Forsidebilledet til denne nye roman af Christian Haun, som vi har læst i Azur, får ikke umiddelbart en til at tænke på en alternate history fortælling, men det er altså hvad der gemmer sig i de godt 150 sider.

Udgangspunktet er nok det mest brugte inden for alternate history, tyskerne vandt anden verdenskrig og hersker nu over Europa. Det politiske og de internationale konflikter er dog ikke bogens hovedfortælling, men kører bogstaveligt talt i baggrunden fra radioen. Fortællingen er i en dansk ramme, nærmere betegnet i Århus år 1979, hvor vi følger to venner Snorre og Sebastian. Sebastian lever et halvfattigt stille liv med kone og børn, mens Snorre har store visioner og ideer om en verden uden nazisterne. Inspireret af en bog skrevet af en der kalder sig Øystein Vig, Et frit Europa, indvikles han i en plan der er svær at se mening i, og det gør ham til en jaget mand af ordensmagten.
Det er mest af alt en venskabsfortælling om Snorre og Sebastian, der trods at de går vidt forskellige veje, alligevel forsøger at hjælpe og forstå hinanden. Ingen af dem har det dog helt godt. Sebastian må tage opslidende underbetalt arbejde for at forsørge familien, og lider af bizarre mareridt og søvngang. Snorre må leve som en jaget mand uden statsborgerskab og bliver i det hele taget beskrevet som noget ustabil. Snorres personskildring er svær at blive klog på, mens den mere jordnære Sebastian er mere ligetil. Han vil bare leve et roligt liv uden problemer, mens hverken læseren eller Snorre selv ved hvad det egentlig er han har gang i.
Slutningen kan jeg ikke helt forene mig med. Det er noget helt andet end resten af bogen, og det virker som om at Haun ikke vil lade den alternative tidslinje gå helt ud, men antyder at vores velkendte verden uden nazisterne alligevel er at finde et sted. Ellers skal det forstås helt anderledes.

Hauns skrivestil er enkel og ligetil, så man får hurtigt læst den færdig, men der ligger tydeligvis meget mere bag de ellers få ord.