Star Trek: The Motion Picture

Star Trek: The Motion Picture (Director's Cut)Nu har mine Star Trek DVD film i special udgivelser stået lidt for længe på min reol uden at jeg egentligt rigtigt har fået genset filmene og undersøgt ekstramaterialet. Ligger naturligvis ud med den første film som instruktøren Robert Wise i år 2000 fik lavet i en director’s cut udgave med blandt andet lidt ekstra special effects.

Selve filmens handling vil jeg ikke omtale så meget, men handlingen er i grove træk at et meget stort og tilsyneladende farligt objekt nærmer sig Jorden, hvor Kirk med sin besætning på et helt nybygget Enterprise sendes ind for at undersøge det nærmere og erfarer at det er en gammel Voyager-sonde sendt ud i det tyvende århundrede som har udviklet sig til en intelligent maskine og nu har søgt tilbage til Jorden.
Meget klassiske og store temaer om universet og menneskets plads heri der behandles, og denne første film adskiller sig også en del fra de andre, ved at det er det klassiske serietema om at møde og forstå og skabe kontakt til en fremmed livsform, i modsætning til de øvrige film som mere fokuserer på konflikter og krig.
Det er også en meget visuel flot film der kører i et meget langsomt tempo man ikke ser i nutidens film, med op til 10min lange scener næsten uden dialog og hvor billeder og musik får lov til at tale for sig selv.

På DVDen er der et kommentar lydspor til filmen med blandt andet instruktøren Robert Wise og forskellige folk der har haft med special effects at gøre, hvor de så fortæller diverse ting relateret til deres arbejde med filmen. Der er en del interessant i mellem hvor Robert Wise fortæller hvad han ville med denne director’s edition og hvad der er ændret. Det der fylder mest er naturligvis teknisk baggrundsstof til special effectsene hvilket giver et meget interessant billede af hvor kreativt man måtte tænke før man fik computeranimation. At en lille model af Enterprise kan virke større ved at føre kameraet på en bestemt måde og at de måtte bruge en rigtig krafig tesla coil til at lave forskellige lyneffekter. En anden lille sjov detalje er at de har haft Isaac Asimov med til at hjælpe dem med ormehul-sekvensen.
Man kan også se filmen med et rent tekstet kommentarspor af Michael Okuda der er medforfatter på den officielle Star Trek Encyclopedia. Der er unægteligt meget ligegyldigt med i dette, med opremsninger af navne om hvem der har lavet det og hvem der spiller en lille birolle, men ind i mellem er der da sjove ekstra facts om diverse computerpaneler i baggrunden eller lignende. Desværre er der også mange informationer der går igen fra lydkommentarsporet. Hvis man vil kan det være en ide at se filmen med normal lyd og denne tekstning på istedet for dansk tekstning og så bagefter se filmen med lydkommentarsporet.

Bonus DVDen har selvfølgelig en god del ekstra materiale med et par små dokumentarer, slettede scener, trailer og storyboard billeder. De nylavede dokumentarer er lidt som man kan forvente med at skuespillere og producerer roser sig selv og hinanden på kryds og tværs om hvor fantastisk det hele var, men hvad der er ændret af effects i den nye udgave bliver godt gennemgået og de komplette scener fra den originale udgave er også med, hvilket jeg synes er meget vigtigt så man kan se hvad de har lavet om. Og jeg synes det er fine små forbedringer de har lavet som ikke er i modstrid med hvad man kunne lave tilbage i 1979 og heller ikke noget der ødelægger stemningen eller stilen fra det oprindelige. En anden meget interessant dokumentar er den om at man egentlig var gået godt igang med at starte en ny Star Trek serie op som skulle hedde Phase II, men det endte så med at man vendte kræfterne om til at lave en spillefilm til biograferne i stedet. Blandt andet fordi at Paramount ville prøve at få del af succesen fra Star Wars.

Jeg mener denne DVD kan fås for omkring 100kr de fleste steder og kan bestemt anbefales til alle, også folk der ikke er Star Trek fans kan finde denne første film værd at se, mens de senere film måske er lidt mere for indviede. Hvis man synes at Star Trek plejer at være noget fjollet noget med phasers, deflector shields, papmache landskaber og besætningen der flyver rundt på broen, burde man prøve at se denne film da den altså er noget andet.

Science Fiction nr. 6

Det går lidt trægt med at få læst dem, men nu fik jeg læst mig igennem nummer 6, som har tema om David Brin. En forfatter jeg før kun kendte af navn, men anmeldelserne af hans bøger og især en af novellerne har da givet mig lidt interesse, omend det næppe bliver lige foreløbig at han havner på min liste over forfattere der skal læses.

Vi får to oversatte noveller, Containerfarm Dynamo og Lungefisk. Begge kan findes på engelsk på David Brins officielle webside. De danske oversættelser er skam fine nok, men til tider lidt anstrengte og fordanskede. Containerfarm Dynamo er en noget kedelig historie om politisk fnidder angående nogle tomme ilttanke i kredsløb om Jorden. Ikke særligt interessant i mine øjne, men tilgengæld var der mere at komme efter i Lungefisk. Deri følger vi en ekspedition der skal undersøge vragene af ødelagte fremmede sonder et sted i solsystemet. Det menes at galaksens civilisationer har udsendt en masse selvreplikerende sonder ud i rummet for at skabe kontakt med andre væsener, men tilsyneladende har en form for krig ødelagt dem, hvor menneskene så udforsker de vrag de har fundet og baggrundshistorien går langsomt op for dem da de finder en slags Rosetta sten der fortæller galaksens historie.

Christopher Priest bliver også vendt lidt med et par anmeldelser, en biografi og novellen Ludere. Den handler om en skadet soldat der i et luderkvarter prøver at finde en sygeplejerske han lærte at kende på hospitalet, men finder i stedet en anden luder hvilket får skræmmende følger. Jeg forstod ikke helt pointen i den historie og den mindede mere om horror end science fiction.

Infection

Scott Sigler færdiggjorde sin tredje podcast-roman Infection her i søndags, og som forventet endte det i et massivt blodbad.

I Infection følger vi stort set kun en person, Perry Dawsey, en tidligere kommende stjerne indenfor amerikansk fodbold, men den karriere måtte han droppe grundet end grum knæskade. Nu arbejder han så for et computerfirma og lever en triviel hverdag, da det en dag pludslig begynder at klø. Han får fem mærkelige sår på kroppen der bare klør mere og mere, hvor han så til sidst må erkende at han er nødt til at blive hjemme fra arbejde. Langsomt går det op for Perry at det her er mere end bare et slemt udslæt, men at det er levende væsener der er inde i hans krop som langsomt vokser sig stærkere og mere intelligente. Det meste af historien går så med at vi følger Perry dag fra dag i hans kamp mod disse monstre inden i ham og hvordan han effektivt bliver mere og mere vanvittig.

På lydsiden udvikler Sigler sig mere og mere, hvor han virkelig gør meget ud af sine stemmer og gør nu også brug af gæsteoptrædener, samt grumme lydeftekter som kun virker i podcastformat. Han eksperimenterer altså lidt mere med at bruge podcastmediet specifikt fremfor bare at læse sine bøger op. Desværre har det også en bagside, da hver episode nu også er blevet fyldt med en masse snak fra ham selv af, reklamer og diverse indtalte telefonbeskeder fra fans. Det kan man selvfølgelig nemt spole forbi for selve historien bliver ikke afbrudt.

I mine øjne er Infection hans svageste podcastroman og “Earthcore” er stadig min favorit, specielt set fra et science fiction standpunkt, da Infection mere eller mindre er rendyrket horror og splatter. Det har dog fungeret for mig som udemærket underholdning til mine løbeture. Scott Siglers webside er selvfølgelig stadig den samme og Infection er stadig til download.