Novum nr. 85

Novum nr. 85Så har Novum overhalet Proxima, men Proxima nr. 85 er vist også lige på trapperne. Det er et godt blad denne gang, med det sædvanlige Litteraskopet, interview med Søren Toft, referat fra generalforsamlingen, en novelle af Glen Stihmøe, en artikel om tv-serien Thunderbirds og en ny klumme fra Knud Larn.

I Litteraskopet tager Dalgaard fat på satire og parodier i science fiction. Spændende vinkel jeg ikke lige har tænkt på, udover de utallige Star Trek parodier der findes.

Novellen Infektion af Glen Stihmøe handler om et reality-show hvor alle 10 deltagere bliver inficeret med en virus der gør dem alvorligt syge, og de skal så konkurrere mod hinanden om bedre behandling og i sidste ende en stor pengegevinst. Bizarre ideer til fremtidens reality-shows er jo set før i både film og noveller, men jeg har svært ved at finde dem interessante. Reality-shows er allerede latterligt langt ude og en ny vanvittig ide gør ikke i sig selv en novelle interessant. Omend slutningen da var ganske sjov.

Niels Dalgaard har en anden lang artikel med, om en gammel tv-serie kaldet Thunderbirds. Kender ikke serien, men den lyder sjov og Dalgaards nostalgiske begejstring er ikke til at tage fejl af.

Knud Larn får måske nu også en fast klumme i Novum, hvor han denne gang under titlen Inde fra papkasseriget skriver lidt generelt om sit arbejde og interesse i genren, og omgangskredsens syn på hans samling af papkasser fyldt med science fiction udgivelser fra hele verden. Et lidt mere afslappet skrivestil end Dalgaards Litteraskopet og jeg håber da på det kan blive et fast indslag i Novum fremover.

Cirkler

Cirkler“Cirkler” er en helt ny udgivelse fra det ligeså ny forlag Ny Science Fiction med 13 noveller fra 9 forfattere. Nyt dansk science fiction bør man jo altid tage godt imod, og der er både navne man kender fra især de danske fanzines og navne jeg i hvert fald ikke har set før. Bogen er redigeret af Flemming R.P. Rasch, der også selv har en enkelt novelle i antologien.

Den første novelle er af Richard Ipsen og hedder De danser i Reykjavik, handler om en mand der vil forsøge sig med dans i vægtløs tilstand og får hjælp af en tiltrækkende kvinde ved navn Kari. Den er meget smukt skrevet, men mangler lidt handling.

Stævnemødet af Lars Konzack handler selvsagt om et stævnemøde. Selve stævnemødet mellem de to personer virker meget formelt, og deres samtaler virkelig overdrevet høflige og kunstige, men de betegner alligevel sig selv som yderst lykkelige. Hvad der bliver interessant er de aber, der åbentbart bruges som en slags tjenere, som formår brat at ødelægge aftenen til sidst. Yderst velskrevet, der giver en noget at tænke over.

Vedrørende optagelse i det pan-galaktiske fællesskab af Kenneth Krabat starter med at have noget der ligner en e-mail fra Kenneth til Flemming. Ved ikke rigtigt hvad det skal til for, men selve novellen er et kortfattet brev hvor Jorden bliver nægtet optagelse i det pan-galaktiske fællesskab, fordi vi mennesker ikke kan finde ud af at begærde os med og forstå andre væsener end os selv. Ganske morsomt med kritik af hele menneskeheden fra rumvæseners synspunkt.

Michael Erik Næsby har skrevet novellen med den spøjse titel Skriv en novelle, der på underlig vis kommer til at handle om intelligente aber og en vaskebjørn der vil skrive en science fiction novelle.

Katastrofe til tiden af Kenneth Krabat er udformet som et oplæg til første sæson af en sci-fi tv-serie, der handler om et koloniseringsrumskib der under sin rejse bliver gennemboret af en stor træstamme. Lyder som en meget alternativ serie, der kunne være sjov at se.

Cirkelslutninger af Michael Erik Næsby er forvirrende læsning. Bedøm selv.

Handlingen i Stig W. Jørgensens Lufthavets skabninger er temmelig uinteressant, men måden den er skrevet på er derimod interessant. Det bliver en hel udfordring at finde ud af hvad det egentlig handler om i starten, for helt almindelige ord og betegnelser er skiftet ud med meget kliniske objektive forklaringer, som var det beskrevet af en der ikke var et menneske. Morsom måde at skrive på.

I Steen Knudsens Passage hører vi en historie fortalt om eksperimenter med at få skabt ormehuller, der involverer astronomiske forsøg med uforudsete konsekvenser. Bestemt en af udgivelsens bedste noveller.

Flemming R.P. Rasch, der som nævnt også har stået for denne udgivelse, har bidraget med en novelle med en passende titel, Cirklen. Det handler om en “cirkel” på en planet der undersøges af en gruppe forskere, ledet af en der kaldes Don Eddy. Det er vist et langt metafor for noget andet, der vist ingen grund er til at kommentere videre på.

Derefter har Kenneth Krabat 5 linjer under titlen “epilogi”, og det kan man jo dårligt give et resume af.

Richard Ipsens Kodriverens år handler om to hackere der af IT-ministeriet bliver pålagt at forsvare Danmark mod et form for virtuelt angreb mod nationen. Meget anderledes end Ipsens første novellen i udgivelsen, men efter min mening mere interessant.

Den længste novelle i udgivelsen Gaden, hvor jeg råbte dit navn af H.H. Løyche fortæller om en fremtid hvor man har forsøgt at løse den globale opvarmning med atomsprængninger og vulkanudbrud, men med katastrofale følger. Verden styres også af intelligente robotter, og de få procent mennesker der er tilbage får mindre og mindre indflydelse. Det er næsten for omfangsrigt til kun at være i novelle og jeg kunne da egentlig tænke mig den verden udforsket i en roman. Hermed en lille opfordring til forfatteren :-)

Den sidste novelle er af Jens Blendstrup og hedder Stjerner og lærketræer, og handler om det titlen antyder, på en finurlig måde.

Konklusionen må blive at Cirkler er en udgivelse med noveller af høj kvalitet. Ingen deciderede dårlige noveller, og de er alle meget forskellige hvad angår form og indhold. Både meget eksperimenterede og mere traditionelle gode historier. Og til 98kr kan det kun anbefales. Vil også lige for god ordens skyld linke til Janus’ fine anmeldelse af bogen på Scifisiden.

Og lidt off-topic kan jeg nævne jeg også netop har anmeldt Paul Grahams bog Hackers & Painters.

Mindstar Rising

Mindstar RisingMånedens bog i Azur er Mindstar Rising, der er den første bog af tre i Peter F. Hamiltons Greg Mandel serie. Da jeg læst alle andre bøger af ham, var det godt med en mulighed for at komme i gang med disse.

Greg Mandel er en tidligere soldat, der nu lever af at være en hård privat detektiv, hvor han gør flittigt brug af diverse kybernetiske implanter, han har fået i militæret, der gør ham i stand til at se andres følelsesmæssige reaktioner, fx om de lyver. Han bliver hyret af en døende milliardær til at rydde lidt op inden firmaet overgives til barnebarnet, men det bliver hurtigt mere omfattende end som så, da milliardærens firma er tæt på at kunne annoncere en revolutionerende måde at skabe ren energi på, og hans gamle rival får store modplaner.

Det kommer der en effektiv spændingshistorie ud af, med stærke og karakteristiske personligheder, som jeg da håber går igen i de andre Greg Mandel bøger. Det er noget mere jordnært og langt mindre omfattende end Hamiltons senere space operaer, men det er stadig en spændende verden det foregår i. Vi får ikke så mange detaljer at vide, men må selv stykke det sammen fra brudstykker hist og her. Den globale opvarmning har fundet sted med store oversømmelser til følge. England, hvor historien udspiller sig, er ved at komme sig over noget der ligner en politisk katastrofe med et parti under navnet PSP. Vi får ikke meget at vide, andet end at det skulle være yderst venstreorienteret og Mandel har været stor oprører dengang de sad ved magten.

Selvom bogen er 14 år gammel, er den ikke helt forældet, omend der er et par ting som at fladskærme bliver fremstillet som noget meget specielt, der i dag virker lidt pudsige. Og flere af hans ideer derfra er da gået igen i hans senere bøger. En form for Greg Mandel type, og hans soldatervenner, synes jeg på en eller anden måde optræder i hans senere værker. Samt den klassiske detektivhistorie og actionscener med voldsomme våben som taget ud af et Quake spil, også optræder som sideplots senere hen.

Subspace nr. 2, 2007

Andet nummer af foreningen trekkies.dk’s medlemsblad Subspace er udkommet, og det har skabt en heftig debat på foreningens mailingliste. Først om en autograf på forsiden og dernæst om Eurocon på bagsiden, men indholdet er jo det interessante, som igen er ganske godt, men ikke helt så fremragende som i sidste nummer.

I den faste videnskabelige artikel tager Dyveke Korn fat på sorte huller. Et emne man vel aldrig helt kan blive klog på, men artiklen er pædagogisk bygget op med først et lynkursus i Einsteins teorier, der bagefter leder hen på sorte huller. Som altid med forklarende figurer og gode billeder.
Det der fylder mest i bladet er en lang gennemgang af hvordan forskellige afsnit har været inspireret af Shakespeare. Folk der er bekendt med The Next Generation ved jo at Picard holder meget af Shakespeare, og ynder da også at citere hans værker fra tid til anden, men der sniger sig også inspiration ind i afsnittene fra den gamle serie og i filmene. Noget af det er ganske interessant, mens andet virker lidt søgt.
Holodækverdenen Fair Haven, der er en hyggelig irsk landsby, fra Voyager-serien gennemgås ganske grundigt af Kim Pierri.
Vi får også et morsomt indblik i det tilbagevendende arrangement En Dag På Holodækket. Godt påfund med at lade folk finde ud af hvilken skør forening der ikke eksisterede i Danmark.
Christa Islin har oversat et interview med Andrew J. Robinson, manden bag Deep Space 9 karakteren Garek. Jeg synes nu det var nogle ret fjollede spørgsmål, der kun siger lidt om skuespillerens forhold til Garek.
I en forhåbentlig tilbagevendene artikel, som forfatteren også selv håber på, Trekadoter, tages et afsnit fra den originale serie og et fra The Next Generation, og vi får diverse interessante oplysninger ved afsnitet, såsom senere genbrug og mindre fejl.
Derudover er der også viet en side til vinderen af det jyske mesterskab i Star Trek, der gik til en fynbo, lidt kig på sammenfaldet mellem NASA-logoet og Starfleet-logoet og en slags introduktion til filmen Sunshine.

Overvågning?

Sjældent jeg vil tage et emne om der er temmelig politisk, men det har nu alligevel relevans for science fiction. Alle kender jo bogen 1984 som et kritisk syn på overvågning, men det lader til at den holdning mere og mere er ved at fase ud i samfundet, og overvågning er blevet acceptabelt. Dem der stadig prøver at være skeptiske, bliver hurtigt beskyldt for at have noget at skjule og for at have kriminelle hensigter.
Der skrives måske ikke så meget science fiction i dag om overvågning, da det allerede er en realitet, men det ses ofte som en del af den verden forfatteren skaber og efter hvad jeg ser, ofte meget positivt. Hvor overvågning og registrering overalt bliver brugt til at gøre livet surt for romanens skurke, uden at man påpeger nogen sideeffekter.
Skrives der stadig science fiction der er kritisk overfor overvågning eller har det flyttet sig ind som en naturlig ting i de fleste fremtidsvisioner?

Smugkig på Eurocon 2007

Eurocon logoSom alle danske science fictions fans forhåbentlig allerede er klar over, så bliver årets Eurocon afholdt i Danmark. Nærmere betegnet 21 til 23 september i Valby Kulturhus. En del gæster er allerede blevet annonceret på eurocon2007.dk, heriblandt Stephen Baxter, Anne McCaffrey, Harry Harrison og Zoran Živković. Af danske navne kan nævnes Svend Åge Madsen, Lene Kaaberbøl og H. H. Løyche.

Der vil køre hele otte forskellige spor samtidig med forskellige aktiviteter. Et spor med æresgæsterne, to med andre udenlandske gæster, to med danske forfattere, et videnskabsspor, et såkaldt “round table” spor og så vises der løbende film.

I æresgæstsporet vil forfatterne lade sig interviewe, læse op af deres værker og selvfølgelig fortælle hvad de har på hjerte, samt give fans autografer. Fan æresgæsten Niels Dalgaard vil fortælle om sit mangeårige arbejde og deltage i paneldebatter. Stanislaw Lem der dødede sidste år vil blive æret gennem portrætter og paneldiskussioner.

De udenlandske forfattere som Ruth Nestvold, Mark von Schlegell, Robert Nielson og Bruce Holland Rogers vil også læse op af deres værker og selvfølgelig diskutere deres værker med fans. Derudover vil man kunne høre hvordan det står til med science fiction i lande som Rumænien, Spanien, Frankrig, Italien, Rusland fra fans derfra.

De danske forfattere Svend Åge Madsen, Lene Kaaberbøl, Niels-Ole Rasmussen, Anne-Marie Vedsø Olesen, Christian Haun og Peter Adolphsen vil selvfølgelig berige tilhørerne med uddrag fra deres værker og indgå diskussion med de danske læsere.

Der vil også være mulighed for at få hørt noget rigtig videnskab i videnskabssporet, hvor en række af landets kendte videnskabsfolk vil holde foredrag om emner som solsystemet, rumfartsforskning, kvanteteleportation og astrobiologi.

I den såkaldte “round table” session vil nogle få heldige fans få mulighed for uden øvrigt publikum at diskutere med en af festivalens hovednavne.

I filmsporet vil der blive vist en masse fantastiske film man normalt nok ikke lige vil støde på. Fx den danske Himmelskibet fra 1917, serbiske TV-film baseret på Zoran Živkovićs noveller og en stribe Star Wars og Star Trek fanfilm.

Derudover vil både den danske Star Wars og den danske Star Trek forening afholde deres Danmarksmesterskab på festivalen. Der vil også være en række paneldebatter med forskellige emner og selvfølgelig udstillinger, salgsstande, auktion osv. Hver aften er der fest med mulighed for at købe mad og drikke.

Hold øje med hjemmesiden eurocon2007.dk for det endelige program.

How William Shatner Changed the World

I går sendte Discovery Channel dokumentaren How William Shatner Changed the World (på dansk Verden ifølge Shatner) fra 2005, hvor William Shatner præsenterer Star Treks indflydelse på moderne teknologi ved at tale med diverse opfindere og fagfolk.

Dokumentaren er i to dele, hvor den første tager udgangspunkt i den originale serie og ser på hvordan ideer derfra har inspireret forskere og opfindere til at skabe noget af den teknologi vi bruger i dag. Blandt andet Martin Cooper der opfandt mobiltelefonen, Dr. Seth Shostak fra SETI-programmet og hvordan udviklingen af computere fra at være store mainframes til at være hvermandseje, er blevet inspireret af Star Trek. I al sin enkelhed ser man et glimrende eksempel på, at de bedste ideer kommer ved at tænke simpelt over hvad der blot kunne gøre hverdagen nemmere, da forfatterne til serien af helt simple praktiske årsager blev nødt til at bruge ting som teleporteren og de håndholdte communicatorer i serien. De havde ingen større planer om at revolutionere verdens teknologi.

Anden del tager udgangspunkt i de nyere serier, primært The Next Generation, hvor der ikke så meget ses på hvordan de serier har påvirket nutidens teknologi og videnskab, men omvendt hvordan seriens forfattere måtte tilpasse teknologien i den nye serie til stadig at virke fantastisk og nyskabende, nu hvor den virkelige verden havde rykket sig enormt på området. Man hører blandt andet Andre Bormanis om hans arbejde med at give de nye seriers videnskab og teknologi så meget virkelighedstro som muligt. Vi hører endda også et par kritikere sige nogle ord om hvorfor de mener Star Treks syn på teknologi som en god ting er et problem.

William Shatner gør det okay som vært for programmet, men selvom indholdet faktisk er seriøst og ganske godt, så bliver der smidt nogen temmelig ligegyldige fjollede ting ind hist og her. Og det hverken fungerer eller er sjovt. Det skal dog ikke ødelægge helhedsbilledet, for det er en glimrende dokumentar om noget som mange trekkier går op i, nemlig teknologien i Star Trek og dens indflydelse på virkeligheden.

The Children of Hurin

The Children of HurinEgentlig hører dette værk vel ikke hjemme på en science fiction blog, men med en ny Tolkien udgivelse må man gøre en undtagelse. Det er sønnen Christopher Tolkien der har brugt adskillige år på at samle sin fars noter, digte og halvfærdige historier med blandt andet Unfinished Tales, The History of Middle-Earth og nu senest The Children of Hurin.

Vi befinder os godt nok i Middle-Earth, men det er tusinder af år tidligere end Lord of the Rings, tilbage i den første tidsalder, og dermed er verdenen eller nogen af personerne ikke særlig velkendte. Fjenden er den faldne Vala, Morgoth, og Sauron er stadig kun hans tjener. Hovedpersonen er Turin, der flygter fra sit hjem for at leve i vildmarken som lovløs. Imens opbygger Morgoth sine tropper og indleder store angreb, og det ender med at Turin nedkæmper Morgoths drage Glaurung.
Vi ved fra starten at Hurins slægt, og dermed også Turin, er under forbandelse fra Morgoth og bogen skildrer konsekvenserne af denne forbandelse. Turin har det nemlig ikke særlig nemt og er på ingen måde særlig helteagtig, med sit meget agressive temperament og ikke helt pæne kanter.

Selvom det kan være rart med at genopleve den episke stemning der er over Tolkiens univers, så går man altså nemt død i denne her bog. Det er skrevet i et meget højtidligt sprog, har store skift i tempo af handlingsforløbet og et utal af navne. Vel nok er der en navneliste omme bagi, men den bliver man hurtigt træt af at bladre om til. Nemmere bliver det ikke af at flere af personerne optræder under flere navne. Måske skyldes nogen af problemerne at det netop er sønnens redigering og opsamling af Tolkiens halvskrevne historier, for der er stor forskel i passagerne og forvirrende brudstykker der springer meget i tid og sted.

Som jeg har set andre anmeldelser også konkludere, så er det nok mest for Tolkien-fans af et vist format. Man bør ikke forvente en spændende fantasy historie, men snarere noget der ligner en græsk tragedie.

Serenity

SerenityDenne film fra 2005 er en fortsættelse af tv-serien Firefly, som jeg desværre ikke kender meget til, hvilket man nok burde for at få det fulde udbytte af Serenity.

Vi er 500 år ude i fremtiden, hvor menneskeheden har forladt Jorden og bor nu i andre systemer. Det styres af den autoritære Alliance, mens serien og filmen her følger mandskabet på skibet Serenity, der er en slags oprørere eller lovløse. De får en ung pige ombord, River Tam, der viser sig at være et slags eksperiment for Alliancen, med fænomenale kræfter i kamp. Hun leder dem på sporet af en ellers glemt planet, Miranda, der gemmer på hemmeligheden bag en gruppe mennesker, kaldet Reavers, der har udviklet sig til zombieagtige kannibaler.

Filmen er klassificeret som “space western” og det ses også med de mange nævekampe og revolverskydning i Lucky Luke stil. De ting gør også at filmen ikke lige faldt i min smag. Visuelt var den ganske flot, men mængden og længden af diverse nærkampsscener var for meget, og det ellers rimelige plot, blev skåret ned til en håndfuld minutters forklaring hist og her.
Den har ellers været godt modtaget af anmeldere, så mine forventninger var nok højere end det jeg så. Måske er den bedre hvis man kender til Firefly serien, for personerne havde ingen dybde i denne film isoleret set, kun i korte glimt.