På opfordring fra online læseklubben Azur, men lidt bagefter de andre, fik jeg læst denne klassiker inden for genren af Isaac Asimov. Det gav lidt blandede indtryk.
Bogen starter med at professoren i psykohistorisk matematik Hari Seldon forudsiger undergangen af det galaktiske imperium der har hersket i tusinder af år. Han mødes med skepsis fra kejseren, men får lov til at etablere sig på en planet i yderkanten af galaksen, hvor han ligger grundstenen for The Foundation ved at sætte arbejdet med en omfattende galaktisk encyklopædi i gang, med det formål at det skulle mindske de mange års elendighed der vil komme efter imperiets fald.
Bogen er inddelt i fem dele, der hver især oprindeligt blev publiceret hver for sig med andre titler. Dette giver lidt inkonsistens, da de også foregår med mange års mellemrum, så man når aldrig rigtigt at opbygge en god personkarakteristik. Det meste består samtaler mellem ledere. Vi følger ikke egentlige begivenheder, men hører dem kun omtalt. På en måde gør det bogen lidt kedelig, men det giver nu også god mening at fortælle historien på den måde, da det er de store linjer i historien der er vigtige.
På mange måder synes jeg stadig at den holder, selvom den er over 60 år gammel. At kunne forudsige fremtiden på den matematiske måde er jo ikke ret langt fra den klimarapport fra FN der senest er kommet, og det politiske efterspil det har givet er ikke helt ved siden af det vi ser i bogen her.
Kun teknikken kan være lidt utroværdig, med at der stadig køres på atomkraft, computere og deres udbredelse har Asimov selvfølgelig ikke forudset, men omvendt hænger det også sammen, da det overordnede tema er stagnation. Der sker ikke den store udvikling og har ikke gjort det i tusinder af år, fordi man har levet i en verden der egentlig fungerer fint.
Det er jo første del af hvad der blev til en trilogi (plus nogle ekstrabøger), så jeg håber jeg da på det bliver lidt mere spændende, for handlingen er sjovt nok noget forudsigelig, og ligner mest en slags introduktion, hvilket det vel også er når det kommer til stykket.
Det var sgu osse på tide så :-) Husker da jeg selv læste den første gang – i fjerde/femte klasse oder so. Ak ak – det var tider.