Interstellar sysctl

Øverste Kirurgiske er så vidt jeg kunne finde ud af, et magasin for moderne poesi og digtning. I dette særlige temanummer har man fokuseret på science fiction, hvilket der er kommet et meget anderledes og originalt produkt ud af.

Rigtig mange forfattere har bidraget til denne udgivelse. De fleste er for mig ukendte, men et par har man da set før: H. H. Løyche, Flemming R.P. Rasch, Thomas Strømsholt, Brian W. Aldiss og minsandten også Anders Fogh Rasmussen.

Det er en meget blandet samling tekster, noveller, digte og mest af alt noget der ikke kan kategoriseres. Efter min smag er for mange af teksterne et kritisk politisk syn på fremtiden, med klare antydninger at man ikke bryder sig om nutidens politikere. Man får lidt det indtryk, at en række forfattere og digtere er blevet bedt om at skrive noget science fiction, hvilket mange så har tolket som at de skal forudsige fremtiden, hvor man så nærmest har glemt at der også bør være en interessant historie at fortælle.
Der er en del forsøg på noget satire og noget humor, men det meste virker bare langt ude. Fx Dagmar Krøyers “guide” til at stege margarine i en pilsner eller Yngle Grumberg der har skrevet en samtale mellem et æg, en DVD-æske og fremtiden, kan jeg ikke se det store lys i. Jeg morede mig lidt mere over Flemming R.P. Raschs Science Fiction Test, hvor man ved at besvare en række spørgsmål kan finde ud af om ens bog er science fiction. Ligeledes trak jeg da også på smilebåndet over Pablo Henrik Llambias’ Udgravning. Der er selvfølgelig også en masse digte, jeg nøjedes med at konstatere jeg ikke forstod.

Jeg har måske ikke så meget rosende at sige om det konkrete indhold, men det var bestemt meget anderledes læsning. Den bør om ikke andet erhverves for at være unik indenfor danske science fiction fanzies, og en med garanti anderledes tilgang til science fiction genren. Jeg regner med at den stadig kan bestilles for 50 kr ved at kontakte kirurgi(at)minimalportal.dk

I går åbnede en ny Science Fiction Bokhandeln i Malmø og i dag tog jeg en lille udflugt derover, nu hvor man til Eurocon havde fået en kupon med 10% rabat (det virker at dele den slags ud). En del udklædte børn og unge gik rundt i gaderne og delte reklamer ud for butikken, omend de nu så mere fantasyagtige ud.

Butikken minder i indhold en del om Fantask. Primært engelske bøger indenfor science fiction og fantasy, med en lille overvægt af science fiction, manga tegneserier, spil og DVD film. Pænt udvalg og rimelig billigt. De fleste paperpacks kostede 79 svenske kroner svarende til ca. 65 danske kroner. Hvis man alligevel er i Malmø er den da værd at besøge fremover. Jeg kom hjem med følgende stak:

• Peter F. Hamilton – The Nano Flower
• Dan Simmons – Hyperion
• Dan Simmons – The Fall of Hyperion
• Dan Simmons – Endymion
• Dan Simmons – The Rise of Endymion
• Vernor Vinge – Rainbows End

Hvornår tiden skal findes til at læse alle de indkøb vides ikke. Mine boghylder har mindst 40 ulæste bøger efterhånden.

“Rumvandringer” er en samling af artikler om science fiction skrevet af Niels Dalgaard. Artiklerne har været udgivet før, men typisk i aviser, fanzines eller andre mindre udgivelser, og har dermed været svære at opdrive indtil nu.

Først er der en meget akademisk gennemgang af de såkaldt “kulørte hæfter”, selvfølgelig med fokus på science fiction i de udgivelser, på over 70 sider. Jeg har kun skimmet artiklen og den er nok primært for særligt interesserede. Mere håndgribeligt bliver det med seks artikler om forfattere som Knud Holten og Terry Patchett, samt Dan Turèll som kritiker. Alle gode at have i baghånden hvis man begynder på de forfatterskaber.

Tre artikler er kategoriseret under afsnittet Det’ for børn hvor forskellige dele af ungdomslitteraturen inden for science fiction, herunder blandt andet brugen af dystopier og cyberpunk, tages under kritisk behandling. Derefter tre artikler med forskellige emner; en kritisk vinkel på cyberpunkens selviscenesættelse i 80′erne, om det “onde” i den fantastiske litteratur og lidt om sproglige forhold i science fiction. Samlingen slutter af med en artikel hvor Dalgaard skriver om det at skrive science fiction litteraturens historie. Lyder måske kedeligt, men for mig en af de mest interessante artikler i samlingen.

Da artiklerne har været udgivet andre steder for sig selv, rummer samlingen i alt en del gentagelser. Heriblandt teoretiske overvejelser om hvordan genren kan defineres og dens forhold til resten af litteraturen, som fungerer som indledning i flere af artiklerne. Darko Suvin bliver ikke overraskende også taget frem adskillige gange. Men det kan man jo behændigt springe over.

Dalgaard har et højt analytisk niveau, men det bliver aldrig kedeligt eller tørt at læse. Han er for det meste skarp og konkret med at sige hvad han mener, og til tider også en smule morsom. Konklusionen må blive at hvis man finder hans artikler i Novum og Proxima lærerige og interessante, går man ikke galt med denne samling.

The Arwen er skrevet og fortalt af Timothy Callahan, hvilket er hans anden podcasthistorie hvor han debuterede med Ida. The Arwen vandt dette års Parsec Award, en ny award for spekulativ fiktion i podcasting, for bedste historie i novellaform. Han kalder det første sæson og der er allerede en anden sæson, men det er en sammenhængende selvstændig historie. Den kan selvfølgelig hentes fra Podiobooks.

The Arwen er navnet på et rumskib fra Earh Alliance og det sendes på en mission til planeten Regal, for at stoppe en komet der har direkte kollisionskurs med planeten. Det viser sig at det slet ikke er en komet, men et tilsyneladende stadigt aktivt rumskib fra en race man ikke kender til. De må nu kæmpe mod tiden med at få afdækket kometens hemmeligheder inden den når planeten Regal, hvor de vil sprænge den i luften for at forhindre den rammer planeten.

Da jeg lyttede til denne podcast kom jeg meget hurtigt til at tænke på Star Trek. Besætningen er helt typisk bygget op, de sendes på en mission der viser sig at have flere overraskelser og står overfor at skulle tage beslutning i et moralsk dilemma. Derudover er den fyldt med “technobabble” og minsandten om der ikke også opstår problemer med deres “warp-drive.” Jeg vil ikke kalde det et plagiat af nogen specifik science fiction tv-serie, men det er meget derhen af.

Historien er generelt spændende, men noget rodet udført. Den mangler fodfæste hos en eller flere hovedpersoner der kan drive handlingen frem, fremfor et væld af begivenheder sker rundt omkring dem og man som lytter prøver at finde sammenhængen i de mange samtaler besætningen har med hinanden.

Callahan har forbedret sig noget siden Ida. Det er en langt mere kompakt og fængende historie, hvor Ida til tider blev noget langtrukken og stilstående. The Arwen består af 14 kapitler af ca. et kvarters varighed, så den er enkel og hurtig at gå til. Som med så mange andre science fiction podcastromaner, af dem jeg har stødt på, er der ikke den store nyskabelse eller originale ideer at høre, men blot rimelige underholdende historier for øregangene.

Denne selvstændige roman af Alastair Reynolds var bogen for oktober i Azur og handler om rumskibet Rockhopper der tilfældigvis er i nærheden, da Saturns måne Janus pludselig bryder med sin bane og flyver mod en fjern stjerne, hvor Rockhopper og dets besætning må afbryde deres mere kommercielle ærinde for at undersøge dette første tegn på anden intelligens i universet.

Der er ikke noget helt overordnet tema i denne roman, men derimod en fantastisk unik kombination af en lang række klassiske science fiction emner. Det starter som en “first contact” historie, men fokus går hurtigt væk derfra. Vi hører intet om den globale reaktion fra Jorden på den store opdagelse, men følger derimod udelukkende besætningen på Rockhopper og deres interne stridigheder og overvejelser, om det nu også er en god ide at undersøge Janus nærmere. Og dette fokus fortsætter når de ser sig nødsagede til at nødlande på Janus og må starte en koloni op der. Så bliver fokus på at få et lille samfund til at fungere med mennesker i en stærkt presset situation. Uden jeg skal afsløre for meget af handlingen, dukker nye vinkler løbende op, som konsekvenser med tid og rum ved at rejse med lysets hast, mødet med rumvæsener man ikke forstår, den fjerne fremtid og fjerne fortid på en gang og igen store kosmologiske spørgsmål og “sense-of-wonder”, som man kender Reynolds for. Alt dette hænger fantastisk godt sammen!

Mange af ideerne Reynolds bruger er måske ikke specielt nyskabende eller originale, og en anmeldelse på Infinity Plus gør da også lidt grin med hvor meget af det der er set før. Men det synes jeg nu ikke er negativt, for det er en flot måde denne historie fletter det hele sammen til en sammenhængende handling, der kort og godt gør romanen til rigtig god læsning.

Reynolds brillerer specielt ved at gøre tekniske og videnskabelige forklaringer både forståelige og til en interessant og troværdig del af plottet. Det giver mening for at forstå handlingen og de valg personerne træffer. Det er ikke bare teknisk fyld for at det skal se smart ud. På lidt over 500 sider er det ikke nogen helt kort bog, men den er alligevel nem at komme igennem og jeg synes ikke der er nogen rigtig overflødige passager, som andre forfattere der skriver lange bøger ofte kommer til, med at lade en lang række bipersoner genfortælle handlingen for sig selv og hinanden.

Den kan klart anbefales til dem der har læst Reynolds før og til dem der vil stifte første bekendtskab med ham, for så er dette en god introduktion til hans kvaliteter, uden at man roder sig ud i hans større sammenhængende Inhibitor-sekvens.

Fagforeningen Prosa har i deres seneste medlemsblad en enkelt side om Eurocon med titlen Da Darth Vader kom til Valby. Med den overskrift frygtede jeg først at endnu et medie havde valgt Star Wars vinklen, men de havde derimod valgt en mere seriøs teknologivinkel med udtalelser fra Olav M.J. Christansen (formanden for Eurocon 2007) der til daglig arbejder som it-konsulent. Som IT-fagblad har PROSAbladet selvfølgelig talt med et par IT-folk udover Olav; Jens Christensen (kasserer i Fantastik) der til daglig arbejder som softwareingeniør er citeret for, at han møder mange mennesker fra fanmiljøet til en sådan konference som han også har stødt på til IT-konferencer som EuroBSDcon og LinuxForum (hvor jeg også selv stødte på Jens), og mig selv med følgende citat:

-Jeg har altid været videnskabeligt-matematisk-teknisk interesseret, så det er mest hard SF, der har tiltrukket mig. Jeg har også en blog, hvor jeg skriver om science fiction – http://sysctl.dk/blog/

Ikke noget gyldent citat, men lidt reklame for bloggen fik jeg da sneget ind :-) Så bortset fra den måske lidt misvisende overskrift, så har Prosa givet Eurocon en god seriøs dækning. Selvsamme blad har i øvrigt også en masse om robotter denne måned og reele science fiction problemstillinger er ikke ualmindelige i PROSAbladet. I juni bragte de blandt andet en novelle af Per Helge Sørensen.

Niels Dalgaard anbefale mig at læse dette stykke klassiske fanlitteratur, oprindeligt skrevet af Bob Shaw og Walt Willis i 1952. Sidenhen revideret nogle gange og denne danske oversættelse af Niels Dalgaard fra 1979 er baseret på den femte udgaven af originalteksten også fra 1979. Den engelske original, The Enchanted Duplicator, kan læses online.

Selve historien er ret simpel. En ung fan ved navn Jophan drager ud på et eventyr alene for at finde Den Sande Fandom og Den Magiske Duplikator så han kan lave Det Perfekte Fanzine. I struktur er det en helt banal klassisk eventyr-fantasy fortælling, hvor Jophan møder sære mennesker og modstand på sin færd. Det hele er selvfølgelig en lang indforstået symbolsk handling for diverse aspekter af fandom. Med alt fra faren ved samlermani, hårde kritikere og trykfejl.
Meget af denne satiriske humor bygger på datidens måder at trykke fanzines på, hvor de fleste i dag bruger laserprint eller ligefrem har droppet papiret og udgiver sig i digital form på nettet. Til dette var Dalgaards fodnoter ganske behjælpelige, så man kan se hvad det sjove i det her skal være. Men helt forældet er humoren skam ikke. Samlermani er der nok mange der stadig kender, trykfejl og tastefejl findes stadig og ikke mindst vil de fleste fans nok genkende omverdenens manglende forståelse for den fiktive verden man finder så interessant.

Måske tager jeg det lidt for bogstaveligt, men jeg kan ikke helt forstå at den umiddelbare “morale” med historien er, at man skal gøre alt selv og ikke få hjælp fra andre. Det giver sig selvfølgelig bedre som historie, at fortælle om at man ene mand kan opnå sine mål på egen hånd, men det bliver næsten asocialt.
Men fornøjelig læsning alt i alt!

Kl. 17.00 i dag afholdte den amerikanske bibliotekar og forfatter Fred Lerner en forelæsning på Det Kongelige Bibliotek med titlen How Science Fiction Became Respectable, Why It Matters, and What We Should Do About It. Det var et led i undervisningen for bachelorstuderende på Biblioteksskolen (men åben for alle), så de fleste af de fremmødte var nok derfra, men der var et par velkendte ansigter fra Eurocon.

Essensens i hans foredrag var at fortælle hvordan science fiction gradvist blev til en respekteret genre. Fra at være trykt på det billigste papir i kulørte omslag, i de såkaldte pulp magasiner, til at udkomme i hardbacks på større forlag. Om hvordan der gradvist kom flere og flere kurser om science fiction ind på litteraturstudierne i de amerikanske universiteter og hvordan genren bliver styrket af en trofast fandom der afholder conventions og skriver fanzines. Blandt andet bemærkede han at ofte var (og er) science fiction forfattere nogen der skrev science fiction fordi de holdt af genren, og ikke fordi det nødvendigvis gav særligt gode penge. Mange har kun gjort det som en deltidsbeskæftigelse eller som supplement til en anden indkomst. Han sluttede af med at opfordre ethvert bibliotek til at have sig en pæn science fiction samling, med både gammelt som nyt – for begge dele læses, da science fiction læsere er ganske flittige læsere og dermed gode “kunder” i et bibliotek, og derfor bør de gode kunder selvfølgelig behandles godt.
For det fleste science fiction interesserede var der nok ikke så meget nyt at høre i dette foredrag, men det var ganske pænt fremført i overordnede træk på en lille times tid.

Mere interessant blev det i spørgsmålsrunden, hvor Niels Dalgaard rigtigt fik påpeget at Lerners fremstilling om science fiction som respekteret genre, desværre mest var gældende for USA, hvor det i Danmark bestemt ikke var ligeså velset.
Derefter var der et spørgsmål til Lerner om der var en sammenhæng mellem konspirationsteorier og science fiction. Underligt spørgsmål synes jeg og Lerner mente da heller ikke der var en sammenhæng. Science fiction er jo fiktion, og der holder de fleste forfattere det også, mens konspirationsteoretikere jo er overbevist om at verdens topledere i virkeligheden er rumvæsener eller hvad det nu måtte være.
Det endte i en række spørgsmål om betydningen af science fiction film, men det mente Lerner ikke han havde meget begavet at sige om, da den seneste gode science fiction film efter hans mening var Things to come fra 1936.

Til andet foredrag i rækken af foredrag afholdt af Folkeuniversitetet om Science og science fiction, trak ph.d Bertil F. Dorch os i gennem warp-drive og andre muligheder til at rejse hurtigere end lyset.

Han begyndte med at fortælle om hvordan science fiction kan virke som drivkraft for forskning og videnskab, for det er meget ofte det der kan inspirere store fremskridt. Der er klart en kæde af inspiration og visioner fra Jules Vernes ideer om at rejse til månen og så til da det blev en realitet i 1969. Kan nyere tids science fiction såsom Star Trek mon sætte gang i noget tilsvarende? For der er nemlig brug for hurtigere fremdriftsteknologi hvis man vil gøre sig håb om at rejse længere væk end vores eget solsystem, da det med nutidige metoder vil tage årtusinder at rejse ud til interessante stjernesystemer. Dette blev blandt andet eksemplificeret på en sjov måde med et klip fra “Galaxy Quest”, hvor en science fiction tv-serie i bogstaveligste forstand var grundlaget for at nogle rumvæsener byggede et rumskib med warp-drive.

Udover et væld af klip fra diverse film og navnlig Star Trek serien, var det en gennemgang af warp-drive fra Star Trek universet der havde hovedvægten i foredraget. For i følge Dorch var teorierne bag ikke helt hen i vejret og kunne holdes nogenlunde inden for kendte videnskaber som relativitetsteori og kvantefysikken.
Der er skrevet hele bøger om warp-drivet fra Enterprise og andre rumskibe fra Star Trek, så den korte version er at man har noget stof og anti-stof, som går igennem en dilithium krystal som omdanner det til en form for plasma og ender i to warp-coils der skaber en warp-bubble rundt om skibet. Ideen er at man i stedet for at flytte sig i rummet, så bevæger selve rumskibet sig faktisk ikke, men der skabes en boble rundt om skibet som krummer rumtiden foran og bagved, således man i praksis slår en genvej.
Dette er ikke helt ude af trit med hvad man i dag ved om fysik, men det kræver ufattelige mængder af energi. I størrelsesordenen den samlede energi i det meste af universet, hvor senere beregninger har kunne mindske det noget til “kun” at kræve et par tusind solmasser.

Dorch fik afholdt foredraget på et rimeligt niveau, så det gav mening med lidt viden om fysik, men uden at gå i detaljer med ligninger. Det hele blev muntret op med en masse filmklip, måske et par for mange, men ganske lærerigt, ligesom Dorchs artikler i Subspace plejer at være det.

Og så bør det nævnes at der allerede i morgen d. 2 oktober afholdes endnu et foredrag om science fiction i Den Sorte Diamant. Denne gang med Fred Lerner fra USA der vil fortælle om How Science Fiction Became Respectable, Why It Matters, and What We Should Do About It. Finder sted kl. 17 i Blixen-salen. Læs mere her.

Denne antologi indeholder to noveller fra hver af de tre æresgæster, Anne McCaffrey, Stephen Baxter og Zoran Živković, og æresspøgelse Stanislaw Lem, med en introducerende artikel til deres forfatterskab. Udarbejdet af dygtige fans der også stod for interviews af forfatterne under Eurocon. I Stanislaw Lems tilfælde selvfølgelig kun et foredrag.

Lea Thume har stået for Anne McCaffrey delen. De to noveller er meget forskellige, men har begge stærke kvindelige hovedroller, som ifølge Lea Thume er en central del i McCaffreys forfatterskab. Mandalay Kuren er oversat fra The Mandalay Cure og tager udgangspunkt i noget så banalt som frisk luft ombord på et rumskib. Løber af Pern, oversat fra The Runner of Pern, er ikke umiddelbart science fiction, men en længere historie om en ung kvinde der vil gøre karriere som løber, inde for et “erhverv” hvor man løber med meddelser mellem byer. Begge noveller er enormt godt oversat og bærer nærmest ikke præg af at være en oversættelse.

Knud Larn har skrevet en god artikel om Zoran Živkovićs meget spændende forfatterskab, mens andre har stået for oversættelserne af de to noveller fra de engelske oversættelser af de oprindeligt serbiske tekster, Døde Sjæle og Forbrydelse og straf. Begge er et godt eksempel på Živkovićs mærkværdige, men interessante, stil. Desværre er det to ret korte noveller. Ikke at længden af en novelle er en del af kvaliteten, men lidt trist at de er overstået så hurtigt.

Ulrik Kristiansen har skrevet om Stephen Baxters forfatterskab og oversat de to noveller. Ombord på Orion Linien, oversat fra On The Orion Line, finder sted i Xeelee-universet, men er ikke blandt novellerne i samlingen “Det Himmelske Tyranni”, og handler om Spøgelserne. Stillehavets Mysterium er oversat fra Pacific Mystery og er en spøjs “alternate history” om anden verdenskrig og Stillehavet.

Flemming R.P. Rasch har behandlet Stanislaw Lem og oversat to af hans noveller fra de engelske udgaver, da de oprindeligt er skrevet på polsk. Ananke handler om et rumskib der styrter ned på Mars, med en af Lems gentagne personer, Pirx. Sandsynlighedsdragerne er en morsom robothistorie med drager.

Selvom Eurocon er overstået, kan denne udgivelse stadig være værd at læse, som introduktion til disse meget forskellige europæiske forfattere. Jeg synes især artiklen om Zoran Živković, novellerne af Stanislaw Lem og Anne McCaffery er værd at skaffe sig dette værk for, mens Baxter mest er en bonus her, hvor “Det Himmelske Tyranni” er en bedre introduktion til hans Xeelee-univers.