I gårsdagens foredrag om science og science fiction var der hele fire foredragsholdere på. Hver med deres aspekt af et muligt møde med en fremmed civilisation.
Først den videnskabelige vurdering af sandsynligheden for at vi får kontakt med rumvæsener med en gennemgang af Drakes ligning. Hvilket ledte hen på om et møde med rumvæsener vil være et positivt eller negativt møde. Først blev der set på det negative, altså et scenarie hvor rumvæsenerne er ude på at udslette os, æde os eller det der er værre. Dette emne har jo medført utallige mere eller mindre gode science fiction romaner og film, og vi så filmklip fra Independence Day, Alien og Star Trek: First Contact. Men hvor gode har vi mennesker været til at håndtere nye møder med andre kulturer bare på vores egen planet? Med et eksempel fra påskeøen der endte i slaveri og udryddelse af den oprindelige befolkning, tyder det på at vi ikke er særligt gode til den slags.
Et møde med en fremmed kultur kan selvsagt foregå med forskellige magtforhold og omstændigheder. Begge parter kan være ligeværdige, det ene overlegent og det andet underlegent. De typiske “invasion fra rummet”-historier er med nogle overlegne rumvæsener, som i fx Mars Attacks eller War of the Worlds. Men mennesket kan også være den overlegne og dermed måske uden at vide det, udrydde mikroskopisk liv på en planet der udforskes. Vi kan også møde os selv, men fra en anden tid, hvilket kan være ligeså overvældende. Gode eksempler herpå er Terminator og Time Machine. Endelig kan det være maskiner vi selv har skabt som ender med at vende sig imod os, som i The Matrix.
Her står the Borg fra Star Trek universet i følge foredragsholderen lidt udenfor, da det kan diskuteres om det er et positivt eller negativt møde. For Borgerne mener jo ikke noget ondt med at ville assimilere mennesket, men er overbevist om at de blot hjælper os til at blive lykkeligere. Kunne sammenlignes lidt med religion.
Sidste del af foredraget handlede om de mere positive møder med fremmede civilisationer, med et eksempel fra Star Trek: First Contact, hvor vi bliver budt velkommen af Vulcans, fordi vi nu har opdaget warp-drive og dermed er blevet værdige nok til at indgå i det interplanetariske fællesskab. Foredragsholderen opstillede en række determinanter for hvordan et kulturmøde med en fremmed civilisation kan forløbe. De biologiske forhold er temmelig vigtige. Desto mere vi ligner hinanden biologisk, desto større mulighed for et kulturfællesskab er der. Det er svært for væsener som os fra landjorden at udvikle et stort kulturfællesskab med en civilisation der har udviklet sig i havet. Den store udfordring bliver at finde et fælles værdisæt inden for moral og etik, og ikke mindst at kunne håndtere de forskelle der måtte være. Det er jo ikke sikkert at rumvæsener har samme sympatiske syn på syge og svage eller hvad det nu måtte være.
Vi skal jo også kommunikere, hvilket kan foregå på tre måder. Vi lærer hinandens sprog, finder et fælles sprog eller bruger oversættelsesmaskiner. Foredragsholderen troede klart mest på oversættelsesmaskiner, da han så det for umuligt for vidt forskellige væsener, at lære at tale inden for samme lydspektrum med de biologiske forhindringer der måtte være. Selv med jordens sprog kan det være næsten umuligt. God samhandel er også vigtigt, for handel bygger på selvinteresser med gensidig afhængighed, og dermed en større vilje til at acceptere diverse ubehagligheder eller særheder ved modparten, hvis blot man selv får noget ud af det.
Min hensigt er ikke at ville anmelde disse foredrag, men dette var nu klart det bedste af dem indtil videre. Det femte og sidste finder sted på mandag hvor Carsten Fogh Nielsen giver filosofiske svar på livets store spørgsmål (håber jeg da).
Nu får vi se. Jeg skal aflevere min ph.d-afhandling senest i overmorgen, så der arbejdes på højtryk med at få korrekturlæst og rettet til. Oplægget bliver derfor desværre først lavet i weekenden
Jeg har altid været glad for C. J. Cherryhs alien beskrivelser, og specielt Chanur serien og Voyager in The Night er gode til at give nogle (for mig) overbevisende glimt af anderledeshed. Specielt Kif-væsenerne i Cherryh er gode som totale rovdyr. Chanur har endvidere en anden vinkel, hvor hun beskriver mennesker som den udeforstående ifht de aliens der er med, så alting bliver ret fremmedartet (både i Cuckoo Egg og Inheritor serien (Cuckoo deler i øvrigt tema med Fortress serien (fremmedartethed/underlig opvækst) som udover det indeholder den mest overbevisende forklaring på en “Den udvalgte”, jeg mindes at have set i fantasy – pyh det blev langt og indviklet)
C.J. Cherryh… Det lød som et navn foredragsholderen faktisk nævnte og læste op fra. En anden var Julie E. Czerneda.