Selvom man kan betegne sig selv som trekkie (eller trekker om man vil), så skal der også være plads til selvironi og satire, og man må jo indrømme at der er rigeligt at gøre grin med. Det leverer filmen Galaxy Quest som for mit vedkommende nok er en af de film jeg har grinet mest til. Det er gennemført satire uden at det bliver latterligt som en Leslie Nielsen film, der er en god sammenhængende handling med mange interessante elementer, flotte effekter og så er den selvfølgelig hamrende morsom.
Det handler om en gruppe skuespillere der for mange år tilbage var med i en Star Trek-lignende serie kaldet Galaxy Quest, hvor de så nu kun kan bruge deres tid på at gå til conventions for at skrive autografer. De fleste er ved at være godt trætte af det, bortset fra ham der spiller kaptajnen, da han nyder opmærksomheden fra sine fans. Til en af disse conventions tropper et par rigtige rumvæsener op og beder besætningen om hjælp til at bekæmpe deres fjende, fordi de har set transmissioner af serien og tror det er historiske dokumenter. Skuespillerne ser sig så nødsaget til at gøre det de har gjort i serien rigtigt på et rumskib rumvæsenerne har bygget udfra serien.
Plottet er ganske spændende og hænger godt sammen, selvom det er en parodi. Skuespillet er måske ikke noget særligt, men jeg synes Alan Rickman gør det rigtigt godt. Der er selvfølgelig et væld af skøre referencer til Star Trek, hvor man blandt andet kan læse en del i denne Wikipedia artikel, og selvom man nok vil få mest ud af filmen hvis man kender til Star Trek, så kan den sagtens ses og være underholdende for andre. Og ifølge den nævnte Wikipedia artikel var der også flere skuespillere fra Star Trek serierne der morede sig meget over filmen.
Ekstramaterialet er desværre lidt tyndt med en enkelt ligegyldig reklamedokumentar, trailere og en håndfuld slettede scener hvor vi blandt andet ser en uheldig konsekvens af at toilettet aldrig bliver vist i de serier.
Jeg behøver vist ikke nævne at den klart kan anbefales til alle med både stort og lille kendskab til Star Trek, og at den virkelig er ufattelig morsom på mange måder.
Med posten i dag kom en kæmpe boks med alt der er lavet inden for Babylon 5, og jeg lagde ud med at se pilotafsnittet The Gathering, som ikke var med på den almindelige første sæson. Den er jeg næsten færdig med at se, så den og Babylon 5 generelt vil blive omtalt forhåbentligt inden alt for længe.
Årets tredje Novum med Janus Andersen fra
Jeg fik denne film på DVD til min fødselsdag igår, så den var jo fin til at bruge en søndag eftermiddag på.
Så er efterårsnummeret af Himmelskibet udkommet med 46 siders alt godt fra de fantastiske genrer. Thomas Winther ligger ud med at fortælle om hvordan bøger bliver brugt i fiktionen som led i historien, som fx i Michael Endes Den Uendelige Historie hvor en bog spiller en central rolle. Dernæst fortsætter Morten Greis med en artikel om tryllebøger, navnlig de såkaldte “cyprianus” der har en mystisk historie. Knud Larn afslutter med en gennemgang af rekursiv science fiction, altså science fiction der har henvisninger af skjult eller åbenlys karakter til anden science fiction. Et eksempel jeg selv kan nævne er Peter F. Hamiltons Fallen Dragon, hvor jeg mener der indgår en klar implicit reference til Star Trek: Voyager serien med den TV-serie som bogens hovedperson er meget opslugt af.
Science Fiction Cirklen udgav tidligere på året denne genudgivelse af Carl Muusmanns, der også havde en novelle i