Kristian Massey vandt SFCs romankonkurrence og fik overrakt sin pris til Eurocon i lørdags. Han har før udgivet romaner, men dette er første gang han begiver sig ud i science fiction. Det er der kommet et noget anderledes og meget originalt dansk stykke science fiction ud af. Igen en flot Hardy-illustration, men vulkanen i udbrud har nu intet med bogens handling at gøre.

Iscenesættelsen er fremtidens København, selvfølgelig i år 2035. Der er sket mange ændringer. Danmark er blevet en republik, udlændingepolitikken får de sidste par års stramninger til at ligne det rene ingenting og frygten for sexuelt overførte sygdomme har sat en stopper for stort set alt fysisk kontakt mellem mennesker. Det er nu ikke dette fremtidsscenarie der udgør romanens plot, men er blot til for at bringe hovedpersonernes historie ind i den rette kontekst. Vi følger en ung kvinde ved navn Monica i hendes søgen efter indhold i sit liv, og hvad hun egentlig vil og ønsker med sig selv. Hun tiltrækkes både af præsten Le Kelsic og hans fortalen for et religiøst liv i cølibat, men også af en modsætning – Bertrand – der vil nyde livet og ikke er bange for intim fysisk kontakt med mennesker.

Kristian Massey er til daglig præst og visse religiøse toner kan ses, og vil måske ikke falde i alles smag. For mit vedkommende var romanen mest interessant fordi den foregår i København, hvilket frembringer nogle interessante ideer til hvordan byen vil se ud om mindre end 30 år. Mens budskabet i plottet nok gik lidt henover hovedet på mig.

Men Massey er en erfaren forfatter og sproget er levende og fængende, og jeg tror bogen muligvis vil have interesse for læsere udenfor den normalt noget snævre læserskare SFC ellers har.