Star Wars: Revelations

Star Wars: Revelations“Revelations” er en rigtig flot 45min lang Star Wars fan-film fra 2005, som finder sted et sted mellem Revenge of the Sith og A New Hope og forsøger at give en forklaring på hvorfor Jedierne blev udryddet. Så i grove træk går handlingen ud på at Emperiet ønsker at få fat i en “artifact” som indeholder information om Jedierne, som de selvfølgelig skal bruge i deres udryddelsesplan, og på den anden side følger vi nogle Jedis som prøver at forhindre dette.

Det er en meget flot visuel film med imponerende special effects, et nogenlunde skuespil og stemningsfuldt soundtrack af Chris Bouchard (soundtracket kan i øvrigt downloades her). Plottet er temmelig simpelt og det er da også mest for det visuelle jeg synes gør filmen seværdig, men den kan da bestemt anbefales til Star Wars fans med en interesse for fan-fiction. Jeg har ikke set andre Star Wars fan-film til at sammenligne med, men såvidt jeg kan forstå er Revelations yderst velset blandt fan-film, da den skulle være noget længere end de fleste andre og have haft et betydeligt større budget.

Hele filmen kan downloades frit i forskellige formater og kvaliteter fra den officielle webside, hvor der selvfølgelig også er meget mere information og materiale om filmen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>