Eurocon indslag i TV2 Lorry

Mediedækningen af Eurocon har været noget sparsom, men der skulle komme et indslag i Troldspejlet om 2 uger. Forhåbentlig bliver det bedre end lørdagens indslag i TV2 Lorry som kan ses online.

Hvilket elendigt indslag! Det handlede kun om Star Wars og en ung mand i Stormtrooper-dragt. De var da selvfølgelig velkomne på festivallen, men essensen af en eurocon er jo trods alt primært europæisk science fiction, og så burde et tv-indslag om en sådan begivenhed i Danmark altså ikke handle om en “amerikansk” filmserie. Jeg kan forstå at en stor tv-kanal ikke kan bringe længere indslag med forfattere som Zoran Živković eller fra en paneldebat om science fiction i de baltiske lande, og det er da også fint nok at man i et tv-indslag viser noget visuelt med noget de fleste kender til, som figurer fra Star Wars, men det er dårlig reportage KUN at lave hele indslaget om en mand i Stormtrooper-dragt. Man kunne vel have fanget en Olav (formanden i Eurocon 2007), en Svend Åge Madsen som jo er kendt udenfor science fiction kredse, en af æresgæsterne eller stillet et par enkelte spørgsmål til nogle af de udenlandske gæster, om hvorfor de er rejst så langt for at deltage i en science fiction festival. Bare en anelse variation i de minutter de bruger på det, ikke nødvendigvis noget særligt dybt eller esoterisk, vil da have været fint.

Det er den slags der desværre er med til at fastholde fordomme i den brede befolkning om, at science fiction kun er for store legebørn med trang til at klæde sig ud som folk fra eventyrfilm, og ikke noget det giver mening at beskæftige sig seriøst med eller afholde seriøse konferencer eller festivaler om. Jeg håber, og forventer også lidt, at indslaget i Troldspejlet bliver af en bedre kvalitet.

3 thoughts on “Eurocon indslag i TV2 Lorry

  1. Det var i det hele taget skuffende, at medierne ikke var mere til stede – om ikke andet var der jo også en del “litterære” navne, som de kunne tage fat i. Der var dog nogle mennesker fra universitetsradioen (tror jeg) til stede, som vist fik lavet et par interviews, bl.a. med Peter Adolphsen (der i parentes bemærket var rigtig spændende).

  2. Ja, vi er mange der var ærgerlige over det indslag. De interviewede mig rent faktisk, men det blev nok ikke særlig godt – og var ihvertfald ikke nær så interessant som en Stormtrooper. Det mest beklagelige var dog at en masse mennesker kom om søndagen p.g.a. indslaget, og en del børn blev skuffet eftersom trooperne var stukket af lørdag aften og derfor ikke var der om søndagen (ret meget i modstrid med det der bliver sagt i interviewet).

  3. Men vad ska man göra?
    A) Inte ha maskerader alls på kongressen?
    B) Införa portförbud för folk i maskeradkostym?
    C) Låsa in/utestänga folk som bär maskeradkostymer medan TV-folket filmar…?

    Det är litegrann som en familj med en galen onkel som man inte vill att besökare ska se… ;)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>