Jeg fik denne film på DVD til min fødselsdag igår, så den var jo fin til at bruge en søndag eftermiddag på.
Vi befinder os ca. 50 år ude i fremtiden hvor jorden er blevet så forurenet at man er begyndt at se på kolonisering af Mars. Til dette formål har man sendt en masse ubemandede sonder op for at sprede planteliv der kan genere ilt. Det går fint, men pludslig er alt planteliv fuldstændig væk og den første bemandede ekspedition til Mars sendes af sted for at undersøge sagen. Undervejs går det galt og de må nødlande på planeten og resten af filmen er sådan set en lang kamp mod tiden, imens de forsøger at fuldføre deres mission om at finde frem til hvad der er sket med plantelivet på Mars.
En meget typisk amerikansk science fiction action film der følger en hel fast formel og tematikker, der gør det meste af handlingen temmelig forudsigelig, men dog seværdig for underholdningens skyld. Billederne fra Mars er ganske stemningsfulde og der er da sjove påfund som fx at de bruger radioen fra den rover der blev sendt op til Mars i 1997. Man skal ikke forvente den mest dybdegående videnskab omkring kolonisering af Mars, men de dele der er med har man da undersøgt nogenlunde ordentligt. Det der mest kan irritere mig ved den slags film er at den besætning der altid sendes af sted på sådanne vigtige missioner, aldrig virker som særligt professionelle astronauter, hvilket ikke virker særlig troværdigt at man vælger sådanne personer til den slags. Trods det, så gik der heldigvis ikke alt for meget heltehalløj i den, men helt fri for det bliver man ikke.
Jamen forsinket tillykke da :-)
Har ikke set Red Planet, men har hørt at den skulle minde lidt om Mission to Mars, som jeg har set.
Ja de er jo begge fra år 2000 hvor der var en masse Mars halløj i medierne med diverse sonder osv., men jeg synes nu Mission To Mars var værre. Den er simpelthen for langt ude til sidst og bliver alt for pladderamerikansk rørstrømsk-agtig.
Så udover de åbenlyse ligheder synes jeg nu ikke de minder så meget om hinanden i handling, plot eller stil.
Bedre kvittering på en gave kan man næppe ønske sig. Knus og tillykke