Efter over en måneds pause i foredragsserien om science og science fiction, belærte Christian B. Knudsen i går tilhørerne om kemi i science fiction, særligt med fokus på Star Trek og med masser af videoklip ligesom de tidligere foredrag.

Han lagde ud med en tese om at der ikke er ret meget kemi i science fiction. Den er i stedet præget af videnskaber som fysik, biologi og sociologi. Det er vel meget rigtigt når man tænker over det. Dog kan det gemme sig i fx nanoteknologi som Christian mente blot var et længere ord for kemi. Men i Star Trek er kemi ganske godt repræsenteret, hvilket blev illustreret med et klip fra The Next Generation hvor vi hører at Worfs søn har undervisning i kemi. Vi så også klip hvor det periodiske system optrådte, dog i en ny revideret udgave med mærkværdige tilføjelser som den hypersoniske serie.

Et nævneværdigt eksempel på hvor kemi alligevel har en fremtræden rolle i en science fiction historie er novellen “Omnilingual” af H. Beam Piper fra 1957, hvor en ekspedition på Mars opdager resterne af en uddød civilisation og deriblandt en tabel med deres periodiske system.

Derefter tog Christian B. Knudsen fat på kemien i Star Trek og fik slået fast at den i stor udstrækning var helt hen i vejret. Det kræver i hvert fald meget kreativ tænkning at få noget meningsfuldt ud af de kemiske forbindelser der skulle drive et warpdrive og at dilithium skulle eksistere. Men vidste man fx at en vulcans blod er grønt pga. oxideret kobber i deres blodlegemer?

Konklusionen blev at der faktisk er meget kemi i science fiction, men man skal bare lede efter det. Christian mente også at kemien vil overleve i det henseende for alt i universet er basalt set kemiske forbindelser.