Lige under overfladen

Lige under overfladenDenne nye originalantologi fra SFC indeholder 14 af i alt 50 indsendte noveller til en novellekonkurrence SFC udskrev tidligere på året. Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt disse 14 meget forskellige noveller. Både fra forfattere man ikke har set udgivet før og navne der tidligere har optrådt i blandt andet Novum eller Proxima. Fælles for dem er at de alle ikke har fået et større gennembrud på det danske science fiction marked, og deraf titlen Lige under overfladen.
En ganske flot tegning af David A. Hardy, der er en af æresgæsterne ved Eurocon, pryder omslaget.

Som nævnt er det temmelig forskellige noveller, med varierende emner som nanoteknologi, rumvæsener, terrorisme og tidsrejser. Forfatterne har ligeså forskellig baggrund med alt fra systemadministrator til advokat. Det første fællestræk jeg bed mærke i var, at de fleste af novellerne var meget moderne, i den forstand at mængden af tekniske udtryk og dimser var stort. Men det er selvfølgelig helt almindeligt i science fiction. Derudover havde flere af novellerne en meget åben slutning, nogen mindede endda om en slags forhistorie til noget der kunne udvikle sig videre. Det er selvfølgelig også en måde at skrive på.

De bedste noveller synes jeg er de tre sidste. H.H. Løyches Liv, der først viser sig at være science fiction til sidst. Stig W. Jørgensens Afskedsscene om mødet med en evig skabning, og Camilla Wandahls De røde undulater om et modefænomen der tager voldsomt overhånd. Den korte Den sidste astronaut af Flemming R.P. Rasch morede jeg mig nu også lidt over.
Udover det er jeg desværre ikke vildt imponeret. Der er ingen der rigtig springer ud som exceptionel interessant, men jeg er dog ikke direkte skuffet over udgivelsen, for udvalget er godt varieret og velskrevet.

Antologien bør dog stadig anbefales til alle med interesse for hvad der rør sig inden for dansk science fiction, og det faktum at der blev indsendt ca. 50 noveller til konkurrencen og antologien “Cirkler”, der udkom for lidt over en måned siden, viser at der heldigvis er en god portion forfattere i Danmark der vil skrive science fiction.

Year’s Best SF 11

Years Best SF 11“Year’s Best SF” er en årlig antologi redigeret af David G. Hartwell og Kathryn Cramer, der samler et udvalg af hvad de kalder de bedste science fiction noveller fra et år. Denne ellevte udgave samler 31 noveller fra år 2005. Jeg er lidt bagud, for nummer 12 med noveller fra 2006 er udkommet.

Med så mange noveller fra forskellige forfattere, er det ikke til at lave en generel sammenfatning, så jeg dykker blot lidt i et par ting der faldt i øjnene.

De mange korte noveller fra bladet Nature er mest af alt præsentationer af ideer, uden den store historie knyttet til, men det giver god variation i samlingen som helhed. Blandt dem er den morsomme Ram Shift Phase 2 af Greg Bear værd at fremhæve. Det er en robot der anmelder en roman skrevet af en anden robot.

En del af novellerne handler på en eller anden måde om biologisk modificering af mennesker. Flere med dyr, som rotter og hunde, der er gjort menneskelige. Blandt andet When the Great Days Came af Gardner R. Dozois, om verdens undergang set fra en rottes perspektiv. Mason’s Rats af Neal Asher, der handler om nogle ganske krigeriske rotter. James Patrick Kellys The Edge of Nowhere der handler om hunde der besøger et bibliotek.

Noget entydigt omkring udvalget af noveller er svært at sige, men de fleste er med rimelige traditionelle temaer og uden de store ekserimenter i form og indhold, og med en vægt på “hard sf.” Ikke nogen kritik som sådan, men det er klart at denne antologiserie har et bestemt fokus i type af noveller de udvælger.

De bedste noveller synes jeg kommer til sidst i samlingen, hvor de også er lidt længere. Stephen Baxters Lakes of Light om en slags Dyson Sphere, har gjort mig interesseret i hans Xeelee-serie. Eller Alastair Reynolds Beyond the Aquila Rift, der formår at få den samme big-scale fornemmelse fra hans store space opera romaner, ned i novelleform.
Jeg må også fremhæve Second Person, Present Tense af Daryl Gregory. Et rørende psykologisk drama om en pige der prøver at finde sig selv igen, efter hun har mistet sin personlighed som følge af en overdosis af et narkotisk stof.

Om det er årets bedste noveller fra 2005 skal jeg ikke kunne sige, men til prisen får man i den grad en god samling noveller af fin kvalitet. Kan bestemt anbefales hvis man ikke abonnerer på de mange magasiner, hvor novellerne oprindeligt er blevet trykt.

En komplet liste over novellerne i denne antologi er at finde her.

Litteratur på dansk om science fiction

Litteratur på dansk om science fictionNiels Dalgaard har udarbejdet denne omfattende bibliografi over danske bøger og artikler der omhandler science fiction fra 1856 til 2004. Der dækkes ikke kun almindeligt kendte bøger og tidsskrifter, men medtager også artikler fra diverse mindre kendte fanzines.

En bibliografi er jo svær sådan rigtig at anmelde, så jeg nævner det mest blot for at gøre folk opmærksomme på den og fordi jeg vil bestræbe mig på at få omtalt alle af SFC’s nyere udgivelser.

Bibliografien er sorteret efter forfatter og stort set hver udgivelse er kommenteret, så man kan se hvad artiklen eller bogen faktisk omhandler, hvilket er en stor hjælp da en titel ikke altid er sigende nok.
Alt er selvfølgelig nummeret så der kan henvises på kryds og tværs, samt et titelregister, forfatterregister og emneregister. De to sidstnævnte er virkelig rart.

Det her endte vist med at blive mere eller mindre en genfortælling af bagsideteksten.

Æon Flux

Æon FluxDenne film fra 2005 er baseret på en tegnefilmsserie af samme navn. Den kender jeg intet til, så kan ikke vurdere filmen i forhold til den serie. Det er en ganske flot film, men et trivielt plot og kedeligt skuespil, der dog godt kan ses for en halvanden times ikke-sofistikeret underholdnings skyld.

En virus dræber næsten hele jordens befolkning i 2011. Kun et mindre samfund har overlevet 400 år senere og bor nu i byen Bregna, og lever et tilsyneladende ganske fredeligt og idyllisk liv. Men personer forsvinder af og til på mystisk vis, og tilsyneladende står regeringen bag. Det vil en oprørgruppe der kalder sig Monicans gøre noget ved, og sender derfor den kvindelige agent Æon Flux på en mission for at dræbe regeringens formand.

Den første del af filmen prøvede jeg at finde ud af hvad det hele egentlig gik ud på. Hvad er regeringens motiv, hvorfor skal formanden dræbes og hvem er hende Æon Flux. Man skal nok ikke tænke for meget over det undervejs, for det hele kommer, men da plottet forløser sig er det sådan set ganske udmærket, men dog ikke spor originalt og nogle steder så klichefuldt at man ruller med øjnene. Ligeledes er jeg også snart træt af den overdrevne brug af Matrix-agtige actionscener der bliver brugt i den her slags film, for at kompensere for det tynde plot. Plottet kræver ikke engang særlig meget action for at fungere, så meget af det virker som unødigt fyld der bare trækker i langdrag.
Billedsiden er dog ganske flot og gennemført. Skarpe farver og maleriske baggrundsbilleder, giver filmen et tegneseriepræg der funger ganske godt. Bakket op af et godt soundtrack. Det samme kan desværre ikke siges om skuespillet, der er koldt og kedeligt.

Man bør nok ikke forvente for meget af denne film. Det er en simpel handling på velkendte overbrugte science fiction temaer, krydret med moderne billeder og action. Fint tidsfordriv, men ikke meget mere.

Ghost Ship

Star Trek TNG: Ghost Ship“Ghost Ship” er en Star Trek roman fra 1988 skrevet af Diane Carey og er den første bog baseret på The Next Generation-serien, uden at være baseret på en episode.

Historien udspiller sig et sted i første sæson og mandskabet er dermed stadig nye for hinanden, hvilket en del af bogen handler om. Selve plottet er ganske genkendeligt: Enterprise møder et mystisk væsen ude i rummet, som de ikke kan kommunikere med og tiltrækkes tilsyneladende af skibets energi, og truer dermed at tilintetgøre alt liv ombord. Besætningen må finde en måde at kommunikere med væsenet på og forstå dets hensigter, hvilket ender med at Picard står overfor et svært moralsk dilemma han skal tage stilling til. Og heldigvis bliver der faktisk truffet denne svære beslutning, fremfor en eller anden gylden tredje løsning dukker op som tit sker i seriens tv-episoder.

Det er dog ikke plottet der gør denne bog værd at læse, men den måde forfatteren skildrer personerne på. Serien var jo stadig ny da Carey skrev den og hun har dermed kunne være mere frit stillet med hvordan personerne kunne udvikle sig. Så vi ser nogle sider af de velkendte officerer som virker “out-of-character” når man har hele serien i baghovedet, men ganske befriende alligevel.
Vi følger især Riker og hans frustationer med den stilling han har fået, som han ikke virker helt tilfreds med. Han har også svært ved at acceptere Data som et levende væsen. Picard virker også mere streng end man ellers ser ham. I det hele taget er der langt flere skænderier og arbejdskonflikter end vi normalt ser i serien, men det viser ganske realistisk hvordan en ny besætning må lære at arbejde sammen.

The Dreaming Void

The Dreaming VoidDen britiske forfatter Peter F. Hamilton har netop udgivet første del i endnu en omfattende space-opera trilogi, kaldet The Void Trilogy. Første bind The Dreaming Void er netop udkommet og med sine 650 sider i hardback, er der ikke lagt op til noget meget mindre end vi er vandt til fra hans side af. Men han har faktisk begrænset sig lidt (til sammenligning var Judas Unchained på 950 sider i hardback).

The Dreaming Void finder sted i samme univers som Pandora's Star og Judas Unchained, men over 1000 år senere, nærmere betegnet år 3580. Mennesket har koloniseret endnu flere dele af galaksen og nu i mere fragmenteret form, med forskellige former menneskelige typer. Fra helt almindelige dødelige til dem der søger at transcendere til et “post-physical” stadie.
I galaksens centrum befinder sig en uigennemtrængelig barriere og bagved menes at eksistere et helt specielt selvstændigt univers kaldet the Void. En gruppe der kalder sig Living Dream er overbevist om, at de bør rejse dertil for at finde en form for paradis. De er inspireret af en mand ved navn Inigo, der skulle have drømt om den verden der er i the Void. Men nogle andre racer i galaksen mener at hvis disse Living Dreamers kommer ind i the Void, så vil det udvide sig og opsluge hele galaksen, og dermed dræbe alle levende væsener. Det ligger grundlaget til en noget anspændt galaktisk politisk situation.

The Dreaming Void står som en selvstændig historie, men der er mange elementer og enkelte personer fra de to Commonwealth-bøger, der giver det en ekstra dimension. Hamilton ridser dog de vigtigste ting fra de bøger op, så nye læsere også kan være med. Jeg vil dog anbefale man gjorde sig bekendt med dem først.
Selvom vi befinder os over 1000 efter Commonwealth-bøgerne, så ser universet og den teknologiske udvikling nu ikke så anderledes ud igen. Det meste er blot opgraderinger af teknologi og videreudvikling af ideer præsenteret deri, men det menneskelige aspekt har ændret sig en del. Der er som nævnt flere meget forskellige grupper, med hver deres ideologiske mål og det skaber nogen interessante konflikter, og forskellige synspunkter til hvad der nu sker.

Hamilton introducerer som vanlig en række hovedpersoner og individuelle handlingsforløb, omend knap så mange som i tidligere værker. De vigtigste lader til blandt at være Aaron, der ikke ved hvem han selv er, men er fuldt klar over at han har en mission om at finde Inigo. Derudover følger vi Troblum, der er umådeligt historisk interesseret i Starflyer krigen, som Pandoras Star og Judas Unchained handlede om. Er spændt på at se hvad meningen med det bliver. Vi følger også en ung kvinde, Araminta, der gør sig en masse seksuelle erfaringer i sit første liv. Hendes rolle i det endelige plot er ikke helt til at se endnu. Endelig ser vi Inigo’s drømme, der har inspireret hele Living Dream bevægelsen. De centrerer om en ung mand, Edeard, der har utrolige evner indenfor telepati og telekinese. Han må flygte fra sin landsby, da den bliver plyndret af vilde banditter.

Som det nu engang er med første dele af trilogier, så bærer den meget præg af at være introducerende, men kedelig er den bestemt ikke. Scenerne med Aaron er fyldt med action og der er masser af sex i vilde orgier når vi følger Araminta.
Og jeg må sige den virker lidt bedre kompakt og sammenhængende, end de tidligere store space operas, hvor mængden af personer og sideplots blev uoverskueligt. Det lader dog til at han bygger op til endnu en historie om de samme temaer, omkring at sætte hele menneskeheden på en stor prøve overfor en ukendt og meget gammel fjende i universet.

Animal

Animal er en europæisk engelsksproget film fra 2005 instrueret og skrevet af Roselyne Bosch. Filmen finder sted i en nær fremtid og følger doktor Thomas Nielsen der forsker i menneskets gener, med fokus på menneskets primataggressivitet.

Thomas Nielsen får udført et eksperiment på en seriemorder og får fjernet hans aggressivitet og trang til at dræbe. Derefter giver han sig selv en indsprøjtning som gør ham langt mere aggressiv. Det åbner jo for nogle interessante etiske problemstillinger, om det er i orden at bruge videnskaben til at ændre på menneskets naturlige drifter og instinkter, men det bliver ikke rigtigt filmens fokus. Vi følger primært Thomas og hvilke konsekvenser det har for ham, i form af mere eller mindre tilfældige voldelige aggressivitets udbrud og hvilke indre konflikter det giver for ham, samt hvordan kæresten reagerer på det. Filmen kommer dog aldrig rigtigt i dybden med dette, hvilket gør handlingen lidt hullet og mangelfuld enkelte steder.

Alligevel kan den anbefales hvis man får mulighed for at se den, da det er en anderledes lidt mere rolig film om menneskelige konsekvenser ved genmanipulation, end de mere actionprægede horrorfilm man ellers ser der bruger genteknologi og eksperimenter på mennesker som element i plottet.