Egentlig hører dette værk vel ikke hjemme på en science fiction blog, men med en ny Tolkien udgivelse må man gøre en undtagelse. Det er sønnen Christopher Tolkien der har brugt adskillige år på at samle sin fars noter, digte og halvfærdige historier med blandt andet Unfinished Tales, The History of Middle-Earth og nu senest The Children of Hurin.

Vi befinder os godt nok i Middle-Earth, men det er tusinder af år tidligere end Lord of the Rings, tilbage i den første tidsalder, og dermed er verdenen eller nogen af personerne ikke særlig velkendte. Fjenden er den faldne Vala, Morgoth, og Sauron er stadig kun hans tjener. Hovedpersonen er Turin, der flygter fra sit hjem for at leve i vildmarken som lovløs. Imens opbygger Morgoth sine tropper og indleder store angreb, og det ender med at Turin nedkæmper Morgoths drage Glaurung.
Vi ved fra starten at Hurins slægt, og dermed også Turin, er under forbandelse fra Morgoth og bogen skildrer konsekvenserne af denne forbandelse. Turin har det nemlig ikke særlig nemt og er på ingen måde særlig helteagtig, med sit meget agressive temperament og ikke helt pæne kanter.

Selvom det kan være rart med at genopleve den episke stemning der er over Tolkiens univers, så går man altså nemt død i denne her bog. Det er skrevet i et meget højtidligt sprog, har store skift i tempo af handlingsforløbet og et utal af navne. Vel nok er der en navneliste omme bagi, men den bliver man hurtigt træt af at bladre om til. Nemmere bliver det ikke af at flere af personerne optræder under flere navne. Måske skyldes nogen af problemerne at det netop er sønnens redigering og opsamling af Tolkiens halvskrevne historier, for der er stor forskel i passagerne og forvirrende brudstykker der springer meget i tid og sted.

Som jeg har set andre anmeldelser også konkludere, så er det nok mest for Tolkien-fans af et vist format. Man bør ikke forvente en spændende fantasy historie, men snarere noget der ligner en græsk tragedie.