Anden sæson starter i et nyt år, 2259, og dermed lige efter slutningen af første sæson. En stor ændring i denne sæson er at den tidligere commander Jeffrey Sinclair bliver skiftet ud med kaptajn John Sheridan. I starten virkede han lidt mindre alvorlig end Sinclair og virkede ikke helt tilfreds med at han nu skulle administrere en rumstation fremfor at være kaptajn på et rumskib, men som sæsonen skred frem ender han alligevel med at minde en del om Sinclair, så som sådan har serien ikke ændret sig. De får nu endnu flere problemer med styringen fra Jorden og må træffe flere valg om de skal gøre hvad de selv mener er rigtigt eller følge ordrer.
Alt hvad jeg skrev om første sæson er stadig gældende, for serien fortsætter i samme spor og holder den overordnede sammenhæng. Der sker selvfølgelig en masse personudvikling, hvor flere af hovedpersonerne får deres “egen” episode hvor man lærer dem bedre at kende og vise nye sider af dem. Og mængden af plot og historier er kun tiltagende. Der drives flere halv-hemmelige undergrundsoperationer, hvor de netop trodser ordrer fra højeste sted, men stadig har deres moralske forpligtigelse til at gøre det rigtige. Hovedplottet i denne sæson er derimod krigen mellem Centauri og Narn, hvor det tydeligt bliver fremstillet at Centauri er de onde, men man ved at de er under indflydelse fra de stadig mystiske Shadows.
Selvom sæsonen bærer titlen The Coming of Shadows er vi nu ikke blevet meget klogere på dem. Sheridan er ved at erkende deres eksistens og sammen med blandt andet Minbarien Delenn og Vorlonen Kosh, prøver de at forberede sig på den krig de ved vil komme.
Der er måske ved at være lidt flere løsrevne episoder man kan se adskilt, hvor det egentlig kun er en god håndfuld af sæsonens episoder der virkelig bærer de store plots videre, hvor der sker en hel masse på en gang. Det kan jo både være godt og skidt at gøre det på den måde, men omvendt nok også noget mere realistisk. Større ændringer og omvæltninger sker jo på meget kort tid lige pludselig og ikke jævnt fordelt over et helt år.
Men der er for alvor taget hul på den samlede historie, hvor første sæson var ligesom starten af en roman med introduktion og opbygning af konflikter, hvor disse nu bryder ud i fuldt omfang og der ikke længere er nogen vej tilbage.
Ekstramaterialet er ikke overvældende, men for det meste godt.
Kommentarsporet med skuespillerne er virkelig spild af tid. De siger ikke noget videre interessant, men griner bare en hel masse, lyder noget berusede og brokker sig over de scener hvor de ikke er med.
Kommentarsporerne med Straczynski er derimod mere værd at høre til de to centrale episoder, hvor han selvfølgelig fortæller om sine ideer med at trække handlingen eller personerne i en bestemt retning, hans valg af special effecets osv.
På sidste disc er der et par korte dokumentarer på 10-12 minutters varighed.
Først hvor producere, manuskriptforfattere, skuespillere, klippere osv. fortæller om hver deres del i at få lavet en episode. Rimelig standard, med ros på kryds og tværs fra hele holdet om hvor gode de alle sammen var.
Dernæst fortæller Straczynski om hvordan de vandt en Hugo Award to år i træk for to af seriens centrale episoder og hvor meget den ære betyder for ham, da han selv ser en Hugo Award som et kvalitetsstempel når han skal vælge en ny science fiction bog fra boghandleren.
Så jeg må endnu engang erkende at det her er en glimrende serie, men også svær og kompleks, da der er meget at holde styr på og tilsyneladende ubetydelige detaljer kan ende med at dukke op igen som et centralt element i et senere afsnit. Spænding mangler der i hvert fald ikke og det kan da kun blive mere i tredje sæson, nu hvor alle konflikterne har fået sat sig fast og store slag må udkæmpes.
jeg glæder mig til du har set hele serien, jeg tror du vil finde at det er det værd