Dette er den tredje udgivelse fra SFC med rigtig gammelt dansk science fiction. Denne roman, skrevet af Vilhelm Riegels, blev første gang bragt som føljeton i Ekstra Bladet i 1921 og er aldrig blevet udgivet igen siden. Niels Dalgaard har stået for modernisering til dansk retskrivning.

Historien er fortalt af en ung læge, hvis personkarakteristik er ligeså ordinær og kedelig som hans navn – John Smith, der skildrer hans møde med den mystiske Dr. Kotin. Han bliver hans assistent og bliver trukket ind i Kotins bizarre verden med eksperimenter inden for transplantationer mellem mennesker og dyr, gensplejsning og helt uanede måder at genoplive døde folk på. John Smith selv er meget lidt aktiv i historien og fungerer mest som den spørgende person der giver Kotin mulighed for at forklare sin videnskab, så vi som læsere har noget at følge med i. Den interessante person er selvfølgelig Dr. Kotin, der hverken kan beskrives som god eller ond, men blot står uden for normal menneskelig moral og følelser, hvilket gør hans forsøg temmelig bizarre. Han fremstilles som et overmenneske, både i intelligens og i fysik. Han mestrer således næsten alle former for videnskab og lever som en mand på 40 selvom han er op imod de 100.

Man må beundre Riegels sans for at sætte datidens videnskab ind i en etisk debat om menneskets udvikling og hvor grænsen for videnskab går, der belyses i Dalgaards efterord, men som historie mangler romanen desværre en del. Der sker egentlig ikke ret meget. Jeg vil næsten sige det er 120 siders introduktion, 30 siders handling og 10 siders afslutning. Der er en del lange forklarende passager hvor Kotin fortæller om sig selv og sin videnskab, og resten er fyldt ud med Smiths kærlighedstanker om Kotins unge niece – Edith. Det gør den bestemt ikke kedelig, for Kotin er bestemt en yderst interessant person, men jeg vil nu hellere anbefale “Nordpolens Hemmelighed” fremfor denne, hvis man vil prøve at læse noget af dette glemte gamle danske science fiction. Guld og Ære har jeg stadig til gode.