Interstellar sysctl

Så fik jeg set min optagelse fra i fredags af Sphere, eller Kuglen som det hedder på dansk. Ideen med filmen, der er baseret på en roman af Michael Crichton, er ganske god, men det er ikke særlig godt udført.

Starten minder mig utrolig meget om starten af serien “Threshold”, hvor en gruppe forskere inden for forskellige områder også sendes ud til et hemmeligt sted af militæret for at undersøge noget, på baggrund af en rapport skrevet om hvad man skal gøre hvis man finder mulig intelligent liv fra rummet. Her finder de så et rumskib på bunden af havet, men det tyder på at det er menneskeskabt og stammer fra fremtiden. Så langt kunne jeg godt lide filmen. Altid godt stof med udforskning af et ukendt rumskib der opfører sig mærkeligt. Men da det begyndte at blive mere en katastrofethriller, hvor besætningen begynder at beskylde hinanden og de dør en for en, for til sidst at måtte redde sig væk fra sekunder fra døden, så holdt historien ikke rigtigt længere.
Derudover er der også alt for meget forklaringssnak, hvor personerne bruger lange samtaler på at forklare hinanden hvad der sker omkring dem, lige for at få de dumme seere med også, fremfor at lade filmen forklare sig selv. Skuespillet er heller ikke fantastisk. Dustin Hoffman er den eneste hvis person man kan forstå og følge.
Hvilket er lidt synd, for som udgangspunkt har historien da potentiale til noget mere interessant end noget der er at forveksle med diverse ubådskatastrofefilm.

Astrofysiker Anja C. Andersen fik i 2006 DR’s Rosenkjærpris og har i den anledning lavet seks gode foredrag om universet. Man kan læse mere om hende og disse foredrag, samt høre dem og downloade dem som mp3 på dr.dk
Udover Jens Martin Knudsen, som i øvrigt også har lavet Rosenkjær-foredrag, er hun vel det nærmeste man kan komme på en kendt dansk astronom. Men det er også forståeligt, da hun er veltalende og kan appellere til andre end fagfolk på området. Disse foredrag er også niveaumæssigt rettet mod almindelige mennesker.

Hvert foredrag har et godt spørgsmål som titel, som hun så tager udgangspunkt i. Og det viser sig jo at man komme vidt omkring i astronomien på noget der ellers lyder som et ligetil spørgsmål. I første foredrag holder vi os nede på Jorden og taler om stjerneskud og meteoritter, og så går de efterfølgende foredrag gradvist op i skala til at omhandle stjernerne, galakserne, hele universet og hun slutter til sidst af med at tale om intelligent liv i universet.
God ide at bygge det op på den måde og det giver en sammenhæng, men de kan nu sagtens lyttes til hver for sig.

Hvad jeg specielt godt kan lide ved hendes foredrag er, at hun ikke bare forklarer hvordan det hænger sammen, men også fortæller baggrunden for hvordan man har fundet ud af det og hvorfor det interesserer astronomer så meget. For ofte i bøger eller i tv-programmer får man blot de simple fakta, der jo sikkert er rigtigr nok, men jeg kan godt lide at man også hører lidt om hvordan man har fundet frem til den teori og hvad rationalet er bag at den virker sandsynlig. Det giver nemlig rigtig forståelse og ikke bare noget fakta man har hørt.

De kan bestemt anbefales til alle astronomiinteresserede, og også til folk der måske også ved en del i forvejen. Jeg lærte selv måske ikke så meget ny viden, da jeg længe har været interesseret i astronomi, men jeg har da fundet mere ud af hvordan forskerne har fundet frem til disse ting.

Og så fandt jeg lige ud af at DR har linket til denne blog på en gammel temaside om science fiction :-)

TV3+ holder denne uge science fiction uge, hvilket betyder at de hver aften sender en eller flere science fiction film. Der er lidt af hvert i mellem.

Mandag

• 21:00 – X-Men

Længe siden jeg har set X-Men, men jeg fandt den ikke særlig interessant, så jeg ser den nok ikke igen.

Tirsdag

• 23:10 – 28 dage senere

Halv dårlig horror film i stil med fx Resident Evil. Kan ikke umiddelbart anbefales.

Onsdag

• 23:10 – Mission To Mars

Endelig en film der kan anbefales. Flot film og hvad man kan kalde rigtig science fiction.

Torsdag

• 21:00 – X-Men 2
• 23:35 – Gargantua

X-Men 2 kan jeg ikke sige det store om og har ikke set den anden. Gargantua lyder som mere som fantasy og ikke særlig god (har fået 2.5 på IMDB).

Fredag

• 21:00 – Species 3
• 23:25 – Kuglen
• 02:00 – Contact

Fredagen tegner godt. Contact er den eneste jeg har set og som man kan læse i min omtale, kan den kun anbefales. Synd den kommer så sent. Kuglen skal jeg i hvert fald få set.

Lørdag

• 21:00 – Alien 3
• 23:25 – Alien Ressurrection
• 01:35 – Dybet

Lader til at lørdagen er gjort til gyseraften. Det er jo kendte film, som man kan se eller gense.

Søndag

• 23:10 – Døden løber løbsk
• 03:00 – D.A.R.Y.L

Man afslutter ugen med et par film fra midten af 80′erne. Kender ikke til nogen af dem, men begge har fået en rating på lidt over 5 på IMDB, omend jeg nu ikke synes de lyder videre interessante.

De mest interessante aftener må nok blive fredag og lørdag med hele tre store og gode film. For mit eget vedkommende bliver det nok kun Kuglen jeg får set. Men læg endelig en kommentar hvis I får set nogen af dem!

SBS Net sendte i går aftes sidste afsnit af første sæson og fortsætter med anden sæson fra d. 6 maj. Jeg kender intet til den originale serie fra 70′erne, men så vidt jeg har forstået, så har de heller ikke ret meget tilfælles.

Serien starter med at menneskeheden kommer i krig med nogle intelligente robotter de selv har skabt, kaldet Cylons, og en flåde med omkring 50.000 mennesker i alt må flygte fra de 12 planeter de har levet på, i håb om at finde en ny verden. Alt i mens de jages af Cylons. Det meste af handlingen finder sted på flådens flagskib, Battlestar Galactica, og vi følger primært besætningen derfra. Det bliver således meget militaristisk og krigerisk det meste af serien, med meget strategi bestemt af generalen og præsidenten, samt selvfølgelig diverse piloter og de farlige missioner de bliver sendt til. Det giver selvfølgelig nogen ganske flotte og hektiske rumkampscener, men der udspiller sig også et interessant politisk spil mellem generalen på Battlestar Galactica og den kvindelige præsident. Yderligere kompliceret af en modstandsbevægelse der mener at systemet ikke længere er demokratisk. Alt dette når et klimaks og en cliffhanger mod sæsonens afslutning.

I starten synes jeg grundhistorien var lidt tynd, med ondsindede robotter der vil udslette menneskeheden, uden nogen umiddelbar grund, og folk må derfor flygte. Men som serien skred frem begyndte der at vise sig nogle interessante træk ved disse Cylons. Nogen af dem der er skabt til at ligne og fungere som mennesker, har tilsyneladende problemer med at “vælge side”, de oplever følelser og nogen taler endda en masse om Gud, hvilket man normalt ikke forventer fra en robot.
Et andet interessant element er at Jordens status i universet er vendt rundt, således at menneskeheden har levet på 12 planeter og søger nu mod Jorden, som i deres religion har en mytisk status.

Det eneste der umiddelbart irriterer mig er at der konstant bruges håndholdt kamera. Det fungerer glimrende til hektiske kampscener, specielt dem i rummet, men det virker forstyrrende ved helt normale rolige samtalescener. Ellers har jeg kun hørt at anden sæson bliver bedre, så den ser jeg frem til at følge med i.

“Impostor” er en science fiction thriller fra 2002 baseret på en novelle af Philip K. Dick af samme navn. Den har været sendt nogle gange på TV2 Film og bliver sendt igen på torsdag kl. 19.20. I hovedrollen ser vi Gary Sinise, der også blandt andet har spillet i “Mission To Mars”, og gør det ganske godt i rollen som Spence Olham.

Året er 2079 og Jorden er plaget af en invasion af rumvæsener fra Alpha Centauri. Videnskabsmanden Spence Olham bliver beskyldt for at være en robotklon der vil sprænge en kansler i luften, dog uden konkrete beviser. Han bliver taget til fange, men formår at flygte og kæmper derefter for at bevise sin uskyld.
Det bliver altså mest af alt en spændende thriller om en mand der prøver at bevise sin uskyld, mens han har en hær efter sig, hvilket gør den som science fiction film måske halter en smule. Men en ganske flot og nervepirrende film er det da og selvfølgelig med en god uventet slutning, som den slags film skal have, men også gør at den måske ikke er interessant at se flere gange.

Ved et tilfælde fandt jeg denne novella af Peter F. Hamilton på biblioteket. Den er fra 2000 og er basalt set en detektivhistorie om en mordsag. Men som det ofte er med science fiction, er det de ydre forhold og den verden historien finder sted i der er interessant.

Man opdager hurtigt at det må en “alternate history” historie, da årstallet er angivet til 1832 og telefoner og elbiler bruges hyppigt. Det forklares ikke helt specifikt, men grunden lader til at være at romerriget aldrig gik i opløsning og dermed har den teknologiske udvikling taget voldsom fart. Vi følger Edward Raleigh, der er en form for repræsentant for sit familienavn, bliver sat på en mordsag, hvor en ung studerende ved navn Justin Raleigh er blevet myrdet. Mord er helt uhørt i samfundet og da der tilsyneladende intet motiv kan være til at dræbe denne fredelige studerende, kommer efterforskningen ikke langt. Men da man i praksis kan leve evigt, så fortsætter Edward sin efterforskning i flere hundrede år, og kommer nærmere en forklaring i takt med den teknologiske udvikling. En meget hastig udvikling der hurtigt bringer menneskerne ud til stjernerne og opnår gudeagtige evner.

Da historien kommer til at handle om så markante udviklinger af mennesket og dets fremgang, er det lidt synd at det kun er en kortroman på lidt over 100 sider. For meget af denne spændende og fantastiske fremgang bliver forklaret i sammenfattede resumer, for at den røde tråd med mordsagen kan hænge sammen, fremfor at give bogens verden tid til at forklare sig selv, som det er tilfældet i hans andre store værker. Det er lidt et antiklimaks med så omfattende og store ideer på så lidt plads, men det viser omvendt også en forfatter med overskud til netop at præsentere store ideer i et temmelig lille og enkelt plot, og godt kan skrive i noget kortere form end han plejer, uden at det går udover målestokken i hans ideer til en anden verden.

Jeg vil blot lave lidt reklame for en norsk science fiction blog der i indhold minder en del om denne. Torbjørn Marø med sin blog på kjempekjekt.com anmelder de bøger han læser og fortæller generelt om hvad han har på hjerte omkring genren. Han giver dog karakterer til bøgerne i form af stjerner, hvilket jeg af mine grunde har valgt ikke at ville gøre. Ganske godt at følge med i og ser ud til vi har nogenlunde samme smag, efter hvad jeg kan se på hans liste over læste bøger.

I denne måned har Azur taget fat på denne Clarke-klasikker fra 1979, der må siges at være ganske repræsentativ for Clarke’s forfatterskab. Han viser fuldt ud sine evner for at have troværdige og gennemarbejdede visioner for fremtiden, men den store tekniske viden overskygger måske lidt hans historiefortælling. Den har vundet både en Nebula og en Hugo award.

Ingeniøren Vannevar Morgan har efter sin succes med en bro mellem Gibraltar og Afrika, planer om et endnu større projekt; et tårn til stjernerne. Ved hjælp af et nyt stærkt og ultratyndt fiber skal det via en elevator være muligt at komme ud i rummet, hvilket er langt billigere og mere effektivt end at sende raketter af sted nede fra Jorden. Der er bare et problem, nemlig at det eneste sted et sådan tårn kan placeres grundet diverse forhold i Jordens tyngdefælt, er ved et tempel hvor en munkeorden har holdt til i årtusinder.
Det er dog ikke specielt det der gør bogen interessant, men derimod de mange ideer Clarke sætter ind som biting i romanen. Der omtales menneskets første møde med en anden intelligent race, i form af en rumsonde der kommer forbi Jorden og giver dem en masse oplysninger, for at rejse væk igen. Og en næsten præcis forudsigelse af hvordan vi mennesker vil bruge Internettet til informationssøgning, kommer Clarke også med, der igen understreger hans sans for teknologiudvikling.

Det er en meget iderig og potentiel åben roman, som der sikkert kunne skrives utallige sidehistorier til, men dens betydning har nok været størst med dens introduktion af en rumelevator. Det er nu ikke Clarkes egen ide, men han var blandt de første til at bruge ideen i en roman, og ses nu ofte i science fiction litteratur. Men som nævnt i starten, så er selve plottet og historien noget tynd i sig selv, og måske lidt for åben trods alt, men elsker man teknisk hard science fiction, så er der masser af guf at finde her.

Årets første Novum er netop kommet, og er nu oppe på nummer 84 og overhaler dermed snart Proxima. Denne gang med Litteraskopet (som altid), et interview med Tor Åge Bringsværd og en ny novelle af Flemming R.P. Rasch.

Litteraskopet handler denne gang om forfatteren og redaktøren Frederik Pohl. Har ikke før set Litteraskopet være udformet nærmest som en biografi af en person, men det kan der vel også være plads til.

Interviewet med den norske forfatter Tor Åge Bringsværd, bliver en lang samtale om hans forfatterskab, hvordan han arbejder og den obligatoriske undren over hvorfor den fantastiske litteratur ikke er bedre velset i fine litterære kredse, når den nu kan så meget mere end mainstreamlitteratur. Interviewet slutter af med at han fortæller en lille sjov historie om en mand der folder et stykke papir.

Novellen Flimmer af Flemming R.P. Rasch handler om en mand der har et markant overforbrug af tv-serier, og må derfor straks købe et nyt da hans gamle går i stykker. Det viser dog at være et ikke helt almindeligt fjernsyn, da han med sin fjernbetydning kan styre begivenhederne på skærmen. Med en velkendt virkelighed og et lettere overnaturligt og humoristisk præg, minder den mig en del om historierne i Zoran Zivkovics “Biblioteket”. Man kunne selvfølgelig fortolke novellen i lange baner med hvordan fjernsynet styrer vores liv, og omvendt, men jeg vil nu blot nyde den som en god underholdende satirisk historie.

Efter en opgradering af Wordpress fra 2.0.9 til 2.1.3 har jeg måtte finde et nyt kompatibelt tema. Jeg fandt GreenTrack, som jeg tilpasset en smule til min smag. Håber I kan lide det :-)

Kan i samme omgang gøre opmærksom på en oversigt over boganmeldelser, jeg fremover selvfølgelig vil holde opdateret, så det er lidt nemmere at finde frem til et givet værk.