Links

Jeg har en række links ude til højre og fordi jeg lige mangler noget andet at skrive på bloggen for tiden, så vil jeg da lige gennemgå dem, så fx også folk der følger bloggen via et feed kan blive introduceret. Jeg har valgt kun at linke til danske sites, men jeg har tidligere omtalt nogle andre udenlandske science fiction sites.

Azur er en online læseklub på Litteratursiden.dk, hvor der måned er et godt science fiction værk til debat.

Den Fantastiske Flyvefisk er Knud Larns blog, der dog for tiden står lidt stille.

Eurocon er en årlig europæisk science fiction convention, der i år finder sted i København fra d. 21 til 23 september.

Fantastik er en få år gammel forening for de fantastiske genre science fiction, fantasy og horror. De udgiver bladet Himmelskibet ca. 4 gange om året med noveller, artikler og anmeldelser.

fanzine.dk er en blog dedikeret til danske fanzines og annoncerer så vidt muligt når et nyt udkommer, men diverse nyheder fra fanverdenen kommer også ind.

Kloner og Stjernekrig er en bog om science fiction, nu lagt på nettet i et blogformat. Jeg har tidligere omtalt den.

Min hjemmeside er selvfølgelig min personlige lidt mere statiske webside.

Phantazm er et spændende online websted med noveller, billedkunst og andet fra den fantastiske verden.

Science Fiction Cirklen er Danmarks ældste science fiction forening, og de udgiver medlemsbladet Novum 4 gange årligt og tidsskriftet Proxima 2 gange årligt, samt udgiver både skønlitteratur og faglitteratur inden for science fiction, på dansk.

Scifisiden er en webside med en lang række anmeldelser af science fiction og fantasy værker.

Sfindex er Knud Larns portal til science fiction, med masser af links, con-rapporter, anmeldelser mm.

trekkies.dk er den danske Star Trek forening der har eksisteret i mere end 10 år. De udgiver medlemsbladet Subspace ca. 4 årligt.

Contact

Contact
Denne film af Robert Zemeckis baseret på bogen af samme navn skrevet af Carl Sagan, har haft overordentlig stor betydning for min interesse for science fiction og astronomi, da jeg så den første gang da jeg var 12-13 år gammel. Det er mange år siden jeg sidst så den, så det var et rart gensyn med denne DVD-udgivelse, selvom jeg nu har set filmen fire gange på kort tid (selve filmen plus 3 kommentarspor). En særlig objektiv kritisk bedømmelse af filmen er jeg nok ikke i stand til at give, grundet mit forhold til filmen.

Filmen handler om den dygtige radioastronom Ellie Arroway der desperat kæmper mod skeptiske ledelser for at bruge radioteleskoper til et SETI-program (søgen efter intelligent liv i universet), men kort inden hendes program bliver lukket ned gør hun en ekstraordinær opdagelse. Et signal fra stjernen Vega tyder på intelligent liv uden for solsystemet. I signalet gemmer sig instruktionerne til at bygge en maskine der tilsyneladende gør det muligt for en person at rejse til stjerne Vega.

Det er den slags science fiction film der desværre bliver lavet for få af. Baseret på en rigtig god bog, solidt videnskabeligt funderet og inden for rammerne et realistisk handlingsforløb. Og i mine øjne er det den bedste film af slagsen. Man holder sig til bogen på de væsentligste punkter, men lader stadig filmen være film og tilpasser dermed historien til de egenskaber en film nu har for at fortælle en historie.

Kommentarsporet med Jodie Foster, der spiller Ellie Arroway, er ganske godt. Hun fortæller selvfølgelig om sin rolle i filmen og hvordan arbejdet var, specielt med at mange scener der ser simple og enkle ud faktisk kunne tage mange dage at optage. Derudover kommenterer hun også filmen og dens temaer generelt, og det er tydeligt at høre at hun personligt også synes ganske godt om filmen, og roser Zemeckis en hel del.
Det andet kommentarspor med Zemeckis og Steve Starkey er desværre ikke så godt som man kunne håbe. De taler selvfølgelig en del om deres valg med at lave en scene på den måde, bruge den skuespiller og den slags, men bruger også en hel del tid på blot at kommentere gode dele af filmen. Ros jeg selvfølgelig er enig i, men det er lidt overflødigt. Det er dog stadig bestemt værd at høre, for de er ikke kedelige at høre på eller noget, og kommer da vidt omkring deres ideer og budskaber med filmen.
Sporet med de to special effects folk, Ken Ralston og Stephen Rosenbaum, er selvfølgelig som et sådant forventes at være. Teknisk snak om hvor de har lavet effekter man måske ikke lige umiddelbart bemærker, hvordan de er lavet osv., uden at det bliver overdrevet, men stadig nok primært for interesserede.
Hvad der går igen i alle kommentarsporerne er filmens megen brug af computermonitorer og TV-skærme. Jodie Foster taler om hvor svært det var at lave skuespil op imod noget på en skærm, instruktøren om hvad meningen var med at bruge så mange skærme og selvfølgelig effektfolkene om hvordan de rent faktisk lavede det.

Konklusionen må være at jeg ikke kan anbefale denne film nok. Jeg forstår ikke at den kun blev nomineret til en enkelt Oscar for lydeffekter, men da Zemeckis vandt en masse for Forrest Gump er der jo noget i Hollywood med at man ikke lige vinder en masse med sin næste film. Desuden var det også samme år som Titanic fik de mange Oscars. Tilgengæld vandt den blandt andet en Hugo Award og en Saturn Award.

Foundation

FoundationPå opfordring fra online læseklubben Azur, men lidt bagefter de andre, fik jeg læst denne klassiker inden for genren af Isaac Asimov. Det gav lidt blandede indtryk.

Bogen starter med at professoren i psykohistorisk matematik Hari Seldon forudsiger undergangen af det galaktiske imperium der har hersket i tusinder af år. Han mødes med skepsis fra kejseren, men får lov til at etablere sig på en planet i yderkanten af galaksen, hvor han ligger grundstenen for The Foundation ved at sætte arbejdet med en omfattende galaktisk encyklopædi i gang, med det formål at det skulle mindske de mange års elendighed der vil komme efter imperiets fald.

Bogen er inddelt i fem dele, der hver især oprindeligt blev publiceret hver for sig med andre titler. Dette giver lidt inkonsistens, da de også foregår med mange års mellemrum, så man når aldrig rigtigt at opbygge en god personkarakteristik. Det meste består samtaler mellem ledere. Vi følger ikke egentlige begivenheder, men hører dem kun omtalt. På en måde gør det bogen lidt kedelig, men det giver nu også god mening at fortælle historien på den måde, da det er de store linjer i historien der er vigtige.

På mange måder synes jeg stadig at den holder, selvom den er over 60 år gammel. At kunne forudsige fremtiden på den matematiske måde er jo ikke ret langt fra den klimarapport fra FN der senest er kommet, og det politiske efterspil det har givet er ikke helt ved siden af det vi ser i bogen her.
Kun teknikken kan være lidt utroværdig, med at der stadig køres på atomkraft, computere og deres udbredelse har Asimov selvfølgelig ikke forudset, men omvendt hænger det også sammen, da det overordnede tema er stagnation. Der sker ikke den store udvikling og har ikke gjort det i tusinder af år, fordi man har levet i en verden der egentlig fungerer fint.

Det er jo første del af hvad der blev til en trilogi (plus nogle ekstrabøger), så jeg håber jeg da på det bliver lidt mere spændende, for handlingen er sjovt nok noget forudsigelig, og ligner mest en slags introduktion, hvilket det vel også er når det kommer til stykket.

Proxima nr. 84

Proxima nr. 84Lidt forsinket er Proxima nr. 84 endelig kommet. Indholdet er fordelt som det plejer, med nogen gode lange artikler, en novelle om Stanislaw Lem, nekrolog og en masse anmeldelser af både danske og engelske bøger.

Niels Dalgaard gennemgår Stephen Kings netop afsluttede serie The Dark Tower, som han også holdt et foredrag om til Fantasticon. Selvom jeg ikke umiddelbart har i sinde at læse den serie, så er artiklen alligevel værd at læse, da Dalgaard drager mange henvisninger til science fiction generelt.
Udtrykket “små grønne mænd” går igen i mange sammenhænge inden for genren, og Jean-Louis Trudel har forsket i hvor dette udtryk er kommet fra og nedskrevet det i en artikel. Jeg bliver imponeret over hvor meget forskning og baggrundsviden man kan trække frem af et ellers så uskyldigt udtryk, men det kan måske også blive for meget af det gode.
Kevin Maroney gennemgår hvad der definerer en superhelt. Ikke et emne der interesserer mig, så det bladrede jeg hurtigt igennem.
Artikler der prøver at definere hvad science fiction som genre udgør ser man tit, og i dette nummer har Flemming R. P. Rasch set på to noveller og prøvet at analysere dem som fantasy eller science fiction. Det emne kan der nok for altid skrives noget om og alle har tilsyneladende en mening.

Der er én novelle med denne gang. Tiende september skrevet af Stig W. Jørgensen. Som forordet lover, så bringer den nye ideer til et ellers meget anvendt emne i science fiction: tidsrejser. Den bygger på en deterministisk opfattelse om at selvom man kan rejse tilbage i tiden, kan det ikke lade sig gøre at ændre begivenheder. De er allerede sket og ens rejse tilbage i tiden er sket og vil altid ske. Novellen sætter det på prøve med tidsrejsende på flere niveauer. Bestemt en herlig novelle, der falder godt i min personlige smag.

En masse anmeldelser af både danske og engelske bøger udgør resten af nummeret. Blandt andet de mange nye udgivelser fra Science Fiction Cirklen: Madonna fra Tjernobyl, Guld og ære og Nordpolens Hemmelighed som jeg tidligere har omtalt.

Chasm City

Chasm CityDette er Alastair Reynolds’ anden bog, der foregår i samme univers som “Revelation Space”, men de er ikke som sådan forbundne. Chasm City er også meget anderledes. Den er skrevet i første person, det meste af handlingen udspiller sig på ganske få dage og i samme by, hvor Revelation Space var mere space opera, bliver denne her en slags cyberpunk krimi.

Vi følger sikkerhedsspecialisten Tanner Mirabel og hans hævntogt mod den mand han holder ansvarlig for døden af sin chefs kone. Denne jagt leder ham væk fra hans egen planet, Skys Edge, og til Yellowstone systemet og byen Chasm City. Dette lyder umiddelbart noget trivielt, men som historien skrider frem bliver det motiv ikke drivende. Tanner ryger hurtigt ind i andre og mere komplekse sammensværgelser og mysterier, da han når til Chasm City og erfarer at byen har været underlagt en form for virus der har inficeret al avanceret elektronik. Alt i mens han kæmper med hukommelsestab og i bogstaveligste forstand at finde ud af hvem han egentlig er. Meget mere bør jeg vist ikke afsløre.

Jeg kan ikke komme udenom at det er et glimrende værk Reynolds har skrevet, med et plot man bestemt skal holde tungen lige i munden for at fange og hvor intet er som det giver sig ud for at være. Men den ligger lidt ved siden af min personlige subjektive smag. Først skulle jeg vænne mig til førstepersons synsvinklen. Derudover er den gangstermentalitet karaktererne er bygget op på heller ikke lige mig, da langt det meste af fremskridtet i plottet foregår ved at nogen peger en pistol mod en anden og tvinger dem til at gøre som de siger.
Tempoet i bogen er også lidt problematisk. Det tog mig temmelig lang tid at komme rigtig i gang, og det var først de sidste 200 sider jeg fik læst hurtigt. Der sker skam en masse, men meget af det virker meningsløst i starten, omend det hele selvfølgelig giver god mening til slut. På den måde er det dog rart med en forløsende slutning. Der var altså mening med galskaben.
En bog skrevet i førsteperson skal selvfølgelig have en god personskildring, og den er da også i topklasse. Man lærer personen at kende på samme måde som han lærer sig selv at kende, igennem alt det der sker omkring ham.

Nu har jeg brugt en masse linjer på at sige noget egentlig ganske ligetil: Bogen er af høj kvalitet, men ikke lige min personlige smag. Jeg kunne bedre lide Revelation Space.