Jeg genså lige Star Trek: The Next Generation afsnittet Where No One Has Gone Before, som leger lidt med ideen om at rejse i rummet med tankens kraft, og dermed langt hurtigere end almen warp-hastighed. Med tankens kraft kan man jo være der øjeblikkeligt. Bliver forklaret med at der er en større sammenhæng mellem tid, rum og tanker, som kun nogen kan forstå og beherske. Jeg har set samme ide blive brugt i en Georg Gearløs historie, hvor han bygger et rumskib der kan rejse ved tankens kræft, og dermed øjeblikkeligt.
Det lyder jo meget tiltalende, men at der skulle være en sammenhæng rumtid (eller “space-time continuum”, som altså lydere bedre) og selvbevidste væseners tanker, virker som en lettere halvreligiøs forestilling synes jeg. At bevidste væsener og deres tanker skulle være andet end bare væsener der lever i rum og tid, men åbentbart skulle have et slags “link” med rum og tid. Det giver ligesom tænkende væsener en særlig status i forhold til andre levende væsener. Og mon ikke det giver nogle problemer så at skelne fantasi fra virkeligheden? Dog kommer vi vel ud i nogle filosofiske ideer om at virkeligheden er det vi tror vi ser, og det hele måske bare er en stor illusion. Så er vi ovre i noget Matrix-agtigt noget, med at hvis man tror man dør i simulationen dør man også rigtigt, for “the body cannot live without the mind.”
Det kunne det vel være meget praktisk hvis man kunne fokusere de tanker og bruge det til at flytte sig rundt med, men så havner man vel i spørgsmålet om man virkelig er hvor man tror man er?
Utroligt så meget lommefilsofi man kan få ud af Star Trek.
Ideen er vel rimelig gammel – se bare Thors besøg hos Udgårdsloke, hvor de kommer op at kappes med både Ormen, Elle, Lue og Hu. Og Hu (der er tanken) løber selvklart fra Tjalfe. Tanken er selvfølgelig hurtigst.
Du kan ikke kun få meget lommefilosifi dem. Der er også en del ledelsesfilosif pakket ind i visse Star Trek: Next Generation afsnit.
Der er blandt andet en række afsnit i TNG med lt. Reginald Barclay som har en del eksempler hvad jeg vil kalde ledelsespsykologi.
Så ja, man kan få meget end bare underholdning ud af Star Trek.
Ja, Barclay er en interessant figur. Lidt synd han ikke er mere med, for han er lidt mere “menneskelig” end de andre som altid opfører sig helt klinisk professionelt.
Er der nogle bestemte afsnit du tænker på med hensyn til ledelsepsykologi?
Mht. menneskets tænkning og Rum/Tid som andet end halvreligiøst pjat, så læs de første 50 sider af den tyske filosof Immanuel Kants Kritik af den rene fornuft. Kant ville dog korse sig syv gange, hvis man begyndte at tale om, at man kan rejse ved tankens magt.
Bemærk dog at Kant er seriøst hard core filosofi. Det her er superligan (ell. måske Premier League ell. Bundesliga ell. whatever) når det kommer til filosofi.
Arg, kan ikke lige nævne de specifikke i skrivende stund og der ses ikke så meget Star Trek, når man læser til eksamen.
Og det selvom at sæson 4 i Enterprise skulle være kommet for nogle dage siden. Så det er godt den ikke er købt endnu for så ville bøger være bøger og vi ville sidde limet til skærmen
Når jeg finder et hul vil jeg godt vende tilbage med dem.