Chasm City

Dette er Alastair Reynolds’ anden bog, der foregår i samme univers som “Revelation Space”, men de er ikke som sådan forbundne. Chasm City er også meget anderledes. Den er skrevet i første person, det meste af handlingen udspiller sig på ganske få dage og i samme by, hvor Revelation Space var mere space opera, bliver denne her en slags cyberpunk krimi.

Vi følger sikkerhedsspecialisten Tanner Mirabel og hans hævntogt mod den mand han holder ansvarlig for døden af sin chefs kone. Denne jagt leder ham væk fra hans egen planet, Skys Edge, og til Yellowstone systemet og byen Chasm City. Dette lyder umiddelbart noget trivielt, men som historien skrider frem bliver det motiv ikke drivende. Tanner ryger hurtigt ind i andre og mere komplekse sammensværgelser og mysterier, da han når til Chasm City og erfarer at byen har været underlagt en form for virus der har inficeret al avanceret elektronik. Alt i mens han kæmper med hukommelsestab og i bogstaveligste forstand at finde ud af hvem han egentlig er. Meget mere bør jeg vist ikke afsløre.

Jeg kan ikke komme udenom at det er et glimrende værk Reynolds har skrevet, med et plot man bestemt skal holde tungen lige i munden for at fange og hvor intet er som det giver sig ud for at være. Men den ligger lidt ved siden af min personlige subjektive smag. Først skulle jeg vænne mig til førstepersons synsvinklen. Derudover er den gangstermentalitet karaktererne er bygget op på heller ikke lige mig, da langt det meste af fremskridtet i plottet foregår ved at nogen peger en pistol mod en anden og tvinger dem til at gøre som de siger.
Tempoet i bogen er også lidt problematisk. Det tog mig temmelig lang tid at komme rigtig i gang, og det var først de sidste 200 sider jeg fik læst hurtigt. Der sker skam en masse, men meget af det virker meningsløst i starten, omend det hele selvfølgelig giver god mening til slut. På den måde er det dog rart med en forløsende slutning. Der var altså mening med galskaben.
En bog skrevet i førsteperson skal selvfølgelig have en god personskildring, og den er da også i topklasse. Man lærer personen at kende på samme måde som han lærer sig selv at kende, igennem alt det der sker omkring ham.

Nu har jeg brugt en masse linjer på at sige noget egentlig ganske ligetil: Bogen er af høj kvalitet, men ikke lige min personlige smag. Jeg kunne bedre lide Revelation Space.