Lidt forsinket er Proxima nr. 84 endelig kommet. Indholdet er fordelt som det plejer, med nogen gode lange artikler, en novelle om Stanislaw Lem, nekrolog og en masse anmeldelser af både danske og engelske bøger.

Niels Dalgaard gennemgår Stephen Kings netop afsluttede serie The Dark Tower, som han også holdt et foredrag om til Fantasticon. Selvom jeg ikke umiddelbart har i sinde at læse den serie, så er artiklen alligevel værd at læse, da Dalgaard drager mange henvisninger til science fiction generelt.
Udtrykket “små grønne mænd” går igen i mange sammenhænge inden for genren, og Jean-Louis Trudel har forsket i hvor dette udtryk er kommet fra og nedskrevet det i en artikel. Jeg bliver imponeret over hvor meget forskning og baggrundsviden man kan trække frem af et ellers så uskyldigt udtryk, men det kan måske også blive for meget af det gode.
Kevin Maroney gennemgår hvad der definerer en superhelt. Ikke et emne der interesserer mig, så det bladrede jeg hurtigt igennem.
Artikler der prøver at definere hvad science fiction som genre udgør ser man tit, og i dette nummer har Flemming R. P. Rasch set på to noveller og prøvet at analysere dem som fantasy eller science fiction. Det emne kan der nok for altid skrives noget om og alle har tilsyneladende en mening.

Der er én novelle med denne gang. Tiende september skrevet af Stig W. Jørgensen. Som forordet lover, så bringer den nye ideer til et ellers meget anvendt emne i science fiction: tidsrejser. Den bygger på en deterministisk opfattelse om at selvom man kan rejse tilbage i tiden, kan det ikke lade sig gøre at ændre begivenheder. De er allerede sket og ens rejse tilbage i tiden er sket og vil altid ske. Novellen sætter det på prøve med tidsrejsende på flere niveauer. Bestemt en herlig novelle, der falder godt i min personlige smag.

En masse anmeldelser af både danske og engelske bøger udgør resten af nummeret. Blandt andet de mange nye udgivelser fra Science Fiction Cirklen: Madonna fra Tjernobyl, Guld og ære og Nordpolens Hemmelighed som jeg tidligere har omtalt.