Tredje Star Trek film bygger direkte videre på “The Wrath Of Kahn” og jeg vil anbefale at man ser den først, for ellers er der en del i denne film der ikke giver meget mening. Enterprise er på vej til spacedock for at blive gjort istand efter kampen mod Kahn, men besætningen, og især Kirk, er naturligvis noget nedtrykte over tabet af Spock. Der er dog noget helt galt med Dr. McCoy og Kirk erfarer at Spock tilsyneladende har overført sin bevidsthed til McCoy, og besætningen må derfor drage tilbage til planeten Genesis og finde Spock, så begge kan få fred. Alt imens en klingon har fået oplysninger om Genesis og er meget opsat på at få fingre i anordningen. Resten af historien siger næsten sig selv hvis man kender bare lidt den typiske formel for Star Trek historier.
Filmen er vel hvad man vil kalde episk og opera-agtigt, med store følelser og eksistentielle spørgsmål om livet, men selvfølgelig i et anderledes setup med genfødslen af Spock, det heltemodige eventyr af Kirk som satser alt for sin ven og videnskabsetiske spørgsmål omkring Genesis der kan kan skabe liv ud af ingenting.
Som med de andre film er der et lydkommentarspor med blandt andet instruktør Leonard Nimoy, med diverse kommentarer til filmen af mere eller mindre interessant karakter. Af det mere spændende kan nævnes at denne film introducerede hvad vi fra senere serier og film kender som “personlige logs”, hvor et besætningsmedlem nedfælder mere personlige tanker, end de rent professionelle logs. I dette tilfælde Kirk om sin sorg over tabet af Spock. Det tilbagevendende tekstede kommentarspor af Michael Okuda er som man kender det, fyldt med sjove små ukendte finurligheder omkring filmen og en masse ligegyldige fakta i form af navneopremsninger. Der er dog begyndt at være noget længere imellem de interessante facts må jeg sige.
Ekstramaterialet på den anden disc er derimod af rigtig høj kvalitet. En delvist videnskabelig dokumentar omkring terraforming og science fictions betydning for rumforskning, hvor blandet andet forfatteren David Brin og nogle NASA folk er med. Meget spændende for det meste, men de bliver måske en anelse højtidlige ind imellem.
Et par nyoptagede interviews hvor det mest interessante er med Nimoy hvor han fortæller om hvordan han fik instruktørrollen på denne film og hvordan det efterfølgende gik.
Derudover selvfølgelig en gennemgang af special effects og skibsmodellerne, samt en gennemgang af kostumerne og deres tilbringelse.
Mest spændende, for rigtige trekkier især, er Marc Okrands gennemgang af hvordan han skabte klingonsproget, dets opbygning og grammatik. Det er virkelig gennemtænkt og ikke bare et par tilfældige ord man har fundet på. Han har virkelig gjort meget for at gøre sproget så langt væk som muligt fra alle menneskelige sprog, ved at bruge sammensætninger af bogstaver og grammatik der ikke forekommer i ret mange menneskelige sprog.
Som film er det nu ikke en af dem jeg er mest begejstrede for. Muligvis fordi den ikke er så spændende at se flere gange, men ekstramaterialet på denne udgivelse må jeg sige virkelig trækker op.
Final Fantasy spillene til den første PlayStation har jeg selv brugt mange lange aftener og weekender på tilbage i folkeskoletiden hvor man havde tid til den slags, og ligesom mange andre spilfans har det syvende spil af en eller anden grund indprintet sig mere i ens bevidsthed. Der var noget ganske særligt over stemningen og historien i dette spil, der aldrig helt var at genfinde i de efterfølgende spil, som ellers også er ganske udmærkede. Så da