Nye podcasts

Istedet for at skulle vente på at disse podcasts bliver gjort færdige og jeg får dem omtalt, vil jeg lige nævne et par nye og kommende podcasts jeg følger lidt med i og som kunne være interessante for læserne af denne blog. Først og fremmest er der kommet en masse nyt på Podiobooks

“Ida” er en science fiction debut fra Tim Callahan om den første kolonisering af en asteroide. Det lyder spændende, men historien er ikke rigtigt kommet igang endnu. Tim Callahan har søreme også en blog.

“The Pirates of Sufiro” af David Lee Summers er ligeledes en ny podcastroman på Podiobooks som skulle være første del i en trilogi om livet på en fjern planet. Jeg har desværre ikke fået lyttet til den, men mente den var værd at nævne.

“The Worldwrights” er skrevet og fortalt af Max Grant, og handler om en mand der har været frosset ned i årtusinder og nu er blevet vækket for at udkæmpe en kamp mod et væsen ved navn Ghala. Jeg har kun hørt de første to kapitler og indtil videre minder det nu mere om fantasy selvom det står som science fiction, men det lyder lovende trods alt.

Darker Projects der blandt andet også har lavet The Section 31 Files som jeg har omtalt, har iværksat en antologi af science fiction under navnet Dark Matter. Mere af samme velkendte spænding og gode produktion.

Og Scott Sigler som netop har afsluttet “Infection” skulle snart komme med hans nye podcastroman der hedder The Rookie. Vi ved ikke så meget om hvad det går ud på, men det er nok mere af Siglers velkendte brug af horror og skræmmende monstre, og så lover han at det vil finde sted flere hundrede år ude i fremtiden så jeg håber på noget mere science fiction. Så hold øje med hans webside.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>