Supernova

Denne film blev sendt kl. 01 i nat på TV3, hvilket lige var sent nok, så jeg måtte lege med den meget gamle videomaskine og få den til at optage. Den slags film bliver bare ikke sendt i normal sendetid. Ligesom TV2 Zulu for lidt tid siden sendte Star Trek IX: Insurrection kl. halv tre om natten. Nok om det.

Filmen handler om et redningsrumskib der modtager et nødsignal fra en måne der burde være forladt, men de tager alligevel af sted. Der sker tydeligvis normalt ikke meget ombord på det skib, så de er glade for at opleve noget. Undervejs får de dog store tekniske problemer, mister deres kaptajn og når de når frem har de kun 17 timer inden de er nødt til at flyve tilbage igen, for at skibet ikke skal sprænge i luften. Personen der havde sendt nødsignalet har fundet en nidimensionel genstand, som bliver bragt med ombord til undersøgelse. Det viser sig dog at være en noget farlig genstand og ham der fandt den har udviklet superkræfter og dræber nu besætningen en for en. Det hele ender i et stort kapløb mod tiden og en kamp for overlevelse.
Ja alt sammen enormt klichefyldt og halvkedeligt.

Det er egentlig synd, for selve grundideen i plottet har dog en vis potentiale og visuelt er filmen da også ganske pæn, men det kunne altså have været udført bedre. Udover Star Trek er det ikke så tit man ser film tage den slags ideer op med utallige dimensioner og dets indflydelse på vores kendte univers, så det er lidt synd at det druknede i klicheer, actionscener og ligegyldige sexscener. En anden titel burde man måske også have fundet, da den egentlig afslører slutningen, omend selve plottets baggrund for den supernova der finder sted kender man ikke.

Det er ikke nogen dårlig film og den kan da ses som lidt hurtig underholdning, men den kunne godt have været bedre.

One thought on “Supernova

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>