Jeg var i Tivoli igår og dermed også inde i forlystelsen Den Flyvende Kuffert med H.C. Andersen eventyr hvor Nattergalen også var repræsenteret, og den historie fik mig til at tænke på at det jo faktisk var en slags science fiction historie. Det handler jo om en kunstig maskine kan være ligeså god som det ægte fra naturen, i eventyret så med en nattergal og hvor smukt den synger. Konklusionen bliver jo så at den ægte nattergal nu engang synger smukkest. Det minder da egentlig en del om de problemstillinger der bliver fremstillet i værker der handler om robotter og kunstig intelligens, og om disse kan erstatte mennesket eller ej.
Vi er jo efterhånden ved at være på et stadie hvor der findes kunstige legetøjshunde til børn istedet for en rigtig hund og jeg har da også i science fiction litteratur set ideer om genetisk modificerede kæledyr, hvor man jo så kan overveje om en del af glæden ved at have kæledyr forsvinder hvis de bliver gjort helt perfekte og problemfri. Og for at vende tilbage til eventyret, så er det jo ikke helt fjernt fra hvad man hører fra folk der er modstandere af elektronisk musik, da de mener sjælen i musikken forsvinder. Hvilket jeg dog ikke er enig i.

Jeg ved godt denne skildring af det gamle eventyr er rimelig åbenlys og velkendt, men jeg synes bare personligt det var meget sjovt nu at se et eventyr man ikke har hørt i mange år fra en ny vinkel.