Denne bog er en direkte fortsættelse af “Hyperion” og de bør klart læses sammenhængende. Trods dette er The Fall of Hyperion alligevel et stilskift. Historien er mere lineær og kronologisk (næsten da) fortalt, med flere kapitler af kortere længde. Man følger fortsat pilgrimmene på Hyperion, men nu også ledere, generaler og præsidenter i magtens top, der prøver at håndtere en krig mod hele det forbunde Web af menneskekoloniserede planeter.

På Hyperion er det et rent horrorslasher drama der udfolder sig, hvor en lige er væk fra resten af gruppen og så bliver dræbt på blodig vis af romanens onde figur – The Shrike. Men der er en mening med det og dem man troede var døde kommer tilbage igen, og meget andet spændende der ikke bør afsløres. Derudover følger vi cybriden Joseph Severn, der også er en klon af digteren John Keats, og hvordan han oplever krigen udfolde sig i magtens top (fortalt i førsteperson og nutid). Romanen udvikler sig mod velkendt “space opera”, med en gigantisk interstellar krig mod en nærmest ukendt fjende, og undervejs bliver situationen kun yderligere kompliceret med at der skabes tvivl om hvem fjenden egentlig er, og ikke mindst hvorfor alle tilsyneladende er interesseret i planeten Hyperion. Det er i det hele taget svært at genfortælle uden at det bliver noget rod; det skal læses og opleves.

Al min ros til Hyperion er også gældende for denne bog, men den er alligevel anderledes på mange måder. Perspektivet er gjort større og rummer nu hele menneskeheden, hvor Hyperion havde fokus på de syv pilgrimme og deres personlige kamp i det store puslespil. Egentlig en form jeg føler mig mere hjemme i, den velkendte kosmiske space opera, mens Hyperion var en markant anderledes måde at læse en roman på. Alligevel hænger de to bøger jo ufatteligt godt sammen. Pilgrimmenes baggrundshistorier fra Hyperion får nu et formål og ikke mindst en konklusion. Slutningen er både definitiv og en ny begyndelse, og der er stadig uafklarede punkter – herunder The Shrike. Dette fortsætter vel i de to Endymion-bøger, som jeg dog ikke tror jeg læser lige med det samme.