Det er åbentbart meget populært at bruge sin blog til at lave lister over det ene og det andet, og nu har jeg set både Carsten og Klaus lave en liste over de fem bedste science fiction romaner gennem tiden. Og nej sådanne lister vil jeg ikke lave. Det er noget pjat.
Synes det er underligt at skulle kunstigt vurdere hvilke bøger (eller hvilket som helst andet man kan sætte på en liste) der er bedre end andre og tilmed give det en helt bestemt rækkefølge, så nummer 1 er bedre end alle andre og 3 er bedre end 4 men dårligere end 2. Så firkantet synes jeg ikke man kan dele ting op. Ikke dermed sagt at man bør se alt som lige godt, for selvfølgelig kan jeg da også mene at noget er bedre end noget andet, bare ikke så entydigt så det kan sættes på en liste. Forskellige værker er jo gode på deres forskellige måder, og det vil jeg hellere høre om så man kan få andre vinkler på et værk, fremfor bare at se 5 titler på en liste uden videre uddybning, andet end at man mener nummer 2 er bedre end nummer 3. Det er også lidt af samme grund at jeg i mine bogomtaler her på bloggen ikke giver nogen form for karakter eller skalabedømmelse, for så fokuserer folk bare kun på det og det tvinger en til at skulle sammenligne med andre værker, om det nu er ligeså godt eller lidt bedre eller lidt dårligere.
Det kan også være alt det her bare er en slags undskyldning for, at jeg slet ikke er så belæst endnu at jeg kan lave sådanne lister, uden at disse kommer til at indeholde betydelige procenter af alt jeg har læst.
Ikke et ondt ord om folk, som ikke laver lister – jeg kom også selv sent i gang. Og kender godt modviljen mod listemageri: Hvorfor skal alting viurderes og kategoriseres ud fra bestemte krav og målestokke?
Grundlæggende tror jeg også mest, at listemanien skyldes et personligt behov for at få sat verden i system – sådan er det at nørde/være nørd. Men se/læs High Fidelity for en glimrende behandling af listemagersyndromet.
Nå jo forresten, man laver også lister fordi det er sjovt at lave lister.
Og fordi man så kan diskutere sin liste og sine meninger med andre folk – og det er også sjovt.
Og fordi man så kan diskutere kriteriene for, om nogen/noget skal på en liste eller ej – og det er også sjovt.
Og fordi så man har en undskyldning for at (gen)læse sine yndlingsbøger/(gen)se sine yndlingsfilm – og det er også… Hum; det har jeg vist allerede skrevet et par gange:-)
Der er jo intet i vejen med at lave personlige subjektive vurderinger af forskellige ting, men synes ofte brugen af lister bliver for indholdsløs. For meget snakken om hvad der skal med og ikke med, og hvorfor noget er nævnt når noget andet ikke er osv.
Kan selvfølgelig godt se at det kan være et godt oplæg til en debat, men jeg synes nu bedre om at komme med en grundig personlig udlægning af et eller andet værk, og så få andres vinkel herpå.
Nu er lister med 5-6 punkter heller ikke så slemme igen, da det er sådan rimelig overskueligt. Men de lister som diverse populær magasiner til tider finder på at lave, med en top 100 over et eller andet fjollet, er vitterligt bare meningsløse. For meget namedropping og for lidt indhold.
For at en liste er en god liste og dermed kan danne grundlag for debat, skal man som listemager selvfølgelig have en kvalificeret mening om, og udlægning af, de værker der indgår på listen, så der tror jeg egentlig ikke jeg er uenig med dig. Listen kan derfor betragtes som en måde at skippe introduktionen til værkerne på, for i stedet at gå direkte til debatten. Men for at debatten skal blive god forudsætter det selvfølgelig, at også den man diskuterer med er inde i værkerne – og det er noget en liste ofte blot forudsætter, mens en kritisk udlægning af et værk derimod netop giver ens diskussionspartner et grundlag at diskutere ud fra.
Mht listelængden: Her følger jeg Klaus: Kun tøsedrenge har brug for andet end top fem lister!
Men igen: Jeg er hovedsageligt “in it for the fun”.
Sålænge listerne ikke bliver for lange tror jeg bestemt også listemageren kan sige noget om dem, men de bliver stadig ikke præsenteret som udgangspunkt. Vi ser jo bare rækkefølgen på nogle titler og ikke begrundelsen. Et eller andet udgangspunkt bør man vel også have. Jeg synes det er svært at svare særlig meningsfuldt på et debatoplæg der bare indeholder “Hvad synes du om….”, i modsætning til at der er kommet et længere oplæg som kan man bruge som udgangspunkt til enten at uddybe sin enighed eller tage fat på uenigheder. Netop derfor jeg skriver mine indlæg som jeg gør, som et forsøg på et debatoplæg, men noget kunne måske tyde på det andet virker bedre
for mig er disse lister noget ret personligt (første gang jeg besøger folk, lægger jeg også altid mærke til, hvordan de opstiller deres bøger, f.eks. – det siger mig en del om dem)… man kan diskutere, om man bør forsyne dem med supplerende noter, eller lade dem tale for sig selv… og du har fuldstændig ret i, at listerne ændrer sig med tiden og erfaringen… da jeg var på din alder, ville jeg helt sikkert have inkluderet folk som clarke og bradbury (der i dag ikke engang ville komme med på min top-20)…
Jeppe – Om ikke andet så har du fået gang i en debat om lister. Og du er jo ikke alene; Irene laver poesi om den slags. Og ligesom Klaus lægger jeg også mærke til, hvordan folk opstiller deres bøger – det siger som sagt en del om folk.
Hmm det har jeg umiddelbart svært at se meget i, udover sådan lige overfladisk om de står helt tilfældigt eller om der er en slags orden på dem?
Det har selvfølgelig også stor betydning, HVILKE bøger folk ejer.
og hvilke af dem, de har læst..!
Ah, hvis man køber bøger brugt kan de jo godt se læste ud uden at man selv har læst dem