Tor Åge Bringsværds Ker Shus fra 1983 er til læsning i august i Azur. Den foregår i en uspecificeret fjern fremtid, uden umiddelbare spor af vor tids mennesker, men i stedet en række forskellige intelligente racer som hunde og katte, der lever i en form for jagersamfund.
Historien er fortalt af Rokam, der nedfælder sin livsberetning for nogle killinger. Han ligner ikke de andre væsener i sin flok. Han har ingen pels eller hale (han er altså mere hvad vi kender som et menneske). Vi følger hans udforskning af den verden han lever i, hvor han prøver at finde frem til fortidens historie og hvor han selv stammer fra.
Vores nutid er nemlig her blevet til myter og religion, hvor nutidens mennesker betegnes som guder. Den historie får vi så gradvist og delvist afdækket af Rokams rejse til Ker Shus – kaldet gudernes by. Det er her romanen udmærker sig ved at lade fortiden afdækkes fra en neutral synsvinkel der ikke kender til vores teknologi. Bringsværd bruger aldrig ord som robotter, gensplejsning eller rulletrapper, men gennem Rokams beskrivelser ved man som læser hvad det er.
Sproget er enkelt og består af meget korte sætninger, til tider nærmest i digtform. Det gør den både svær og nem at læse. Nem da hver sætning har en kort og præcis informationsmængde, men sværere er det at se den dybere betydning, hvor det til tider kan blive lige mærkværdigt nok.
Selvom romanen er 24 år gammel kan den stadig læses i dag, og jeg tror ikke tiden løber fra den lige foreløbig, netop fordi Bringsværd ikke binder handlingen til bestemte teknologiske ideer, men tænker mere bredt og langsigtet med den menneskelige udvikling.
Det er en bog jeg er glad for Azur satte på, da jeg nok ikke vil have fundet den frem selv.
Tillader lige at bruge bloggen til en anmeldelse af et ikke science fiction værk, for afslutningen på denne serie er værd at omtale og ellers har bloggen være urørt for længe. Jeg kommer naturligvis ikke med nogen store spoilers af hensyn til dem der ikke har læst bogen endnu, men det kan blive omtalt i kommentarerne.
James Patrick Kelly kender jeg kun fra hans novella Burn, som jeg har lyttet til i 
Proxima har nu fået et nyt omslag. Nu i farver og glittet papir, så det minder meget om en bog. Dog er det gamle design ganske godt bevaret, og selvom jeg synes ganske godt om det forrige design, så er ændringen fin og det skiller sig ikke nævneværdigt ud fra de tidligere numre, når det står på bogreolen. I dette nummer følger en bibliografi over science fiction på dansk fra 2005, udarbejdet af Niels Dalgaard, ligesom en tilsvarende bibliografi fra 2004 i Proxima nr. 82. Dette fylder en del, men der er dog stadig plads til tre artikler, en novelle af Flemming R.P. Rasch og den sædvanlige samling anmeldelser.