Det Himmelske Tyranni

Det Himmelske TyranniDen britiske forfatter Stephen Baxter er en af æresgæsterne til Eurocon og i den forbindelse har SFC udgivet denne novellesamling, redigeret af Knud Larn, med syv noveller fra xeelee-serien. Det er første gang Baxter udgives på dansk. Et godt udvalg, et fint efterord af Knud Larn der ridser hele xeelee-serien op, samt en tidslinje over de vigtigste begivenheder i den serie, med noveller og romaner indsat. Desværre har der sneget sig lidt for mange trykfejl med i denne udgivelse, men det er ikke graverende.

Stephen Baxter er uddannet fysiker og det kan ses i disse noveller. De indeholder alle relativitetsteori, astrofysik eller kvantemekanik som en del af plottet, hvilket gør denne udgivelse nok mest spiselig for fans af “hard sf.” Så burde man tilgengæld også elske disse noveller, der er fyldt med kosmiske ideer om vores forunderlige univers.

Novellerne er trykt kronologisk, hvor den første finder sted i år 3.825 og den sidste i år 4.101.214. Omfanget af Baxters xeelee-serie er der vist ingen tvivl om. Det gør også at novellerne her bliver mere og mere “højtragende”, hvor den første, Spindelvæv, er en rimelig håndgribelig historie om to forskere der strander på Pluto, mens den næstsidste novelle, Den Skjulte Historie, har praktisk talt hele universets skæbne som plot. Den sidste novelle, Skallen, står lidt for sig selv.

Jeg synes generelt oversætterne (der har været forskellig oversætter på hver novelle) har gjort det fint, men med den mængde tekniske udtryk Baxter gør brug, er det umuligt at undgå nogle klodsede sætninger af og til.

Som introduktion til xeelee-serien er denne samling glimrende, i hvert fald bedre end “Raft” var det, da man får en smagsprøve på alle dele af den enorme tidslinje, uden at afsløre ret meget, så man kun får lyst til mere. Baxter-fans vil forhåbentlig synes godt om at se ham udgivet på dansk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>