 2008

For 2 år siden hvor jeg startede denne blog vidste jeg dårligt nok hvad en con var og nu har jeg stået som arrangør af en Dancon i SFC regi. Vel nok en mindre en af slagsen og hvor det meste af det praktiske var på plads. Alle foredragsholdere meldte næsten sig selv, lokaler var sikret og da det var gratis adgang var der ingen bøvl med billetter eller lignende. Alligevel tænker man, Hvad skete der?

Men det forløb planmæssigt, bortset fra et mindre skred i tidsplanen. Efter en fin generalforsamling der gav 3 nye medlemmer i bestyrelsen, var Knud Larn på om forfatteren Normand Spinrad, der gæster Fantasticon senere på måneden. En forfatter der er kendt for sin politiske satire og for at have store problemer med censorer. SFC kommer snart med en bog med oversættelser af et udvalg af nogle længere noveller, og jeg fik selv lånt en kortroman med hjem, som jeg vil få læst inden Fantasticon.
Derefter fortalte Niels Dalgaard om det urgamle danske science fiction SFC har udgivet, “Nordpolens Hemmelighed”, Guld og Ære, “Dr. Kotin – Livets Herre” og en fjerde er på vej.
Carl-Eddy Skovgaard kunne som tredje punkt på programmet fortælle lidt om SFCs op og nedture, økonomiske kriser, og diverse store og mindre projekter, og specielt hvordan det havde været fra hans synsvinkel som formand de sidste godt over 10 år og endnu flere år som fast del af bestyrelsen. Jeg må altså se at få læst “Fanmarkshistorien”.
Til sidst var der paneldebat om tegneserier med Søren Hemmingsen, Klaus Æ. Mogensen og Tue Sørensen. Det blev mere generelt om tegneserier, særligt superhelte, end egentlig specifikt science fiction tegneserier, men et udmærket supplement til det tidligere medlemsmøde i SFC med Søren Hemmingsen om sf tegneserier.

De tre første foredrag blev optaget og bliver forhåbentlig i en god nok kvalitet, så det kan komme som download på SFCs webside. Ellers vil de nok også blive trykt i kommende numre af Novum eller lignende.

Selvom det jo på ingen måde kan sammenlignes med de store festivaler, så er det nu alligevel betryggende at se, at en spændende og lærerig eftermiddag faktisk kan arrangeres uden det helt store arbejde. Kræver bare at der er nogle kloge folk der kan fortælle noget om genren, og dem har vi ikke mangel på. Håber på det kan blive en tilbagevendende begivenhed, for det behøver jo ikke nødvendigvis være en con med store armbevægelser.
Ellers ses vi til Fantasticon!

2 thoughts on “Dancon 2008

  1. Jeg vil se om jeg kan nå at komme til Fantasticon, da jeg først kan køre her fra Holland fredag eftermiddag.

    Jeg tog til Eastercon/Orbital i London i påsken, og det var meget anstrengende , men hyggelige 4 dage. Næste år er Eastercon i Bradford , og er stadig under overvejelse her, i 2010 holdes Eastercon/Oddyssey2010 på samme hotel som i år, og der har jeg da planer om at komme.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>