“Primer” er en uafhængig science fiction film lavet med et budget på kun 7.000 dollars. Så den ligger meget langt fra effektfyldte sci-fi storproduktioner, men den har tilgengæld en hamrende intelligent og original historie, som man ikke ser meget andre steder.
Det handler om et par unge opfindere der arbejder på sære tingester i deres garage. En dag får en bygget en maskine han ikke rigtigt forstår. Den opfører sig mod fysikkens love. Det viser sig at være en form for tidsmaskine, der lader et objekt rejse tilbage i tiden, men kun tilbage til hvor maskinen blev startet. De to opfindere begynder at bruge maskinen på sig selv, og de er yderst påpasselige med ikke at forstyrre tidens gang og skabe paradokser, men det bliver svært da selv de mindste detaljer kan have stor betydning.
Umiddelbart lyder det meget tidsrejse-historie-typisk, men plottet er skruet sammen på en helt unik, kompliceret og intelligent måde. Det er en af den slags film man får vredet hjernen med at holde styr på flere forskellige tidslinjer, som i film som Memento eller Eternal Sunshine of the Spotless Mind, men der overlades langt mere til seeren i at stykke det hele sammen.
Selvom jeg ved første syn finder den genial på mange måder, så kan man også kritisere det for måske at være for overkompliceret, hvor man bare gør en historie så indviklet at ingen fatter hvad der foregår, bare for at være på tværs. Weird for the sake of weird. Men der mening i kaoset og man kan få hjælp fra den omfattende analyse i Wikipedia-artiklen.
De fleste tidsrejsehistorier kommer med en eller anden form for konklusion på paradokserne. Kan man eller kan man ikke ændre fortiden, eller skabes der en ny tidslinje hver gang. Alle muligheder er åbne i denne film.
Filmen kan kun anbefales hvis man ligesom mig savner nogle mere filosofisk og intellektuelt udfordrende science fiction film, der ikke taler ned til seeren eller pådutter nogen moralsk tolkning, end hvad der ellers er på markedet.
Jeg synes den er superfed! Og jeg tror ikke den er kompliceret for at være kompliceret. Jeg tror snarere at den er lavet uden at forsøge at forklare teorierne og teknikken – uden at tale ned til publikum kan man sige. Specielt fordi Shane Carruth, der både har skrevet, instruerer og spiller hovedrollen, er ingeniør og matematiker.
Men jeg fattede heller ikke meget af hvad der foregik første gang jeg så den.
Ja, de taler jo fx bare om maskinen i deres eget indforståede sprog, hvor man så kun delvist kan stykke lidt af teknikken sammen. Fremfor andre film hvor man indsætter en “uvidende” person, som videnskabsfolkene så kan forklare det hele til.
Men teorien bag forklaret med en vej der har cul-de-sacs i begge ender, bliver godt præsenteret så man selv kan tænke over hvad pokker det betyder.
Men bestemt en film man har godt af at se flere gange.