“Ghost Ship” er en Star Trek roman fra 1988 skrevet af Diane Carey og er den første bog baseret på The Next Generation-serien, uden at være baseret på en episode.
Historien udspiller sig et sted i første sæson og mandskabet er dermed stadig nye for hinanden, hvilket en del af bogen handler om. Selve plottet er ganske genkendeligt: Enterprise møder et mystisk væsen ude i rummet, som de ikke kan kommunikere med og tiltrækkes tilsyneladende af skibets energi, og truer dermed at tilintetgøre alt liv ombord. Besætningen må finde en måde at kommunikere med væsenet på og forstå dets hensigter, hvilket ender med at Picard står overfor et svært moralsk dilemma han skal tage stilling til. Og heldigvis bliver der faktisk truffet denne svære beslutning, fremfor en eller anden gylden tredje løsning dukker op som tit sker i seriens tv-episoder.
Det er dog ikke plottet der gør denne bog værd at læse, men den måde forfatteren skildrer personerne på. Serien var jo stadig ny da Carey skrev den og hun har dermed kunne være mere frit stillet med hvordan personerne kunne udvikle sig. Så vi ser nogle sider af de velkendte officerer som virker “out-of-character” når man har hele serien i baghovedet, men ganske befriende alligevel.
Vi følger især Riker og hans frustationer med den stilling han har fået, som han ikke virker helt tilfreds med. Han har også svært ved at acceptere Data som et levende væsen. Picard virker også mere streng end man ellers ser ham. I det hele taget er der langt flere skænderier og arbejdskonflikter end vi normalt ser i serien, men det viser ganske realistisk hvordan en ny besætning må lære at arbejde sammen.
Ja, Star Trek indeholder så mange facetter, at det med tiden bliver umuligt atholde det konsistent. Men en god historie er nu ikke at kimse ad.
Har selv læset et par Star Trek romaner, men har senere lyttet til lydbogs-uydgaver af historierne, og nogle af dem er virkelig meget gode.
EN af mine favoritter er “The Lost Years”, som foregår mellem 3. sæson af TOS og den første film.
Jeg har faktisk “The Lost Years” stående, men ikke læst den endnu. Det burde jeg vel gøre, men kræver den meget kendskab til den originale serie? Mit kendskab til de personer er nemlig primært fra de seks første film.
Som så mange andre historier er den centreret om Kirk, Spock og Doctor McCoy, , med et par (fraserien ukendte) bipersoner. Jeg tror du kan läse den uden alt for meget kendskab til den originale serie. Lidt kendskab til Vulcan “mytologi”/historie en nok en fordel (Romulan/Vulcan split, Surak etc)