Nightshade

NightshadeNightshade er en Star Trek historie der finder sted i TNG-universet skrevet af Laurell K. Hamilton. En planet der har været i krig i så mange generationer at deres planet er ved at dø og de helt har glemt hvorfor de egentlig er i krig, har bedt Federationen om hjælp til fredsforhandlinger. Enterprise sendes til planeten for at Picard kan agere som ambassadør og han tager Worf og Troi med ned til planeten. Enterprise modtager dog et nødsignal fra et skib hvis motorer er ved at sprænge i luften og må derfor tage afsted, hvorefter de tre bliver overladt til sig selv på planeten. Netop som Picard ellers har fået stablet et lovende fredsmøde på benene, bliver en af fraktionens ledere myrdet og Picard bliver arresteret for mordet. Worf og Troi må nu fortsætte fredsforhandlingerne, men Picard bliver henrettet efter 3 dage, så de må skynde sig at finde beviser på hans uskyld og finde den rigtige morder.

Alt i alt et rimelig typisk setup for en Star Trek episode og det er nu heller ikke selve historien eller plottet i sig selv der er videre interessant, for lignende episoder er jo set. Det gode ved bogen er derimod at vi får langt mere indblik fredsforhandlingerne og hadet mellem de to fraktioner, i modsætning til afsnit med samme slags indhold hvor de bare siger de skal fredsforhandle, så lukker de en dør, kommer ud 4 timer senere og så er der fred. Og selvfølgelig fordi det er en bog, bliver personens tanker og følelser meget mere udpenslet. Langt størstedelen af bogen foregår nemlig med Worf og Troi, så hvis man finder disse to personer interessante, er bogen her bestemt værd at læse. Der gives stor indsigt i hvordan Troi bruger og belastes af sine telepatiske evner, samt hvor svært Worf har det med den situationen og hvordan kan må kontrollere sin vrede i ikke at blive voldelig. Og som nævnt får vi et noget dybere og mere nuanceret indblik i to bekrigende parter, samt en tredje neutral part, i konflikten og kan se hvor meget i hårdknude de er kørt i deres konflikt og det ikke er så ligetil at komme ud af. Der er egentlig ikke så meget science fiction over det når det kommer til stykket, da det meste er konfliktløsning samt en slags detektivarbejde da Worf og Troi prøver at komme til bunds i sagen om attentatet på en af lederne og få renset Picard.

Som TV-episode tror jeg denne episode vil være temmelig kedelig, da plottet er temmelig simpelt og halvt forudsigeligt. Det der bærer bogen er nemlig personskildringerne af Troi og Worf, som vil være svært at afbilde ordentligt på TV. Jeg synes nu til tider det blev lidt trivielt og kedeligt at høre om Trois telepatiske problemer med sig selv og andre, men som nævnt, hvis man interesserer sig for disse to personer fra TNG, er den da værd at se nærmere på.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>