Den fjerde Star Trek film afslutter den trilogi der startede med “The Wrath Of Kahn”, hvor den velkendte besætning endelig er på vej hjem til Jorden, men de står til at skulle for en krigsret for deres lange liste af brud på reglementet. Imidlertid truer et kæmpemæssigt ukendt rumskib Jorden, hvor de tilsyneladende søger at kommunikere med havets hvaler, men da de er udøde må Kirk og hans besætning om bord på et klingon rumskib rejse tilbage til 1980′erne for at bringe et par hvaler med tilbage. Udover at være en typisk lettere morsom tidsrejsehistorie, der i øvrigt også sagtens kan ses og nydes af ikke Star Trek kendere, tager den også den spændende ide op om at hvis rumvæsener kom til Jorden vil det måske slet ikke være os mennesker de var interesserede i at kontakte.
Det er bestemt en af de bedre Star Trek film, der også skiller sig lidt ud fra de andre ved at have lidt flere humoristiske indslag, samt at den foregår på Jorden i nutiden. Der tages også nogle gode temaer op i filmen som menneskets behandling af truede dyrarter og Spock der prøver at finde sig selv efter at være blevet genfødt i “The Search For Spock”.
Som altid er der et tekstet kommentarspor og et almindeligt indtalt kommentarspor med William Shatner og Leonary Nimoy der var instruktør på denne film. Det er selvfølgelig nyoptaget så de to gode venner taler en del om deres nostalgiske følelser overfor serien og at de er ved at blive gamle. I modsætning til kommentarsporerne på de tidligere film er dette mere samtale mellem de to end ren monolog, hvilket gør det sjovere at lytte til. Det er dog mest Nimoy der er interessant at høre på, da Shatner til tider kan blive lidt kedelig at høre på med meget lange sætninger uden egentlig pointe. Der er selvfølgelig nogle oplysninger der går igen i dokumentarne på den anden disc, men vi hører blandt andet at Shatner ikke var begejstret for ideen om at lave en tidsrejse historie, at man havde overvejet andet end lige hvaler til plottet og at Nimoy klart mener at det var George Lucas og Star Wars man må takke for at der kom gang i at blive lavet Star Trek film.
Det tekstede kommentarspor af Michael og Denise Okuda er rigtig godt på denne udgivelse. Hvor de tidligere nok mest var for særligt interesserede og kunne være lidt tørre og tekniske i det, er dette mere morsomt og spændende. Blandt andet om hvor de forskellige skuespillere har optrådt i senere afsnit af serien, at man i denne film ikke i særlig stor grad kunne genbruge sets fra de tidligere film, men tilgengæld er broen på klingon skibet blevet genbrugt rigtig meget i de senere film og serier og en masse morsomheder omkring de økonomiske fordele ved at bruge usynlige skibe fremfor at bygge rigtige modeller.
Der er rigtig meget ekstramateriale med den anden disc. I The Star Trek Universe finder man fire korte dokumentarer. Først tre kvantefysikere taler lidt om tiden og ormehuller i forskellige perspektiver relateret til tidsrejser, hvilket minder en lidt om pilotafsnittet til Deep Space 9 hvor begrebet tid også kom på prøve, eller TNG-afsnittet Parallels hvor kvantemekanikkens ideer bliver brugt. Dernæst lidt om hvaler. Forfatteren Margaret Wander Bonnano fortæller lidt om Vulcans, og til sidst ser vi på de kvinder Kirk har været knyttet til til. Desværre er alle disse klip temmelig korte, så man kommer ikke rigtigt i dybden.
Under menuen Production er der igen fire dokumentarer, selvfølgelig omhandlende produktionen af filmen hvor hovedfolkene bag filmen fortæller om deres ideer med filmen og hvordan den blev til. Rigtig godt og også noget længere end det andet. Derudover ser vi også et par eksempler på klipning og lyddesigneren fortæller om det meget interessante lydbillede han skabte til især filmens slutning.
De visuelle effekter bliver selvfølgelig også gennemgået, hvor man ser at de største udfordringer ikke var rumskibe eller lignende, men derimod hvalerne.
To tributes til Gene Roddenberry og Mark Lenard er også med, hvor familie giver en mere personlig vinkel på de to.
Tre interviews med Nimoy, Shatner og Kelley fra da filmen blev lavet får vi også, hvor det med Nimoy er bedst, da han virker mere engageret i at fortælle og deltage i interviews, mens Shatner nærmest ser ud til at kede sig extremt.
Alt i alt er det en rigtig god special edition DVD med meget ekstra guf udover den glimrende film, så hvis man vil have en af filmene i disse udgaver er det her bestemt en af dem man bør skaffe sig.