Tredje nummer af Subspace fra trekkies.dk er kommet og med en rigtig flot forside. Der sniger mere ikke rent Star Trek materiale i bladet efterhånden, hvilket bestemt ikke er dårligt.
Den kommende ellevte Star Trek film har været præget af mange rygter og vi får her en kronologisk oversigt over alle nyheder om denne film, men konklusionen er nok stadig at vi reelt ikke ved ret meget. Jann Kuusiaari giver også en spændende sammenligning mellem Star Trek og nogen der kalder sig Den Raelske Bevægelse, der mener at mennesket er sat på Jorden af fremmede intelligente væsener, hvilket ikke er fjernt fra hvad vi får at vide i The Next Generation-afsnittet The Chase. Den gamle tv-serie Månebase Alpha bliver der også set på.
Kim Pierri har skrevet en god sammenligning af Babylon 5 og Deep Space 9, som har en del til fælles. Desværre synes jeg artiklen er lidt overfladisk og jeg savner lidt mere kritisk stillingtagen til hvilke punkter de to serier gør det godt og hvor noget måske ikke fungerer.
Et par videnskabsspalter er der også plads til, denne gang om tachyoner og dilithium. To meget vigtige ting i Star Trek universet.
I Trekadoter får vi denne gang en masse spændende baggrundsoplysninger om afsnittene The Wire fra Deep Space 9 og Dead Stop fra Enterprise.
Bogen The Ethics of Star Trek, der ligger sig op af andre bøger som The Physics of Star Trek og Religion in Star Trek anmeldes af Michael Cotta-Schønberg.
De to skuespillere, Brad Dourif og John Rhys-Davies, er sidenhen nok mest kendt for deres roller i Peter Jacksons The Lord of the Rings som henholdsvis Grima Wormtongue og Gimli, men de har begge optrådt i et par afsnit af Voyager, hvilket kort gennemgås.
Til sidst anmeldes de to spil Legacy og Tactical Assault.
Og så bør det lige siges at trekkies.dk afholder deres DM i Star Trek på Eurocon der finder sted om lidt over en uge.
Ikke så ringe at de breder sig lidt ud over Star Trek.
Kommer til Eurocon , er der alle 3 dage , så måske mødes vi der. Jeg render nok rundt med et kamera , hvis der ikke bliver stillet noget i vejen for det.
Jan, som er i Danmark lige nu