Denne novellesamling af Diana Juncher fik jeg lyst til at låne efter at have læst i Proxima nr. 83 at det skulle være et dansk eksempel på amerikansk inspireret hård science fiction. Det ved jeg nu ikke helt om jeg er enig i for synes nu mere de havde træk af overnaturlighed end egentlig at være videnskabeligt funderet, men novellerne tager i hvert fald klassiske temaer op, såsom: tidsrejser, første kontakt med rumvæsener, invasion fra rummet, dommedag, kunstig intelligens osv. Det er der i sig selv intet galt i, men det gør desværre at de bliver noget forudsigelige, da mange af ideerne og pointerne er set før. Lidt interessant er det dog at de stort set alle sammen ender galt eller dårligt om man vil, i hvert fald for menneskerne. De slutter ofte meget brat hvor en eller anden grusom åbenbaring slår ned i personerne eller også går hele verden bare under. Novellerne handler typisk også om noget der starter og slutter, og er egentlig meget filosofiske når det kommer til stykket. Men som sagt desværre lidt meget noget man egentlig har hørt før. Det lød måske alt sammen meget negativt, men novellerne er skam fine nok, og da samlingen kun er på 66 sider, er den jo til at overkomme lige at læse, for at få et indblik i hvad der er dansk science fiction derude.