Denne kortroman af Peter Adolphsen har fået rosende anmeldelser flere steder, blandt i The Sky Ship, så jeg måtte jo se hvad det er for noget.
I en underjordisk drypstenshule et sted i Schweiz i år 1906, finder en mand en sten der afgiver en brummende vibrerende lyd, som han tager med sig og efterfølgende skifter stenen ejermand, og bliver en slags bifigur til store begivenheder i Tysklands historie de sidste små hundrede år. Peter Adolphsen har blandet handlingen sammen med en række citater på tysk og grundige videnskabelige forklaringer om især geologi.
Måske burde man afsætte mere tid til at forbyde sig i denne bog end den times tid jeg har brugt på den, men den slog bare ikke igennem for mig. Det er da en anderledes skrevet bog der gør flittig brug af videnskabelige fakta, uden at være egentlig science ficiton, men der kom aldrig nogen forklaring på denne brummende sten og jeg kan ikke umiddelbart tolke hvad symbolikken måtte være. Hvis nogen derude har læst den er jeg meget interesseret i jeres meninger om og tolkninger af denne bog. I mellemtiden vil jeg se om hans nyere bog, Machine, har mere at byde på.
Jeg ville ikke genkende en symbolik, om så den slog mig i ansigtet
Men jeg var nu ret vild med “Brummstein”. Jeg kan godt lide den meget videnskabelige måde at beskrive historien/verden på – noget, der forresten går igen i “Machine”.
Forresten ville jeg kalde “Brummstein” for science fiction, fordi den brummende sten bliver pakket ind i al denne videnskabssnak (ikke, at den er særligt realistisk) – “Machine” har faktisk ikke rigtig noget spekulativt element. Og så har “Brummstein” det plus, at ham, der finder stenen, jo rent faktisk gør det under indflydelse af en tidlig sf-roman, Bulwer-Lyttons “Den kommende race”.
Måske har jeg bare læst anmeldelserne forkert, men jeg havde faktisk forventet en mere videnskabelig vinkel. I stedet synes jeg at jeg fik endnu en historie om Tysklands krigshistorie, og så et par sider geologiforedrag i starten og slutningen af bogen.
Men jeg giver som sagt “Machine” en chance også.
Hvis du ikke kan lide “Brummstein”, synes jeg, at du måske skal vente lidt med “Machine” – den er meget samme type, bare med mere “scope” (fra big bang til nu)
Vent evt. til en dag, hvor du er i rigtig godt humør og klar til at lade dig overbevise om, at det er en eminent bog
Nej, det er måske ikke så “umiddelbare” bøger – det er ikke typen, der griber fat om halsen på en og ryster. Men jeg synes, at de er vanvittig flot konstrueret – jeg fik en fornemmelse af, at det var store bøger, som var kogt ned til små, koncentrerede skrifter.
…Og hvorvidt man synes, det er fedt, er naturligvis et spørgsmål om smag (tilføjede han i en ekstra kommentar).
Hvilket minder mig om Wolf Erlbruchs billedbog “And, døden og tulipanen”, der helt bogstaveligt startede som en tyk afhandling og endte som en billedbog. Ikke sf eller noget, men en dejlig lille bog alligevel (og det var så dagens løse anbefaling slynget ud i luften).
Apropos ingenting: På Times Online er der netop nu en diskussion om hvorfor Science Fiction ikke betragtes som rigtig litteratur:
http://entertainment.timesonline.co.uk/tol/arts_and_entertainment/books/article2961480.ece